Udenlandske ægteskaber – hvad skal jeg være opmærksom på?

Vi lever i en globaliseret tid, og det betyder af gode grunde, at stadig flere mennesker forelsker sig i og gifter sig med hinanden på tværs af statsborgerskaber og landegrænser, og det betyder, at mange bosætter sig i andre lande end det land, som de er statsborgere i eller det de blev gift i.

Dette medfører nogle juridiske udfordringer, og overordnet kan man sige, at tre typiske problemstillinger melder sig:

  • Har et ægteskab indgået i udlandet gyldighed i Danmark?
  • Kan uenigheder behandles af danske domstole?
  • Hvilket lands regler gælder der for ægtefællernes formueordning?

Har et ægteskab indgået i udlandet gyldighed i Danmark?

Har man indgået ægteskab i udlandet, bør man sikre sig, at ægteskabet registreres i Danmark.

Dette sker ved henvendelse til folkeregisteret i den kommune, hvor man bor i eller bosætter sig i. Man skal ved denne henvendelse medbringe det originale vielsesdokument . Hvis vielsen har fundet sted i et land inden for EØS eller i USA, Canada, Australien, New Zealand eller Tyrkiet, vil den originale vielsesattest normalt uden videre blive lagt til grund. Har vielsen fundet sted i et mere eksotisk land, skal man ofte have vielsesdokumentets ægthed bekræftet. Du kan søge yderligere information om dette på Ankestyrelsens hjemmeside.

Kan uenigheder behandles af danske domstole?

 Hvis mindst én af ægtefællerne bor i Danmark, kan sager om separation/skilsmisse eller sager om deling af et fællesbo iværksættes ved danske myndigheder (Statsforvaltningen) eller ved danske domstole (Byretten og Skifteretten). Hvis sagsøgeren /initiativtageren til separationen eller skilsmissen bor her i landet, mens ægtefællen er flyttet, kræver det dog, at sagsøgeren/initiativtageren har boet i Danmark de sidste to år, eller tidligere har haft bopæl her.

Det er en god ide at tænke på jura, hvis man har forelsket sig i en ikke-dansk person, hvis man gifter sig i udlandet eller bosætter sig i udlandet. 

Hvilket lands regler gælder der for ægtefællernes formueordning?

De indholdsmæssige regler om ægteskabets formueforhold og øvrige juridiske konsekvenser bestemmes derimod af, hvor manden i ægteskabet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse har varig bopæl. Og JA, - det forekommer bestemt ikke særlig kønspolitisk korrekt, og reglen giver også særlige udfordringer, når der er tale om et ægteskab mellem to mænd!

Reglen betyder imidlertid, at opgiver et nygift par umiddelbart efter ægteskabet deres liv og bopæl i Danmark og flytter til Sydamerika, er det dette lands retsregler, som gælder for ægteskabets formueforhold, også selvom de senere alligevel flytter tilbage til Danmark eller til et andet land. Det er faktisk også tvivlsomt, om de selv kan aftale, at det skal være danske regler, der gælder, da dette spørgsmål ikke har været afgjort ved domstolene.

Danmark har tiltrådt en konvention med de øvrige nordiske lande, som giver ægtefællerne mulighed for en vis aftalefrihed, og som i øvrigt fastsætter et princip om at anvende dét lands regler, hvor parret har den tætteste tilknytning. Tilsvarende regler er på vej i EU, hvilket Danmark som følge af vores retlige forhold og nej’et ved folkeafstemningen i 2015 ikke bliver en del af.

Der er derfor ekstra god grund til også at tænke på jura, hvis man har forelsket sig i en ikke-dansk person, hvis man gifter sig i udlandet eller bosætter sig i udlandet. I Ret&Råd har vi mange familieretsadvokater, som gerne rådgiver om disse spørgsmål.