Udenlandske ægteskaber – hvad skal jeg være opmærksom på?

Vi lever i en globaliseret tid, og det betyder af gode grunde, at stadig flere mennesker forelsker sig i og gifter sig med hinanden på tværs af statsborgerskaber og landegrænser, og det betyder, at mange bosætter sig i andre lande end det land, som de er statsborgere i eller det de blev gift i.

Dette medfører nogle juridiske udfordringer, og overordnet kan man sige, at tre typiske problemstillinger melder sig:

  • Har et ægteskab indgået i udlandet gyldighed i Danmark?
  • Kan uenigheder behandles af danske domstole?
  • Hvilket lands regler gælder der for ægtefællernes formueordning?

Har et ægteskab indgået i udlandet gyldighed i Danmark?

Har man indgået ægteskab i udlandet, bør man sikre sig, at ægteskabet registreres i Danmark.

Dette sker ved henvendelse til folkeregisteret i den kommune, hvor man bor i eller bosætter sig i. Man skal ved denne henvendelse medbringe det originale vielsesdokument . Hvis vielsen har fundet sted i et land inden for EØS eller i USA, Canada, Australien, New Zealand eller Tyrkiet, vil den originale vielsesattest normalt uden videre blive lagt til grund. Har vielsen fundet sted i et mere eksotisk land, skal man ofte have vielsesdokumentets ægthed bekræftet. Du kan søge yderligere information om dette på Ankestyrelsens hjemmeside.

Kan uenigheder behandles af danske domstole?

 Hvis mindst én af ægtefællerne bor i Danmark, kan sager om separation/skilsmisse eller sager om deling af et fællesbo iværksættes ved danske myndigheder (Statsforvaltningen) eller ved danske domstole (Byretten og Skifteretten). Hvis sagsøgeren /initiativtageren til separationen eller skilsmissen bor her i landet, mens ægtefællen er flyttet, kræver det dog, at sagsøgeren/initiativtageren har boet i Danmark de sidste to år, eller tidligere har haft bopæl her.

Det er en god ide at tænke på jura, hvis man har forelsket sig i en ikke-dansk person, hvis man gifter sig i udlandet eller bosætter sig i udlandet. 

Hvilket lands regler gælder der for ægtefællernes formueordning?

Svaret på dette spørgsmål er af helt afgørende betydning for den enkelte ægtefælles retsstilling både under ægteskabet og når ægteskabet hører op, uanset om det skyldes skilsmisse eller dødsfald.

Indtil 1. januar 2018 har det afgørende moment været, hvor manden i ægteskabet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse har varig bopæl. Dette var bestemt ikke en rimelig eller kønspolitisk korrekt løsning. 

Den nye ægtefællelov giver for det første, nogen langt tydeligere og mere meningsfyldte regler, hvor det afgørende først og fremmest er ægtefællernes fælles bopæl på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis der ikke er en fælles bopæl tages hensyn til statsborgerskab og nationale tilknytningsforhold, og endelig vil ægtefæller der har boet her i landet de sidste 5 år omfattes af de danske regler.

Loven finder jo kun anvendelse på ægteskaber der indgås efter lovens ikrafttrædelse, eller når der er forløbet 5 år, så der vil stadig være en række ægteskaber, hvor det er tvivlsomt hvilket landsregler der gælder.

Imidlertid indeholder loven også en ny mulighed for, at ægtefæller ved ægtepagt kan aftale præcis hvilket lands retsregler der skal finde anvendelse i deres ægteskab. Det er en særdeles relevant mulighed der hermed er givet for at imødegå en meget skæbnesvanger og måske utilsigtet konsekvens af måske at være af forskellig statsborgerskab eller af at have boet adskilt eller i udlandet en periode.

Der er derfor ekstra god grund til også at tænke på jura, hvis man har forelsket sig i en ikke-dansk person, hvis man gifter sig i udlandet eller bosætter sig i udlandet. I Ret&Råd har vi mange familieretsadvokater, som gerne rådgiver om disse spørgsmål.