På grund af fonde og foreningers meget forskelligartede natur vil de kunne anvendes til mange formål, som man vanskeligt vil kunne med almindelige selskaber.
Fonde
En fond er karakteriseret ved at være selvejende, at have en formue, der er uigenkaldeligt udskilt af stifterens formue, at have et formål, som fonden skal tilgodese, og at den har en bestyrelse, der er selvstændig i forhold til stifteren.
Ved fonde skelner man mellem almindelige fonde og erhvervsdrivende fonde, hvor retsforholdene er reguleret i henholdsvis Fondsloven og Erhvervsfondsloven. Der ud over findes der selvejende institutioner, hvis forhold ikke er reguleret i fondslovene, men alligevel skal følge reglerne om fonde.
Ved oprettelsen af en fond, skal den have aktiver på mindst 1.000.000 kr. Jf. Fondsloven § 8, stk. 1, skal aktiver og egenkapital stå rimeligt i forhold til formålet.
I særlige tilfælde kan Fondsmyndigheden tillade oprettelse af en fond med aktiver under 1.000.000 kr.., jf. Fondsloven § 8, stk. 2.
Kravet om, at fonden skal have aktiver for mindst 1.000.000 kr., gælder ikke fonde som stiftes i henhold til et testamente der er oprettet før den 1. januar 1985, jf. fondsloven § 8, stk. 3.
Eksisterende fonde, der ikke har aktiver på mindst 1.000.000 kr., er ikke omfattet af fondsloven, jf Fondsloven § 1, stk. 6. Fondslovens regler i § 6, stk. 1, § 7, § 8 stk. 1, 2. pkt., og kapitel 9, gælder dog fortsat for disse fonde
Kravet om, at fonden skal have aktiver for mindst 1.000.000 kr., gælder ikke fonde som stiftes i henhold til et testamente der er oprettet før den 1. januar 1985, jf. fondsloven § 8, stk. 3.
Foreninger
I Danmark er der foreningsfrihed. Grundloven fastsætter i § 78, at borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Foreninger omfatter en række meget forskelligartede former for sammenslutninger. Her skelner man mellem foreninger med økonomisk formål og de såkaldte ideelle foreninger. Der findes ikke i dansk lovgivning nogen generel lovgivning om foreninger. En forenings retsforhold reguleres derfor navnlig af vedtægterne og af uskrevne foreningsretlige grundsætninger. I vedtægterne er det sædvanligt at fastlægge foreningens formål, hvem der kan være melemmer og beslutningskompetencer. Medlemmerne udøver deres indflydelse på generalforsamlingen, som er en forenings øverste organ. Ved generalforsamlingen ved alle medlemmer som udgangspunkt have én stemme hver. Ledelse i en forening varetages – imellem generalforsamlinger – af en bestyrelse. En forening er selvejende i den forstand, at en eventuel foreningsformue ikke tilhører medlemmerne.
Rollen for foreninger i Danmark er af ikke uvæsentlig betydning. Som eksempel kan nævnes f.eks. arbejdsløshedskasser, som er private foreninger (nogle offentligt tilskud). Endvidere kan nævnes idrætsklubber, festivaller, forsamlingshuse.
Artiklen er bragt første gang d. 07-11-2014