Feriepenge eller ferie med løn

Ferieloven indeholder en række generelle regler, hvorfor man oftest er omfattet af den ene eller anden kategori afhængig af de konkrete forhold.

Feriepenge eller ferie med løn

Ferieloven indeholder en række generelle regler, hvorfor man oftest er omfattet af den ene eller anden kategori afhængig af de konkrete forhold

30-01-2017, redigeret 02-12-21

Skrevet af Winnie Bech Røddik Friis. Advokat Ret&Råd Djursland

Lønmodtageres retsstilling i forbindelse med ferie reguleres af ferieloven, overenskomster og individuelle aftaler. Det kræver derfor en gennemgang af medarbejdernes konkrete forhold før, det kan konkluderes, hvilke konkrete rettigheder man har.

Individuelle aftaler kan godt indeholde bedre vilkår, men aldrig stille lønmodtageren dårligere end loven og oftest heller ikke dårligere end overenskomsten.

Ferieloven gælder som udgangspunkt kun for lønmodtagere, der er ansat i danske virksomheder.

Det vil sige, at hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, eller du f.eks. er ansat som administrerende direktør, så er du ikke omfattet af ferieloven.

Uanset om dine medarbejdere har krav på ferie med løn eller modtager feriepenge fremgår retten til at holde ferie af ferieloven.

Hvordan optjenes ferie efter Ferieloven fra den 1. september 2020

Alle lønmodtagere med fuldtidsarbejde optjener 2,08 feriedage for hver måned, man er ansat, og som kan afholdes i takt med, at den løbende optjenes. Arbejder dine medarbejdere fuld tid hele året optjener de 25 feriedage, svarende til de 5 ugers ferie, man som lønmodtager har ret til at afholde. Den optjente ferie skal fremgå af lønsedlen.

Med indførelse af samtidighedsferien, kan de 2,08 feriedage, der optjenes hver måned afholdes allerede måneden efter.

Man skal være opmærksom på, at hvis man som lønmodtager har mere ferie end de 25 dage, som man skal have efter ferieloven, så er disse dage ikke en del af ferieloven. Det kan f.eks. være feriefridage, en sjette ferieuge, særlige fridage. Aftaler om feriedage, der ikke er dækket af ferieloven, aftales separat i overenskomster og/eller forhandles med arbejdsgiveren.

Efter den 1. september 2020 er perioderne for optjening og afholdelse af ferie ændret. Fra den 1. september 2020 løber ferieåret fra den 1. september til den 31. august året efter. Man har 16 måneder til af afholde den ferie, som man har opsparet i løbet af et ferieår. Den opsparede ferie skal afholdes i ferieafholdelsesperioden. Ferieafholdelsesperioden går fra den 1. september og frem til den 31. december året efter.

Du kan læse mere om feriefridage, også kaldet den 6. ferieuge, på Ret&Råds hjemmeside.

Ferie med løn eller feriepenge?

Funktionærer har krav på ferie med løn samt et ferietillæg på 1% af den ferieberettigede løn.

Medarbejdere kan også have krav på ferie med løn selvom de ikke er funktionærer, f.eks. hvis det fremgår af en overenskomst eller af ansættelseskontrakten.

Hvis dine medarbejdere ikke har krav på ferie med løn, skal du som arbejdsgiver i stedet beregne og indbetale feriepenge til Feriekonto. Feriepenge udgør 12,5 % af den ferieberettigede løn. Du kan dog være fritaget for indbetaling til feriekonto, hvis en arbejdsgiverforening har påtaget sig hæftelsen.

Optjente feriepenge for den aktuelle måned og samlet for hele året skal fremgå af medarbejdernes lønseddel.

Efter ferieloven udgør ferietillægget 1% af lønnen i optjeningsperioden, men det kan være særlig aftalt at man har ret til et højre ferietillæg i ansættelseskontrakten eller en overenskomst eller personalehåndbog, som man er omfattet af.

Efter den 1. september 2020 kan arbejdsgiveren enten udbetale ferietillægget samtidigt med, at ferien afholdes eller forholdsmæssigt to gange årligt.

  • Første del betales med maj-lønnen og vedrører optjeningsperioden 1. september – 31. maj.
  • Anden del betales med august-lønnen og vedrører optjeningsperioden 1. juni – 31. august.

Afholdelse af ferie

Uanset om medarbejderne har krav på ferie med løn eller modtager feriepenge, fremgår retten til at holde af ferie af ferieloven.

Udgangspunktet er at arbejdsgiver og lønmodtager bliver enige om tidspunktet for afholdelse af ferie. Kan lønmodtager og arbejdsgiver ikke blive enige, er det arbejdsgiveren der har den endelig afgørelse.

Arbejdsgiver fastsætter herefter ferien ud fra virksomhedens drift, men skal så vidt muligt tage hensyn til lønmodtagerens ønsker samt tage særligt hensyn til ansatte med skolebørn.

Lønmodtagere har altid ret til at afholde hovedferien samlet i 3 uger i perioden 1. maj til 30. september. Øvrig ferie afholdes som udgangspunkt med en uge ad gangen i perioden 1. oktober til 30. april, men kan også lægges i hovedferieperioden 1. maj til 30. september.

Hvis du som arbejdsgiver fastlægger tidspunktet for dine medarbejderes ferie, skal du være opmærksom på, at medarbejderne har ret til, at hovedferien varsles med mindst 3 måneders varsel og øvrig ferie varsles med mindst 1 måneds varsel.

Formålet med Ferieloven efter den 1. september 2020 er, at nye og tilbagevendende på arbejdsmarkedet kan holde betalt ferie fra starten af deres arbejdsliv. Med Ferieloven kan medarbejderne derfor holde ferie i takt med, at de løbende optjener den (samtidighedsferie).

Hvis man vil afholde ferie i takt med, at den optjenes, og man ikke har optjent nok feriedage til ferien, f.eks. hvis man vil afholde ferie i begyndelsen af ferieafholdelsesperioden, så kan lønmodtageren indgå en aftale med arbejdsgiveren om, at lønmodtageren kan få lov til at holde ferie på forskud.

Hvis man holder ferie på forskud, får man en ”feriegæld”, som man løbende vil afdrage på med de 2,08 dage, som man efterfølgende optjener hver måned.

Som lønmodtager skal man være opmærksom på, at man ikke kan få mere ferie på forskud, end man kan nå at optjene i det pågældende ferieår. Hvis en lønmodtager vælger at sige op, lige efter at man har holdt ferie på forskud, vil de feriedage, som man har fået på forskud, blive modregne af arbejdsgiveren i den sidste månedsløn.

Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejderen ikke pligt til at begynde på ferien. Bliver medarbejderen syg mens ferien afholdes, har medarbejderen også i visse tilfælde ret til erstatningsferie.

Ferie efter opsigelse/jobskifte

Hvis dine medarbejdere har ret til løn under ferie, kan du som arbejdsgiver placere ”øvrig” ferie (dvs. uger udover hovedferien) i opsigelsesperioden med et varsel på 1 måned. Derimod er der en række særlige krav, som skal være opfyldt før arbejdsgiveren kan placere hovedferien i en opsigelsesperiode.

Er medarbejderen fritstillet betragtes ferien dog afholdt i videst muligt omfang medmindre der konkret er aftalt andet f.eks. i ansættelseskontrakten.

Hvis lønmodtageren fratræder inden alt ferie er afholdt, skal der indbetales feriegodtgørelse til feriekonto for den ferie, der ikke er afholdt i forbindelse med medarbejderens fratræden.

Hvis medarbejderen i henhold til en overenskomst eller individuel aftale har ret til feriefridage (6. ferieuge) afhænger udbetaling ved opsigelse af den konkrete aftale.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.