Valg af ansættelseskontrakt

Det er vigtigt at vælge den rigtige kontrakt, når man indgår aftale om samarbejde med en medarbejder. De fire kategorier, som man normalt skal forholde sig til er; Funktionær, timelønnet, Konsulent og Direktør.

Funktionærer

Denne kategori omfatter bl.a.

1) handel- og kontormedarbejdere,

2) tekniske eller kliniske medarbejdere som ikke har karakter af håndværks- eller fabriksarbejde,

3) arbejdsledere og tilsynsførende medarbejdere.

Det er ydermere en betingelse, at medarbejderen arbejder mindst 8 timer om ugen i gennemsnit og har pligt til at adlyde arbejdsgiverens instruktioner.

Funktionæren har en lang række rettigheder i henhold til funktionærloven og ferieloven. Funktionærer kan kun afskediges, hvis der foreligger en saglig begrundelse. En funktionær har krav på at blive varslet i god tid inden afskedigelse, typisk med mindst 3 måneders varsel – men det forøges efter funktionærens anciennitet. En funktionær har også krav på fuld løn under sygdom.

En aftale med funktionæren om, at f.eks. opsigelse kan ske med kortere varsel, er ugyldig. Arbejdsgiveren skal betale erstatning, hvis medarbejderen opsiges med for kort varsel, også selv om det er aftalt med medarbejderen.

Ikke-funktionærer

De medarbejdere, som ikke er funktionærer, vil ofte være underlagt meget lidt lovgivning. Mange timelønnet er derimod dækket af en overenskomst.

Er der ikke aftalt nogen overenskomst – er det muligt for arbejdsgiver og arbejdstager selv at aftale, hvilke regler der skal gælde i ansættelsesforholdet.

Det er dog vigtigt, at aftalen ikke indeholder urimelige vilkår, ligesom det er vigtigt at medarbejderen har forstået, hvad der står i ansættelseskontrakten.

Hvis en ansættelseskontrakt er urimelig, eller hvis medarbejderen ikke har forstået, hvad der står i aftalen, kan den blive tilsidesat af domstolene. Dette kan både skabe risiko for erstatningskrav og usikkerhed om virksomhedens rettigheder.

Konsulenter

Konsulentbegrebet anvendes i mange forskellige sammenhænge og betyder sjældent det samme. I denne artikel defineres konsulent, som en fællesbetegnelse for IKKE-ansatte eksterne leverandører af arbejdskraft.

Der kan være mange grunde til at anvende konsulenter:

  • Et afgrænset behov for specialkompetencer
  • Midlertidig produktivitetsforøgelse uden medarbejderrettigheder, herunder opsigelse med løn, løn under sygdom, barsel etc.
  • Et ønske om specialisering og fokus på kernekompetencer – Outsourcing.
  • Etc.

Ved indgåelse af konsulentaftale med en ekstern konsulent, er det vigtigt, at være sig bevidst, at konsulentforholdet kan blive tilsiddesat, og der i stedet statueres et ansættelsesforhold.

Hvis konsulentkontrakten indeholder vilkår, der læner sig for meget op af en ansættelseskontrakt f.eks. løn/afregning, fast /fuld)arbejdstid, betaling under sygdom, betaling af frokost etc. kan konsulentstatus bliver tilsiddesat.

Et vigtigt moment er om, virksomheden har instruksbeføjelser over konsulenten herunder om konsulenten KUN arbejder for én virksomhed.

Det kan få alvorlige konsekvenser for en virksomhed, hvis konsulenten pludselig af SKAT eller domstolene anses for reelt at være en almindelig lønmodtager.

SKAT kan stille krav om indbetaling af A-skat tilbage fra konsulentkontraktens indgåelse, og domstolene kan f.eks. give en konsulent ret til løn under sygdom og barsel, ferieafregning og krav på saglig opsigelse.

Konsulentaftalen kan indeholde mange fordele og give fleksibilitet i en virksomhed. Men det er vigtigt, at virksomheden er opmærksom på de risici, der kan være, hvis konsulentaftalen bliver tilsiddesat.

Direktørkontrakten

En kontrakt til den øverste daglige ledelse – også kaldet direktørkontrakt – kan anvendes for direktører, sekretariatsledere, administrationschefer o.l.

Det er en forudsætning for anvendelse af en direktørkontrakt, at der reelt er tale om en leder, der i dagligdagen leder sig selv.

Direktøren skal som udgangspunkt alene stå til ansvar over for f.eks. en bestyrelse, en generalforsamling, et tilsynsråd, et forretningsudvalg, som udsteder retningslinjer og målsætninger for direktørens arbejde.

Der er grundlæggende meget få begrænsninger i, hvad en direktør kan aftale med sin bestyrelse i direktørkontrakten. Det er almindeligvis alene klart urimelige vilkår, som vil kunne tilsiddesættes.

I større virksomheder og organisationer kan der sagtens være flere leder, der har status af direktør. Det er dog kun den administrerende direktør, der er registreret hos E-styrelsen, som er rigtig Direktør – hvorimod teknisk direktør, økonomidirektør etc. – uanset titel som altovervejende hovedregel vil være beskyttet at funktionærloven og ferieloven.

Hvis direktøren er omfattet af funktionærloven, så er der ikke længere tale om en rigtig direktørkontrakt. I stedet skal direktøren behandles efter de samme regler som øvrige funktionærer. Det vil f.eks. sige krav om sagligt grundlag for opsigelse, opsigelsesvarsel, feriepenge, betaling for kunde- og konkurrenceklausuler, etc.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

*” indikerer påkrævet felt

Name
Samtykke*
This field is for validation purposes and should be left unchanged.