Derfor har både kunde og håndværkeren en klar interesse i at få rammerne på plads, inden arbejdet sættes i gang, men også løbende at følge op på ændringer.
Tilbud, overslag eller efter regning
Prisen for arbejdet skal fastsættes. Det kan være som tilbud, et overslag eller efter regning.
Hvis en håndværker giver et tilbud, er dette bindende, og håndværkeren kan ikke efterfølgende kræve yderligere betaling ved at påberåbe sig eksempelvis prisstigninger på materialer, eller at det viste sig at være mere besværligt end forudset.
Håndværkeren kan naturligvis tage forbehold i sit tilbud – men så skal evt. ekstraarbejde prissættes, når det bliver kendt, og inden det udføres. Tilsvarende kan der være mulighed for at kræve merbetaling, hvis der opstår ekstraarbejde, som håndværkeren ikke med rimelighed havde kunnet forudse.
For håndværkeren kan det være en god ide at sætte en frist for, hvor længe tilbuddet gælder. Ønsker håndværkeren betaling for selve arbejdet ved at give tilbud, skal forbrugeren oplyses herom, inden tilbud udarbejdes.
Et overslag er en anslået cirkapris på, hvad det vil koste at udføre opgaven. Her er håndværkeren ikke bundet af beløbet. Der er ikke faste regler om afvigelser fra et overslag, men især når arbejde udføres for en forbruger, er der en forventning til, at den professionelle lægger overslaget i et realistisk prisleje. Hvis der opstår uventede omstændigheder, der fører til større afvigelser, er det vigtigt at underrette kunden herom, inden arbejdet udføres.
Endelig kan der indgås en aftale om at udføre arbejdet efter regning. Her skal håndværkeren oplyse timeprisen (for hhv. mester, svend, lærling, arbejdsdreng eller andre), så vidt muligt materialepriser og andre tillæg som fx kørsel eller servicevogn.
Håndværkeren og kunden skal sammen afstemme, hvilken model der er den rette for deres samarbejde. Det vigtige er blot, at de er enige, så der ikke bagefter opstår tvist om betaling.
Husk momsen
Når en håndværker markedsfører sine ydelser til forbrugere, skal priser altid oplyses med moms. Det gælder både i annoncer og i den direkte dialog med kunden, uanset om det er mundtligt eller på skrift. Det kan være strafbart ikke at have momsen med i prisen, og det er ikke nok, at håndværkeren tydeligt oplyser forbrugeren om, at prisen er uden moms. Dette er flere gange slået fast af forbrugerombudsmanden, som er en uafhængig myndighed, der fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning.
Aftalen
Mundtlige aftaler er fuldt ud bindende efter dansk ret. Men opstår der uenighed vil håndværkeren og kunden som oftest have hver sin opfattelse af, hvad der er aftalt – og så kan det være rigtig svært, at føre bevis for, hvad der er aftalt, hvis ikke der er noget på skrift. Selvom det for mindre opgaver kan virke tungt at lave en formel aftale, så er det derfor altid en fordel at få aftalen på skrift.
Der gælder ikke særlige formkrav til aftalerne. Ved større entrepriser kan det være en fordel at bruge AB18 eller AB forbruger – ved de mindre opgaver kan det være tilstrækkeligt med en e-mail, der bekræfter det væsentligste indhold i aftalen. Som minimum skal følgende altid klart fremgå:
Opgaven, der skal udføres
- Pris (tilbud, overslag eller ”efter regning”)
- Tidsplan
- Evt. forbehold for prisstigninger og forsinkelser
Faktura
Ud over de grundlæggende krav til, hvad en faktura skal indeholde (se fx på skat.dk), skal du også anføre i fakturaen, hvis du vil kunne opkræve renter ved for sen betaling. Hvis kunden er forbruger, kan der som altovervejende hovedregel kun opkræves morarente, som fastsat i renteloven § 5, stk. 1 (en årlig rente svarende til Nationalbankens officielle udlånsrenter pr. 1. januar eller 1. juli det pågældende år plus et tillæg).
Der kan hverken kræves højere rente eller rente beregnet per påbegyndt måned. For at kunne beregne renter, skal betalingsdatoen tydeligt fremgå af fakturaen.
Hvis du har spørgsmål eller behov for rådgivning i øvrigt, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.