Regeringen indfører strafferetlige stramning ved corona-kriminalitet

kom til tiden i din straffesag

Regeringen har fremsat og fået vedtaget et lovforslag, der betyder væsentlige stramninger af straffe relateret til COVID-19-kriminalitet. Få et overblik over lovstramningen her.

Opdateret 3. april 2020 kl. 11.15

Folketinget har torsdag den 2. april vedtaget stramninger i relation til corona-kriminalitet, der udnytter den nuværende situation med coronavirus (COVID-19). Du kan læse lovforslag 157, der var grundlaget for afstemningen, på Folketingets hjemmeside: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L157/som_fremsat.htm

Lovforslaget blev vedtaget med nogle få ændringer. Dels en klausul om, at loven automatisk ophører om et år, og også en bestemmelse om udvisning ved kriminalitet omfattet af loven.

Der bliver indført en ny bestemmelse i straffelovens § 81 d, som for en række bestemmelser, herunder vold mod tjenestemand og berigelseskriminalitet, fastslår, at straffen kan stige til det dobbelte, ”… hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Der bliver indført en ny bestemmelse i straffelovens § 81 d, der fastlår at straffen, inden for en række bestemmelser, kan stige til det dobbelte.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan straffen stige til det firdobbelte, hvis en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser har ”… fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien”.

Eksempler

Som eksempler på den kriminalitet, som har givet anledning til forslaget, er tyveri af værnemidler, trusler mod beskyttet personale og bedrageri, hvor personer udgiver sig for at være sundhedspersonale. Bestemmelsen vil dog også slå ned på personer, som forsøger at misbruge de hjælpepakker, såsom lønkompensation, som Folketinget har vedtaget til at hjælpe personer og virksomheder, der er ramt hårdt af krisen.

Det kan diskuteres, om den almindelige strafskærpelsesbestemmelse i straffelovens § 81, stk. 1, nr. 5, hvorefter det er en strafskærpende omstændighed, hvis gerningsmanden har udvist en særlig hensynsløshed, ville kunne bruges til at give strengere straffe, men Folketinget har valgt i stk. 4 at indsætte en konkret hjemmel, hvorefter det klart anføres, at det udgør en strafskærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19-epidemien i Danmark.

Med lovstramningen viser Folketinget tydeligt, at den ikke vil acceptere personer, som udnytter den ekstraordinære situation, som Danmark er i, til at begå kriminalitet, som skader eller udnytter situationen. Forarbejderne lægger derfor blandt andet op til, at der ved tyveri af værnemidler skal idømmes ubetinget fængsel mellem 10 og 30 dage, hvor der før lovens eventuelle ikrafttræden normalt ville være tale om bødestraf i sådanne tilfælde.

Det er dog værd at hæfte sig ved, at loven konkret tager sigte på COVID-19-epidemien og dermed ikke kan udstrækkes til også at finde anvendelse ved en fremtidig pandemi med baggrund i en anden virussygdom.

Har du brug for hjælp til en straffesag? Læs mere om strafferet eller find din lokale advokat her på vores hjemmeside.

Læs flere af vores artikler om de juridiske aspekter ved coronakrisen.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.