Hvorfor skal du vidne?
De danske domstole lægger stor vægt på, hvad der rent objektivt kan konstateres om sagen – dette sker navnlig gennem fysiske beviser (dokumenter) og vidneforklaringer.
Da der i mange sager – ikke mindst straffesager – sjældent er fysiske beviser for, hvad der er sket, bliver en sag tit afgjort ud fra, hvad vidnerne fortæller om, hvad der skete.
Vidner har med andre ord en stor, og ofte afgørende, betydning for en retssags resultat.
Hvem kan blive indkaldt som vidne?
Alle kan i princippet blive indkaldt til at afgive vidneforklaring, og er man først indkaldt som vidne, er man også forpligtet til at møde op i retten.
Du er også forpligtiget til at vidne, selvom du ikke mener at have set eller oplevet noget nævneværdigt omkring det forhold, som retssagen drejer som om, eller hvis du har vanskeligt ved at huske, hvad der skete. Nogen gange kan den oplysning, at du ikke har set eller hørt noget, også have betydning for sagens afgørelse.
Kan du blive fritaget for at afgive vidneforklaring?
Der er visse muligheder for at undgå at skulle vidne. Du er eksempelvis ikke forpligtet til at afgive forklaring mod en nærtstående, eller hvis din vidneforklaring vil medføre, at du selv udsættes for straf.
Det er imidlertid retten, der bestemmer, om du kan fritages for at afgive forklaring.
Du skal derfor møde op og i retten forklare, hvorfor du ikke at ville afgive vidneforklaring. Herefter vil retten tage stilling til, om du kan fritages.
Hvis du udebliver fra et retsmøde, som er forkyndt for dig, uden gyldig grund, kan retten bestemme, at du uden yderligere varsel skal afhentes af politiet.
Hvordan er forløbet?
I civile sager vil du som vidne altid blive ‘ført’ af den ene af sagens parter. Partens advokat vil kontakte dig og drøfte sagens forløb, samt orientere dig om tidspunktet for hovedforhandlingen. Af og til vil advokaten også bede dig komme til et indledende møde forud for hovedforhandlingen. Du har som vidne pligt til at genopfriske din hukommelse.
På selve dagen for hovedforhandlingen skal du møde i retten på det tidspunkt, som advokaten har oplyst. Du skal herefter vente udenfor retslokalet, indtil sagen er blevet forelagt for retten, og parterne har afgivet forklaring. Du må ikke i mellemtiden drøfte dit vidneudsagn med eventuelle øvrige vidner, der er til stede.
Herefter bliver du kaldt ind og anbragt i vidneskranken. Dommeren vil orientere dig om, at du taler under strafansvar og at du har pligt til at udtale dig, hvorefter den advokat der har indkaldt dig vil stille dig en række spørgsmål. Herefter får modpartens advokat ligeledes mulighed for at stille dig spørgsmål.
Efter at have afgivet vidneforklaring, kan du blot forlade retten. Du må også gerne blive og overvære resten af sagen.
I straffesager er det typisk anklagemyndigheden, som indkalder vidnerne. Du har ikke i straffesager adgang til at gennemlæse den forklaring, som du eventuelt har givet til politiet, og du vil ikke kunne tale med nogen om forklaringen. Når du er i retten, kan det være, at anklageren eller forsvareren vil hjælpe dig med at huske sagen ved at læse op fra den forklaring, som du har givet til politiet.
Vidnegodtgørelse
For at vidne i retten, kan du få tilkendt en begrænset vidnegodtgørelse på 80 kr. Hvis du har haft tabt arbejdsfortjeneste som følge af at skulle vidne, kan du alternativt kræve denne dækket. Herudover kan du få kørselsgodtgørelse med 1,93 kr. per kørt kilometer (2017-værdi).
Det er den part, som har indkaldt dig, der skal betale din vidnegodtgørelse. I straffesager er det statskassen. Der findes skemaer på domstol.dk, hvor du kan udfylde, hvor meget du har mistet i løn.
Artiklen er oprindeligt bragt d. 02-11-2010