Nye tanker om skattepligtige og skattefrie dødsboer

Skat og afgift har stort fokus, herunder hvordan man kan indrette sig bedst også i forhold til dødsbobehandling. Derfor har der i den senere tid været forskellige tanker om, hvordan man kan indrette sig i levende live med henblik på at sikre sig ved død.

Af dødsboskattelovens § 6 fremgår, at et dødsbo er skattepligtigt, hvis enten boets aktiver eller boets nettoformue overstiger 3.070.100 kr. (2022-tal). Hvis afdøde ved sin død sad i uskiftet bo er grænsen 2 x 3.070.100 kr.

At et dødsbo er skattepligtigt betyder, at der i forbindelse med, at boet sluttes, skal udarbejdes en selvangivelse for perioden 1.1. i dødsåret og indtil skæringsdagen.

Beskatning sker af samme indtægter mv. som i levende live, dvs. af løn, pensionsindtægter, avancer ved fast ejendom og værdipapirer etc. Beskatning af avancer sker efter samme regler som i levende live.

Boets skatteprocent er modsat beskatningen i levende live fikseret til 50 % og med nogle nærmere fastsatte fradrag (lidt a la man kender det i forhold til personfradrag), blot delt ud pr. måned hhv. i mellemperioden 1.1. til dødsfaldet, og i boperioden dvs. fra dødsfaldet og til skæringsdagen.

Er boet skattefrit udløses skatten som klar hovedregel ikke.

Ejer afdøde således såkaldte ”skatterelevante” aktiver, f.eks. udlejningsejendom, værdipapir eller lign., er det altså ikke uden betydning om boet er skattefrit eller skattepligtigt.

Hvordan sikrer man sig ved død?

Derfor har der i den senere tid været forskellige tanker om, hvordan man kan indrette sig i levende live med henblik på at sikre sig ved død.

Et eksempel herpå er, at flere ægtefælle har valgt at dele deres formue op i hhv. et særeje og en delingsformue, således at særboet, der konstrueres så det er under grænsen for skattepligt, kan skiftes skattefrit, mens ægtefællen sidder i uskiftet bo med den resterende del.

Der har i den forbindelse været forskellige tanker omkring opdeling, herunder at anvende de regler, der kom med ægtefælleloven den 1.1.2018 omkring såkaldt sumsæreje. Heri ligger, at man gør de rangførste x kr. af enten et aktiv eller af formuen til særeje, mens den resterende del er delingsformue.

Sådanne konstruktioner bør imidlertid overvejes nøje, herunder også fordi der til sumsærejet er knyttet en række andre konsekvenser, f.eks. i forhold til skilsmisse, ligesom specifikationen/afgrænsningen kan volde vanskeligheder.

En Højesteretsafgørelse som eksempel

Et anden eksempel på tanker om skattepligtig ctr. skattefri dødsbobehandling ses af Højesteretsafgørelse i sagen SKM 2021.112H.

Sagen kort:

Den 4.2.2016 gav A sin søn B (enearving) en fuldmagt til at disponere over hele sin formue.

Den 8. 3.2016 solgte A aktier til en samlet værdi af små 10 mio. kr., hvilket medførte en avance på godt 5,5 mio. kr.

Den 16.3. og 21.3.2016 overdrog A nogle aktier og nogle anparter til B. Herved opstod en yderligere avance. A betalte gaveafgiften på gaverne.

Derudover lavede A hhv. den 15.3 og den 22.3 en frivillig indbetaling til skat vedrørende den beregnede avance.

Den 26.3.2016 afgik A ved døden.

Grundet gaverne og den frivillige indbetaling til skat var boet, hvis man bortså herfra, under grænsen for skattepligt.

Skat gjorde imidlertid gældende:

1) at den frivillige indbetaling i forhold til måling af skattepligt skulle anses for et aktiv i boet,

2) at gaverne var udtryk for såkaldt dødslejegave og skulle medregne ved skattepligtsmålingen.

Hverken i forhold til nr. 1 eller nr. 2 fik Skat medhold.

Med Højesterets afgørelse synes der således i vidt omfang at være åbnet op for, at parterne i mange tilfælde vil kunne konstruere sig ud af skattepligten.

Det er imidlertid værd at være opmærksom på to ting:

1) det er ikke altid skidt at boet er skattepligtigt.

2) Det havde ved sagen betydning at den frivillige indbetaling, der var foretaget, var relevant beregnet i forhold til de foretage dispositioner.

Har du brug for rådgivning omkring dødsbobehandling, herunder betydningen af skattepligt, og hvilken betydningen skatten har i forhold til om du bør sidde i uskiftet bo eller skifte boet, så kontakt din lokale Ret&Råd-arveretsadvokat.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

*” indikerer påkrævet felt

Name
Samtykke*
This field is for validation purposes and should be left unchanged.