Bilen konfiskeres, selv om det ikke er ejeren, der har kørt ræs. Konfiskationsreglerne bør få alle virksomheder, der benytter sig af firmabilordninger, til at stramme op på de interne regler.
Formålet med de skrappe regler har været at skabe tryghed og sikkerhed på de danske veje.
Hvad er vanvidskørsel?
Vanvidskørsel er i de nye bestemmelser i færdselsloven defineret som:
- uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. pkt.),
- uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. pkt.),
- forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252, stk. 1),
- særlig hensynsløs kørsel (færdselslovens § 118, stk. 10),
- kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km i timen,
- kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller derover, og
- spirituskørsel med en promille over 2,00.
Ændringerne har som konsekvens, at der er tale om vanvidskørsel, hvis bilen føres af en spirituspåvirket person eller der køres med en fart på f.eks. 101 km/t i byzone eller 181 km/t på landeveje eller 201 km/t på motorveje.
Udgangspunktet efter de nye regler er, at bilen skal konfiskeres, hvis den har været anvendt til vanvidskørsel, uanset om bilen er ejet af en virksomhed, der udlåner til ansatte, et leasingselskab, en bilforhandler (f.eks. en kundebil eller demobil), eller det er sønnike, der låner mors bil.
Udgangspunktet efter de nye regler er, at bilen skal konfiskeres, hvis den har været anvendt til vanvidskørsel, uanset om bilen er ejet af en virksomhed, der udlåner til ansatte, et leasingselskab, en bilforhandler (f.eks. en kundebil eller demobil), eller det er sønnike, der låner mors bil.
Konfiskation af bil tilhørende arbejdsgiveren
Konfiskation er udtryk for politiets og statens endelige tilegnelse af det beslaglagte. Konfiskationen er derfor en slags ’straf’ over for bilejeren af køretøjet – selvom virksomheden som bilejer intet har gjort forkert.
Ejeren kan kun undgå konfiskationen af bilen, hvis ejeren kan godtgøre, at konfiskationen vil være uforholdsmæssigt indgribende. Med uforholdsmæssigt indgribende menes der i loven, at ejeren skal kunne godtgøre:
- at ejeren ikke vidste eller kunne vide, at føreren ville anvende bilen til vanvidskørsel
og
- at ejeren har taget alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i tilfælde af, at bilføreren alligevel anvender bilen til vanvidskørsel.
Der er ingen praksis endnu, og det vil derfor være op til domstolen at fastslå hvilke tiltag, der vil være tilstrækkeligt til, at bilen ikke skal konfiskeres.
Mere end halvdelen af de biler, der indtil nu er blevet konfiskeret, havde en anden fører end bilens registreret ejer.
Mere end halvdelen af de biler, der indtil nu er blevet konfiskeret, havde en anden fører end bilens registreret ejer.
Fartbøder uden for vanvidskørsel
Er der ikke tale om egentlig vanvidskørsel, men derimod ”almindelige” overtrædelse af fartreglerne har færdselsloven siden 2015 indeholdt en bestemmelse om, at ejeren af en bil kan gøres ansvarlig for hastighedsforseelser, selvom ejeren ikke i situationen førte bilen.
Det betyder, at arbejdsgiveren risikerer at skulle betale for medarbejderens hastighedsovertrædelser ved kørsel i en firmabil. Der er ikke forskel på, om fartovertrædelsen sker i arbejdstiden eller i fritiden.
Arbejdsgiveren kan dog kun blive pålagt at betale bøder for fartforseelser på indtil 30% over den tilladte hastighed. Eventuelle yderligere sanktioner vil medarbejderen selv hæfte for.
Arbejdsgiveren er fri for ansvar, hvis medarbejderen erkender at have ført bilen på det pågældende tidspunkt. Erkendelsen fra medarbejderens side skal være meddelt politiet senest 30 dage efter, at arbejdsgiveren har modtaget et bødeforelæg.
Ansættelsesforhold og firmabiler
I det omfang at virksomheden lider tab, f.eks. grundet konfiskationen, vil virksomheden som arbejdsgiver kunne gøre et almindeligt erstatningskrav gældende mod vanvidsbilisten.
Det samme må gælde, hvis virksomheden har leaset bilen. Konfiskeres den leasede bil, skal virksomheden som leasingtager erstatte leasingselskabet for hele leasingperioden. Virksomheden som leasingtager og arbejdsgiver har herefter et regreskrav mod den ansatte vanvidsbilist.
Hvorvidt den ansattes vanvidskørsel desuden kan få ansættelsesretlige konsekvenser som f.eks. opsigelser eller bortvisning, må afhænge af den konkrete situation.
Tillæg til ansættelseskontrakten
Det er ingen tvivl om, at det er meget vigtigt, at virksomheden sørger for, at det i ansættelseskontrakten – eller tillæg for ansatte med egen firmabil eller adgang til gulpladebil bliver indsat bestemmelser, der præciserer, at den ansatte skal friholde arbejdsgiveren for tab forårsaget ved vanvidskørsel. Medarbejderen, bør tillige underskrive en tro- og love-erklæring om, at han er bekendt med de nye regler om vanvidsbilister, og at han ikke vil anvende bilen til vanvidskørsel.
Med hensyn til de almindelige fartovertrædelser bør i personalehåndbogen eller ansættelseskontrakten beskrives, at fartbøder skal afholdes endeligt af den ansatte, og bøden vil blive modregnet i den ansattes løn.
Har du spørgsmål eller ønsker rådgivning om de nødvendige ændringer i dine ansættelseskontrakter, så kontakt din lokale Ret&Råd-advokat.