Som advokat møder jeg ofte borgere, der føler sig magtesløse i den digitale verden. Formålet med denne artikel er at give dig et klart overblik over dine rettigheder, og hvordan du skal forholde dig, hvis skaden sker.
Straffelovens § 264 e gør identitetstyveri strafbart
Straffelovens § 264 e, der trådte i kraft i 2022, markerede et skifte i dansk strafferet. Hvor misbrug af en andens identitet tidligere typisk skulle kobles til eksempelvis bedrageri eller andre strafbare handlinger, blev selve identitetsmisbruget gjort strafbart. Bestemmelsen blev indført på baggrund af den stigende digitalisering og risikoen for, at personers identitet kan misbruges på blandt andet internettet.
Efter § 264 e straffes den, der uberettiget anvender oplysninger om en anden person, herunder udtrykkeligt CPR-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person. Straffen er bøde eller fængsel indtil seks måneder.
Hvad er formålet med bestemmelsen?
Før loven trådte i kraft, var det primært økonomisk kriminalitet (som bedrageri), der blev straffet. Hvis en person “kun” oprettede en falsk profil i dit navn for at chikanere dig eller snyde andre følelsesmæssigt, var det juridisk svært at retsforfølge.
Formålet med straffelovens § 264 e er at lukke dette hul. Loven beskytter din personlige integritet og retten til din egen identitet. Det er i dag en selvstændig strafbar handling uberettiget at udgive sig for at være en anden på en utilbørlig måde, eller at manipulere en andens fremtræden. Strafferammen sender et klart signal: Overtrædelser kan medføre bøde eller fængsel i op til 6 måneder.
Betydningen for identitetstyveri fremadrettet
Bestemmelsen har stor betydning, fordi den flytter fokus over på det personlige krænkelseselement. Det betyder, at politiet nu har hjemmel til at efterforske og rejse tiltale i sager, hvor motivet bag identitetstyveriet blot har været chikane eller personlig vinding af ikke-økonomisk karakter. Det giver dig som borger en reel retsbeskyttelse i en hverdag, der i stigende grad udfolder sig på digitale platforme.
Hvordan skal du agere, hvis du bliver udsat for identitetstyveri?
Hvis du opdager, at dine oplysninger bliver misbrugt, skal du handle resolut ud fra følgende fire principper:
- Begræns skaden med det samme: Spær dit MitID via MitID.dk, hvis du har mistanke om, at det er kompromitteret. Kontakt din bank for at lukke berørte konti og betalingskort.
- Opret en kreditadvarsel: Gå på Borger.dk og aktivér en kreditadvarsel i CPR-registeret. Det sikrer, at virksomheder foretager ekstra kontrol, før der kan stiftes gæld i dit navn.
- Dokumentér alt: Tag skærmbilleder af det ulovlige materiale, de falske profiler eller de uretmæssige opkrævninger.
- Anmeld det: Identitetsmisbrug skal altid anmeldes til politiet. Gem kvitteringen for anmeldelsen – den er dit vigtigste bevis over for kreditorer.
Hvornår er det en god idé at kontakte en advokat?
I langt de fleste ukomplicerede sager kan du selv håndtere processen ved at følge ovenstående råd og kontakte politiet samt eventuelt dit forsikringsselskab.
Det er dog en god idé at søge professionel juridisk bistand, hvis:
- Du bliver mødt med store pengekrav: Hvis svindlere har optaget store lån i dit navn, og kreditorerne nægter at frafalde kravene, på trods af din politianmeldelse.
- Du skal søge erstatning: Hvis identitetsmisbruget har ført til et dokumenterbart økonomisk tab eller en så voldsom personlig krænkelse, at der er grundlag for at kræve torterstatning under en efterfølgende straffesag.
- Sagen trækker i langdrag: Hvis du oplever, at din sag fastlåses i det administrative system, eller du har brug for en professionel vurdering af, om politiets efterforskning varetager dine interesser tilstrækkeligt.
Skulle du befinde dig i en uoverskuelig situation, hvor du har brug for en vurdering af dine strafferetlige eller erstatningsretlige muligheder, er du altid velkommen til at kontakte vores advokatkontor for en fortrolig samtale om din sag.
Læs mere om hvordan, du skal forholde dig, hvis du skal anlægge en retssag.