Hvordan adoptivbørn arver deres adoptivforældre afhænger af, hvornår adoptionen er foretaget. Reglerne skelner mellem 3 perioder:
Adoptioner foretaget før 1.1.1957 (dog efter 1923)
For disse adoptioner gælder, at adoptivbørn bevarer den arveretlige stilling i forhold til den biologiske slægt uanset adoptionen. Adoptivbarnet får imidlertid derudover også arveretlig status i forhold til adoptivforældrene, dog ikke i forhold den adoptivforældrenes øvrige slægt.
For disse adoptioner var der dog i lovgivningen mulighed for at tage et såkaldt testationsforbehold, hvorefter adoptivforældrene har adgang til at gøre adoptivbarnet arveløst via oprettelse af testamente.
Adoptioner foretaget i perioden 1.1.1957 til 30.09.1972
For disse adoptioner vil der være tale om et såkaldt fuldstændigt familieskifte. Det vil altså sige, at adoptivbarnet arver sine adoptivforældre på samme måde, som var det et biologisk barn. Derimod bortfalder de arveretlige relationer til den biologiske slægt.
I forhold til adoptioner foretaget i denne periode, skal man dog være opmærksom på, at der i adoptionsbevillingen kan være indsat en bestemmelse om et arveforbehold, således man bevarer arveretten i forhold til de biologiske forældre. Arveforbehold kunne indsættes frem til 1972.
Adoptioner foretaget i perioden 1.10.1972 og frem
For disse adoptioner er der også tale om et fuldstændigt familieskifte som beskrevet ovenfor, dog ikke med mulighed for at de biologiske forhold kan tage et såkaldt arveforbehold. Adoptivbarnet arver således som var det barn af adoptivforældrene, og de arveretlige relation til de biologiske forældre bortfalder.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende Testamente og arv kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat. Artiklen er skrevet af Anne Kjærhus Mortensen, Ret&Råd Århus C og Randers.
Artiklen er oprindeligt udgivet 6. december 2017