Ret&Råd Fyn Advokater udvider partnerkredsen med privatretsadvokat

Ret&Råd Fyn er stolte og glade over at kunne annoncere, at advokat Mette Stokholm indtrådte som partner hos Ret&Råd Fyn Advokater pr. 1. oktober 2023.

Mette blev tidligere på året ansat i Ret&Råd Fyns privatretsafdeling med henblik på et potentielt fremtidigt partnerskab. Nu har begge parter besluttet at gøre brug af denne mulighed og Ret&Råd Fyn kan derfor med glæde sige velkommen til Mette som ny partner hos Ret&Råd Fyn.

”Med Mettes indtræden i partnerkredsen har vi sikret fremtiden for Ret&Råd Fyn og vi ser frem til, at Mette bliver en aktiv del af vores målsætning om at være Fynboernes foretrukne privatretsadvokat” udtaler direktør Mads Sommerlund.

Mette har gennem flere år været selvstændig med juridisk rådgivning i selskabet Panorama Law ApS og senest arbejdet i en årrække hos Borch Advokater.

Mettes tiltræden som partner er et led i Ret&Råd Fyns strategi om at vækste på privatretsområdet og dermed styrke Ret&Råd Fyns stærke markedsposition indenfor dette område på Fyn.
Her vil Mette være med til at vækste og udvikle Ret&Råd Fyn og vil blandt andet rådgive indenfor bolighandler, skilsmisser, testamente, dødsboer og børnesager.

Mette vil primært have sin daglige gang på kontoret i Odense og vil derudover have enkelte dage på Ret&Råd Fyns kontor i Faaborg, hvor de lokale i Faaborg vil have mulighed for at holde møder med Mette.

Jeg ser frem til sammen med mine dygtige kollegaer at udleve visionen om at blive Fynboernes foretrukne indenfor privatretten“, udtaler Mette Stokholm.