Tvangsopløsning af kapitalselskab – hvorfor og hvordan?

Tvangsopløsning kapitalselskab

Kommer et selskab under tvangsopløsning er der kun et begrænset antal muligheder for at redde selskabet. Det er Erhvervsstyrelsen, der har kompetencen til at sende et selskab til tvangsopløsning – det er derfor yderst vigtigt at selskabernes ledelse tager henvendelser fra Erhvervsstyrelsen alvorligt, da manglende rettidig besvarelse kan medføre at selskabet sendes til tvangsopløsning.

Erhvervsstyrelsen har kompetencen til at anmode Skifteretten om at tage et kapitalselskab under tvangsopløsning, hvis en eller flere specifikke forhold, som er oplistet i Selskabslovens § 225, er til stede. De mest almindeligt forkomne årsager til, at et selskab tages under tvangsopløsning er manglende rettidig indlevering af årsrapport, mangler ved registreringen af legale eller reelle ejere, samt at kapitalselskabet og/eller dets ledelse ikke kan kontaktes på de(n) til Erhvervsstyrelen opgivne adresse(r).

Erhvervsstyrelsen vil kontakte kapitalselskabets ledelse forud for anmodning om tvangsopløsning sendes til Skifteretten og vil normalt give selskabet 4 uger til at få bragt orden i de forhold, som gør, at en begæring om tvangsopløsning overvejes. Sidder ledelsen denne skrivelse fra Erhvervsstyrelsen overhørig – eller overholdes fristen af andre grunde ikke – så vil Erhvervsstyrelsen afmelde selskabets ledelse i cvr-registeret, tilføje selskabsnavnet ”under tvangsopløsning” og sende en anmodning til Skifteretten om tvangsopløsning.

Har Erhvervsstyrelsen foretaget ovenstående skridt, så er mulighederne for selskabets fortsatte drift begrænset.

Hvis selskabet ikke har været sendt til tvangsopløsning indenfor de foregående 5 år, da er der mulighed for at anmode om genoptagelse af selskabet. Dette forudsætter dog, at anmodningen herom fremsættes inden for 3 måneder efter Erhvervsstyrelsen har sendt selskabet til tvangsopløsning.

Når man ikke at søge om genoptagelse – eller er betingelserne herfor ikke til stede – udpeger Skifteretten en likvidator, som skal sørge for selskabet bliver afviklet på en af følgende måder:

  1. Solvent likvidation
  2. Fusion
  3. Konkursbehandling

Hvilken af ovenstående metoder der skal anvendes, vil bl.a. afhænge af økonomien i selskabet og kapitalejernes ønsker, idet fusion således alene kommer på tale, hvis kapitalejerne har et ønske herom og sammen med sin advokat og revisor udarbejder de for fusionens gennemførelse nødvendige dokumenter og likvidator kan acceptere disse.

Har kapitalejerne ikke et ønske om at fortsætte driften i selskabet via en fusion, da vil resultatet af tvangsopløsningen enten blive en solvent likvidation eller at selskabet tages under konkursbehandling. Afgørende for hvilken metode der kommer i spil er naturligvis om selskabet er solvent.

Er du i en situation hvor dit kapitalselskab er kommet under tvangsopløsning, så tøv ikke med at tage fat i din lokale Ret&Råd advokat, så vi – sammen med din revisor – kan få klarlagt hvilke muligheder der er for selskabets fortsatte drift.  

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.