Særråden & særhæften

Når I gifter jer, får I formuefællesskab, medmindre I har aftalt andet ved ægtepagt. Men det betyder ikke, at I ved ægteskabets indgåelse pludselig i fællesskab ejer jeres samlede formue og gæld. Så længe ægteskabet består, har hver part ansvar for egen gæld og rådighed over egne midler. Det kalde man ”særråden” og ”særhæften”.

Hvad betyder særråden?

Når to mennesker indgår ægteskab, får de formuefælleskab, medmindre de aftaler andet i en ægtepagt. Et ægteskab med formuefællesskab er – så længe ægteskabet består - baseret på to grundlæggende principper, nemlig princippet om særråden og princippet om særhæftet.

Formuefællesskab kunne lyde som om, at man ved ægteskabets indgåelse får fælles formue. Dette er ikke tilfældet. Særråden betyder tværtimod, at uanset ægteskabets indgåelse så råder hver ægtefælle stadig over de aktiver, som den pågældende står som ejer af. Står bilen i dit navn, kan du altså frit sælge den uden at spørge din ægtefælle. Står bilen derimod i din ægtefælles navn, er det kun din ægtefælle, der kan sælge bilen.

På samme måde betyder princippet om særhæften, at hver ægtefælle alene hæfter for sin egen gæld. Det, at man indgår ægteskab, betyder altså ikke, at man kommer til at hæfte for sin ægtefælles gæld. En enkelt generel undtagelse fra denne hovedregel er dog den skattegæld, som den ene part opbygger under ægteskabet. Her er den anden ægtefælle medhæftende på grund af princippet om sambeskatning af ægtefæller. 

I alle øvrige forhold har det til gengæld stor betydning hvem af jer, der står som ejer af de enkelte aktiver, og hvem der hæfter for gælden.

Kan min ægtefælle så blot sælge alle vores ting, fordi han står som ejer?

Reglerne om formuefællesskab og delingsformue (tidligere fælleseje) og dermed principperne om 'særråden' og 'særhæften' fremgik oprindeligt af retsvirkningsloven (”lov om ægteskabets retsvirkninger”) fra 1925. Den gang så familiemønstrene meget anderledes ud end i dag, og der blev for at beskytte hustruen lavet en række undtagelser til princippet om særråden, da alle aktiver typisk stod i mandens navn.

Uanset, hvem af jer der står som ejer af de følgende aktiver, vil disse derfor ikke kunne sælges, pantsættes, udlejes mv. uden samtykke fra ikke-ejerægtefællen. Det gælder:

  • Det hus/den ejerlejlighed, I bor i
  • Et sommerhus, som I regelmæssigt bruger
  • Sædvanligt indbo
  • Samt visse ejendele knyttet til en erhvervsvirksomhed

Disse principper fra den tidligere lovgivning er videreført i den nuværende ”Lov om Ægtefællers økonomiske forhold”, som trådte i kraft den 1. januar 2018. 

Et andet betydningsfuldt princip, som også er videreført, er kravet om, at man som ejerægtefælle ikke må misbruge sit fællesbo, f.eks. give en stor gave til tredjemand lige op til en skilsmisse. I så fald vil den anden ægtefælle kunne rejse et såkaldt vederlagskrav mod den ægtefælle, der har givet gaven. Herudover kan den ”snydte” ægtefælle direkte kræve at modtageren tilbageleverer det modtagne, såfremt modtageren vidste eller burde vide, at giveren ikke ville kunne dække sine forpligtelser overfor den ”snydte” ægtefælle i en formuedeling.

Opret et særeje her

Udfyld formularen, så vil en af vores eksperter kontakte dig for at for udarbejdet en ægtepagt.

Navn
*
E-mail
*
Telefon
Postnummer
*
Skriv evt. en kort besked her
}