Hvad regulerer en ejeraftale, og hvad sker der uden?
Selskabsloven regulerer alene forholdet mellem selskabet og ejerne, og ikke det indbyrdes forhold mellem ejerne. For at reducere risikoen for konflikter mellem ejere og undgå, at opståede konflikter bliver lammende for virksomhedens drift, er det derfor vigtigt, at ejerne indgår en aftale, der fastsætter rammerne for deres fælles ejerskab af virksomheden.
Ved udarbejdelse af en ejeraftale får ejerne mulighed for på forhånd at beslutte sig for en smidig løsning på de potentielle og typiske udfordringer, der kan opstå mellem ejere.
Historien nedenfor illustrerer, hvor svært det kan blive at drive virksomhed i fællesskab med andre uden en ejeraftale. Hvis du er i tvivl om nødvendigheden af en ejeraftale, så læs med.
Ejeraftalen de aldrig fik lavet: Historien om Jonas og Mille
Da Jonas og Mille stiftede deres tech-startup, var det med en fælles idé, 50/50 ejerskab og en stærk tro på, at gammelt venskab og tillid kunne erstatte alt det formelle. Da advokaten foreslog en ejeraftale, slog de det hen: de stolede jo på hinanden, og de kunne jo løse eventuelle udfordringer undervejs ved løbende dialog.
Vedtægterne blev lavet hurtigt og standardiseret, og ingen tænkte over, at selskabsloven og vedtægterne ville sætte rammerne for udfordringer, de endnu ikke kunne forudse.
I begyndelsen gik det godt, men forskellene mellem dem blev gradvist tydelige.
Den første konflikt opstår
Den første større uenighed opstod, da Mille og investoren ønskede en ekstern direktør til at professionalisere driften. Jonas, som allerede var ansat som direktør, var uenig, og da ansættelse af en ny direktør efter selskabsloven og vedtægterne forudsatte, at Jonas og Mille var enige, kunne Mille og investoren ikke gøre noget.
Senere blev økonomien et stridspunkt, da der opstod uenighed om, hvordan overskuddet skulle anvendes. Jonas ville geninvestere alt i vækst, mens Mille – presset af investoren – ønskede udbytte. Resultatet blev igen, at der ikke kunne træffes en beslutning.
Salg, konkurrence og ingen klausuler
Kort efter opdagede Jonas, at Mille havde talt med en potentiel køber af hendes ejerandel. Uden en ejeraftale kunne hun i princippet frit sælge til en tredjepart, og tanken om en ukendt medejer skabte panik hos Jonas.
Samtidig udviklede Mille et sideprojekt i samme marked, og enkelte kunder fulgte med over. Jonas opfattede det som illoyalt, men der var hverken konkurrence- eller kundeklausuler, der begrænsede det.
Presset voksede. De begyndte begge at frygte fremtiden – Jonas for et salg til en ekstern investor, den manglende garanti for Milles arbejdsindsats og ingen beskyttelse mod konkurrence. Mille frygtede for at blive låst fast i et selskab, hvor Jonas kunne blokere enhver exit og egenhændigt træffe beslutninger om den daglige drift.
Resultatet blev ikke en vinder og en taber, men en virksomhed, der blev fastlåst og stod stille.
Hvad en ejeraftale ville have løst
Først da advokaten gennemgik situationen, blev problemet tydeligt: Det afgørende var parternes forskellige holdninger, men derimod manglen på en ejeraftale, der regulerede salg af ejerandele, udbytte, arbejdsforpligtelser, direktørforhold og kunde-/konkurrenceforhold.
Ofte stillede spørgsmål om ejeraftaler
• Ejernes forpligtelse til at indskyde yderligere kapital fx som egenkapital eller lånekapital
• Ledelsen af selskabet; hvordan bestyrelsen og direktionen skal udpeges, hvordan der skal stemmes og behovet for minoritetsbeskyttelse
• Aflønning af og ejernes ansættelse i selskabet
• Retningslinjer for samhandel mellem selskabet og ejerkredsen
• Udlodning af udbytte
• Forkøbsret til kapitalandelene fx medsalgsret og -pligt samt retningslinjer for, hvordan prisen på kapitalandele fastsættes
• Konkurrenceklausul, hvis nogen udtræder af ejerkredsen
• Sanktioner ved misligholdelse af ejeraftalen
• Hvad der skal ske, hvis ejerne ikke kan blive enige, fx ved 50/50-ejerskab
• Håndtering af uenigheder og tvister, fx mægling, voldgift og/eller de almindelige domstole
Skal en ejeraftale registreres offentligt?
Vedtægter er selskabets formelle, grundlæggende regelsæt. Vedtægter fastlægger blandt andet selskabets navn, formål, kapital, ledelse og rammerne for generalforsamlingens beslutninger. Vedtægterne binder selskabet og kapitalejerne selskabsretligt.
Få udarbejdet en ejeraftale før I får brug for den
Hvis I er flere ejere, der skal opstarte virksomhed eller allerede driver virksomhed uden ejeraftale, er det vigtigt, at I får udarbejdet en ejeraftale.
En ejeraftale behøver ikke være kompliceret, men den skal være der. Skriv til os og kom i kontakt med din lokale Ret&Råd-erhvervsadvokat for en uforpligtende snak om, hvad der er relevant for jeres situation.
På vores hjemmeside kan du læse mere om Erhvervsrådgivning, Kontrakter & Aftaler eller downloade brochuren Virksomhedens Aftaler.