Tvangsadoption

I helt særlige tilfælde kan det bestemmes at barnet skal bortadopteres, selvom forældremyndighedsindehaverne ikke samtykker hertil. Så er der tale om en tvangsadoption.

Sager om tvangsadoptioner behandles indledningsvis af Børn- og ungeudvalget efter indstilling fra forvaltningen.

Såfremt Børn- og ungeudvalget er enig i forvaltningens indstilling, vil Børn- og ungeudvalget anbefale Ankestyrelsen, at der sker en adoption uden samtykke.

Baggrunden herfor er, at en tvangsadoption er et meget indgribende middel, og at det derfor er vigtigt, at der slet ikke er tvivl om, at denne løsning er bedst for barnet.

Sagen behandles herefter i Ankestyrelsen, der tager stilling til, om der kan gives samtykke til en bortadoption.

Såfremt forældrene, barnet, eller forvaltningen er uenig i Ankestyrelsens afgørelse, kan denne påklages til Familieretten.

Der vil udover selve tvangsadoptionssagen ofte samtidig versere en særskilt behandling af spørgsmålet om tvangsfjernelse (eller fortsat tvangsfjernelse), samvær samt anbringelsessted, således at barnet er tvangsfjernet, mens sagen om tvangsadoption behandles.

Baggrunden for en tvangsadoption er hensynet til barnet, og at give barnet muligheden for at få en ny familie, som også er der for barnet, efter det er fyldt 18 år.

Betingelser for tvangsadoption

Tvangsadoption kan ske, såfremt én af følgende betingelser er opfyldt:

1) Hvis betingelser for tvangsanbringelse er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.

Betingelserne for en tvangsfjernelse skal således være opfyldt, før man overhovedet må gribe til en tvangsadoption, og derudover skal der være en vis sandsynlighed for, at forældrene ikke senere i livet vil være i stand til at tage vare på barnet.

I den forbindelse bemærkes det, at der kun stilles krav om, at det skal sandsynliggøres, at forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Ofte vil man foretage denne vurdering ud fra en undersøgelse af forældrene, og sandsynligheden for tvangsadoption styrkes også, såfremt forældrene har andre børn, der allerede er tvangsfjernet.

Den anden begrundelse for tvangsfjernelse er,

2) Når barnet er tvangsanbragt, og barnets tilknytning til plejefamilien har en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning.

I tilfælde to kan adoption kun ske til den nuværende plejefamilie, idet forudsætningen for anvendelse af bestemmelse er, at man vurderer at plejefamilien reelt har overtaget de biologiske forældres plads.

Idet tvangsadoption i tilfælde 2 kræver, at der er tale om en særlig tilknytning mellem barnet og plejeforældrene, er det klare udgangspunkt, at barnet skal have været anbragt hos plejefamilie gennem en længere årrække.

I begge tilfælde er det afgørende, at forældrenes og barnets forhold samt deres indbyrdes relationer belyses og vurderes grundigt.

Såfremt barnet er frivilligt anbragt, er det nødvendigt at vurdere, om betingelserne for en tvangsanbringelse er opfyldt på tidspunktet, hvor adoption overvejes.

Advokatbistand

I sager om tvangsadoption har både barnet og forældremyndighedsindehaveren ret til gratis advokatbistand.

Barnet skal således have sin egen advokat, uanset hvor gammelt barnet er.

Forvaltningen og/eller Familieretshuset skal af egen drift beskikke advokatbistand til barnet og skal endvidere af egen drift tilbyde forældrene og plejeforældrene advokatbistand.

Familieretshuset har oprettet en liste over advokater, som bistår under tvangsadoptioner. Beskikkelse af en advokat vil som udgangspunkt ske ud fra denne liste.

Du har dog også selv mulighed for at vælge din advokat og kan i den situation bede forvaltningen og/eller Familieretshuset rette henvendelse til en bestemt advokat.

Advokatens rolle

Advokat for forældre:

Advokaten vil forud for sagens behandling i Børn- og ungeudvalget typisk indkalde forældrene til et møde, hvor materialet gennemgås og indholdet drøftes.

Advokaten vil herefter vurdere om oplysninger i sagsmaterialet stemmer overens med de faktiske forhold samt om alle relevante oplysninger er indhentet.

Det er advokatens opgave at sørge for, at forældrenes opfattelse af sagen fremlægges for udvalget, ligesom advokaten vil sørge for at gøre udvalget opmærksom på hvilke oplysninger i sagsmaterialet og lovgivningen, der taler imod en tvangsadoption.

Advokat for barnet:

Det er under mødet i de forskellige instanser advokatens opgave at redegøre for sagen set fra barnets synspunkt. 

Det er i den forbindelse advokatens opgave at gøre udvalget bekendt med, om barnet ønsker adoptionen gennemført, og hvilke forhold der i sagen taler for og imod dette.

Som advokat for mindre børn, hvor det ikke er muligt at afdække barnets ønsker, er det ud fra de foreliggende oplysninger advokatens opgave at vurdere, hvad der er bedst for barnet.