Voldgift

Som udgangspunkt afgøres civile tvister i en retssal, men som alternativ kan man afgøre tvisten uden at skulle i retten ved hjælp af voldgift.

Det betyder, at sagen ikke bringes for retten, men i stedet afgøres af en voldgiftsret, der består af en eller flere voldgiftsdommere, som parterne i fællesskab har valgt. Voldgift kendetegnes ved, at parterne i princippet afgør tvisten privat i stedet for at bringe tvisten for en domstol. En voldgiftskendelse er lige så bindene for parterne som en domstolskendelse. En voldgiftssag foregår i øvrigt bag lukkede døre og giver mulighed for at udpege dommere, der har særlig kompetence inden for et bestemt område.

Parterne skal selv betale omkostningerne ved voldgiftsrettens sagsbehandling, som dog af voldgiftsretten kan fordeles afhængig af sagens resultat. Du skal dog påregne en betragtelig omkostning, hvis en sag skal behandles ved voldgift.

Enighed om voldgiftsaftale

Forudsætningen for, at en tvist kan afgøres på denne måde, er, at parterne på forhånd har indgået en voldgiftsaftale, der dikterer, at en bestemt tvist eller fremtidige tvister afgøres på denne måde.

Ligegyldigt om tvisten afgøres ved voldgift eller i en retssal, vil du stadig have brug for professionel og kompetent rådgivning fra en advokat med erfaring i netop din situation.

Hvis du har brug for rådgivning til at finde ud af, hvorvidt din tvist skal for en domstol eller afgøres ved voldgift, er du altid velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat til en uforpligtende snak.

Har du et spørgsmål til vores advokater?

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Postnummer*
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Samtykke*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.