Ny lov om tidsregistrering: Hvad skal du vide?

Business mand

Nu er det digitale stempelur på vej til at blive genindført på alle danske arbejdspladser! Alle arbejdstagere skal nemlig fra 1. juli 2024 registrere al deres arbejdstid. Tidsregistreringen kommer som følge af en EU-dom fra 2019, der fastslog, at virksomheder skal registrere deres arbejdstageres arbejdstid.

De nye regler vil som udgangspunkt gælde for alle virksomheder og indebærer, at alle arbejdsgivere skal indføre et tidsregistreringssystem. Systemet skal kunne registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Der er metodefrihed, men tidsregistreringssystemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Den enkelte arbejdstagers skal kunne måle sin daglige arbejdstid.

På nogle arbejdspladser hvor man arbejder fast 8-16 hver dag, er det forholdsvist nemt at registrere sin tid. Men for de arbejdstagere, der har fleksible arbejdstid – eller kører rundt og besøger kunder, kan det være en udfordring løbende at skulle registrere al deres arbejdstid.

Systemet skal kunne registrere, på hvilket tidspunkt på dagen arbejdet udføres af hensyn til overholdelse af hviletidsbestemmelser.

Formålet med den daglige tidsregistrering er at sikre, at virksomheder overholder EU’s Arbejdsdirektiv.

I direktivet er der fastsat rammer for arbejdstid i EU-landene. Direktivet indeholder regler om at beskytte de ansattes sundhed og sikkerhed ved bla. at fastsætte  minimumsperioder for hvile og ferie samt en maksimal arbejdstid på 48timer/ugen. 48-timer reglen betyder, at en arbejdstager maksimalt må have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer over fire måneder.

Undtagelser fra pligt til tidsregistrering:

To grupper (selvtilrettelæggere) undtages fra de nye regler:

  1. Arbejdstagere, der ikke kan fastlægge arbejdstiden på forhånd på grund af arbejdets karakter.
  2. Arbejdstagere, der selv kan fastsætte deres arbejdstid og kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner. 

Undtagelserne vil kunne omfatte visse højtstående ledere, hvis arbejdstid som helhed ikke måles eller fastsættes på forhånd, eftersom de ikke er forpligtet til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter, men selvstændigt kan bestemme deres tidsplan. Videre vil undtagelsen kunne finde anvendelse på visse forskere og eksperter, erfarne revisorer i et ansættelsesforhold eller akademikere, der har betydelig frihed til selv at kunne bestemme deres arbejdstid.

Bemærk det vil være en konkrete vurdering, om en arbejdstager kan undtages fra reglerne. Det er hensigten, at undtagelserne skal fortolkes indskrænkende og have begrænset anvendelsesområde.

Loven vil også kunne fraviges for visse medarbejdere, der er omfattet af overenskomst, hvis særlige kriterier er opfyldt.

Lad os se nærmere på, hvordan denne lov vil påvirke dig som arbejdstager:

Fordele:

  1. Gennemsigtighed: tidsregistrering skal give dig mulighed for at se din præcise arbejdstid. Dette skaber gennemsigtighed og hjælper med at undgå tvister om overarbejde.
  2. Bedre arbejdslivsbalance: Når arbejdstiden er nøje registreret, kan det være lettere for dig og dine kollegaer at opretholde en sund balance mellem arbejde og fritid.
  3. Stressreduktion: Lovforslaget har også til formål at reducere stress og overarbejde. Ved at have klare data om arbejdstiden, kan virksomheder og de ansatte bedre løbende drøfte arbejdsbyrden og belastning for den enkelte.

Ulemper:

  1. Administrativ byrde: Den nye lov indebærer omfattende krav til arbejdsgiverne. Implementeringen af elektronisk tidsregistrering kan være administrativt tung og kræve investering i systemteknologi. Nye daglige vaner skal tillæres.
  1. Overvågning: Nogle arbejdstagere kan føle sig overvåget, når deres arbejdstid er nøje registreret. Det er vigtigt at finde en balance mellem overholdelse af loven og respekt for den ansattes privatliv.
  1. Tab af fleksibel arbejdstid/liv: det tillidsbasseret ansættelsesforhold bla. med hjemmearbejde kan blive reduceret. Risiko for at arbejdstagerne fremover ikke selv kan planlægge, hvornår arbejdstiden placeres.

GDPR:

Det er vigtigt, at være opmærksom på, at tidsregistreringssystemet skal overholder databeskyttelsesreglerne. Det betyder bla.

  • Arbejdstagere skal have adgang til deres egne oplysninger.
  • Oplysningerne skal opbevares af arbejdsgiveren i fem år efter udløbet af hver referenceperiode.

Konklusion:

Den kommende lov om tidsregistrering har både fordele og ulemper for arbejdstagerne.

Det er afgørende, at arbejdsgiveren og arbejdstagerne samarbejder om en smidig implementering. Det vil være oplagt at bruge elektronisk tidsregistrering. Flere aktører står parat til at tilbyde forskellige tidsregistreringssystemer. Læs mere af ansættelse og arbejde på vores hjemmeside.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.