Status på den digitale virkelighed ved domstolene

Her 5 år efter at Danmarks domstole påbegyndte digital sagsbehandling via hjemmesiden minretssag.dk er det tid til at gøre status over, hvor langt vi er nået i en digitale virkelighed ved domstolene.

Alle civile sager kører nu via portalen minretssag.dk, hvilket betyder, at alle sagens parter har adgang til at følge løbende med i retssagen og holde sig opdateret om nyt i din sag, frister mv.

Efter nogle tekniske udfordringer i starten af minretssag.dk’s levetid, er det min opfattelse, at systemet nu fungerer rigtig godt og giver alle parter i retssagen en god mulighed for dels at følge med og dels bidrage til sagens forløb.

Der er ingen tvivl om, at systemets opbygning har medført en øget administrativ byrde for advokaten og har gjort det mere tidskrævende at sende bilag til retten. Der mangler også stadig at ske en endelig integration mellem systemet og sagens hovedforhandling (der hvor sagen afgøres i retten), hvor ikke alle retter/dommere er klar til at gennemføre retsmøderne digitalt, men det er efter min opfattelse blot et spørgsmål om tid.

Min erfaring er dog, at dette som advokat navnlig giver anledning to udfordringer:

  1. For det første kan klienten ”være foran” dvs. at ens klient ser et processkrift eller en afgørelse fra retten, før man selv har haft lejlighed til at gennemgå det, hvorved klienten får kendskab til elementer af sagen uden, at man som advokat har haft lejlighed til at gennemgå og forklare indholdet over klienten. Fordelen er naturligvis, at informationer kommer til klienterne meget hurtigere, men ulempen er, at elementer af sagen kan blive misforstået eller give anledning til (unødige?) bekymringer, fordi formidlingen ikke som tidligere sker via ens egen advokat, der kan forklare elementerne i sagen bredere og mere klart.
  2. For det andet, at klienter nu har adgang til at svare selv i sagen uden, at ens egen advokat nødvendigvis har været inde over svaret. Dette kan enten ske i affekt eller som velmente input til sagen. Problemet er i begge tilfælde, at advokaten ikke har godkendt indholdet, og at sagen derved kan skades. I princippet er både meddelelser uploadet af part og advokat lige bindende.

Begge disse udfordringer løses efter min erfaring bedst ved forventningsafstemning mellem klient og advokat, så der ligger en klar aftale om, hvornår nye oplysninger i sagen drøftes og hvem, der svarer i sagen. Herved er begge klar over, hvem der gør hvad, og hvornår der kan forventes et svar ved nyt i sagen. Dette burde sikre, at sagen ikke skades, og at nyt i sagen ikke skaber unødvendige bekymringer.

Under alle omstændigheder har domstolene allerede nu gjort sig gode erfaringer med digital sagsbehandling, som forhåbentlig kan tages med videre til de fremtidige projekter med at digitale skiftesager og straffesager, der lige er påbegyndt i Domstolsstyrelsens regi.

Hvis du har spørgsmål til at artiklen eller behov for rådgivning i øvrigt, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.