Whistleblowerordninger er kommet for at blive

Whistleblowerordninger er kommet for at blive

Ifølge nye EU-regler skal private mellemstore virksomheder i Danmark have etableret en intern whistleblowerordning inden den 17. december 2023. Selvom loven kun gælder virksomheder med 50-250 medarbejdere, bør mindre virksomheder også overveje at etablere en indberetningsordning.

Whistleblowerloven

EU stiller krav om whistleblowerordning hos medlemslandene, og loven indfases gradvis. Den gælder både for offentlige og private arbejdspladser.

Inden den 17. december 2023 skal private mellemstore virksomheder i Danmark have etableret en intern whistleblowerordning. Selvom loven kun gælder virksomheder med 50-250 medarbejdere, bør mindre virksomheder også overveje at etablere en indberetnings-ordning.

Udgangspunktet er, at det er virksomhedens medarbejdere, som skal kunne foretage indberetning, men der er intet til hinder for, at ordningen udvides til også at omfatte eksterne personer (eksterne kunder, konsulenter, leverandører), der kan indberette om forhold, som de er blevet bekendt med i forbindelse med samarbejdet.

Ordningen kan på den enkelte arbejdsplads være med til at øge muligheden for, at bl.a. ansatte kan ytre sig om kritisable forhold uden at frygte negative konsekvenser.

Hvad kan indberettes?

Whistleblowerordningen skal give medarbejdere mulighed for at indberette om overtrædelser indenfor udbudsregler, finansielle tjenesteydelser, hvidvask, finansiering af terror, grove seksuelle krænkelser eller grov chikane på arbejdspladsen.

Eksempler på forhold, der bør indberettes og undersøges nærmere:

  1. Der er intern sladder blandt kollegaer om, at en ansat på bosted stjæler ADHD medicin og efterfølgende sælger det på det sorte marked
  2. Elektriker forlader konsekvent sit arbejde hos kunder 20 min for tidligt hver dag
  3. Der er dagligt racistiske udtalelser mod lagermedarbejder, og hver dag er der til frokost placeret en overmoden banan på personens frokoststol
  4. En bilsælger sælger varebiler med ekstraudstyr med for store rabatter og modtager gratis ferierejser som modydelse af køberen.
  5. Bagersvend har et alvorligt alkoholproblem og chikanere lærlingen om natten.
  6. I supermarkedet ompakkes gammelt kød, og der sættes ny dato.
  7. Kørelærer har grænseoverskridende adfærd i forhold til mandlige elever.

Ovennævnte er eksempler på forhold, som kollegaer eller samarbejdspartner ikke nødvendigvis vil blandes sig i. Der kan også gennem mange år være opbygget en kollektiv tavshedskultur i virksomheden.

Det er trist for virksomhedens medarbejdere – og det kan give bad will og dårlig omtale for virksomheden. Derfor anbefales det, at virksomheden uanset størrelse får en anonym ekstern whistleblowerordning.

Whistleblowerordning skal ses som et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen om fejl, utilfredsstillende forhold og dermed sikre virksomheden indberetteren den nødvendige anonymitet.

Ret&Råd tilbyder en whistleblowerportal

Ret&Råd Advokater har indgået aftale med en ekstern leverandør angående en professionel, online whistleblowerløsning. Ret&Råd tilbyder således en færdig løsning, som vi sætter op for virksomheden.

Vi rådgiver virksomhedens om den interne håndtering af ordningen, og vi overvåger og sagsbehandler eventuelle indberetninger.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.