Den mest åbenlyse grund til at vælge at drive din virksomhed som et ApS eller A/S er, at du ved et kapitalselskab ikke hæfter med din personlige formue. Kreditorerne kan kun kan gå efter aktiverne i selskabet og den indskudte kapital.
Fordele og ulemper
Som ejer af en virksomhed hæfter du som udgangspunkt personligt for virksomhedens forpligtelser. Vælger du derimod at drive din virksomhed i et kapitalselskab (fx et ApS eller A/S), er din hæftelse begrænset til det beløb, som du skyder ind i selskabet (selskabskapitalen). Det betyder, at selskabets kreditorer i tilfælde af en konkurs, kun kan gøre udlæg i selskabskapitalen og ikke i din private formue.
En anden fordel er, at selskabet kan ejes af flere personer, og at der er mulighed for overdragelser og dermed skift i den bagvedliggende personkreds. Dette kan ofte lette processen i forbindelse med et generationsskifte.
Der er også en betydelig signalværdi forbundet med at drive din virksomhed i selskabsform, idet dine kunder og andre samarbejdspartnere typisk vil opfatte et ApS eller A/S som noget genkendeligt, trygt og stabilt.
Der er en betydelig signalværdi forbundet med at drive din virksomhed i selskabsform, idet dine kunder og andre samarbejdspartnere typisk vil opfatte et ApS eller A/S som noget genkendeligt, trygt og stabilt.
Tidligere har der været større administrative byrder forbundet med at drive virksomhed i selskabsform. Eksempelvis var der et krav om, at årsrapporten skulle revideres uanset virksomhedens omsætning, der var strengere formkrav ved stiftelse og hele selskabskapitalen skulle indbetales ved stiftelse. Disse administrative byrder gælder stadig, men de er lettet betydeligt over årene.
Der skal betales et stiftelsesgebyr og selskabskapitalen skal godkendes af en advokat eller revisor. Selskaber er forpligtet til at aflægge et årligt regnskab.
Den skattemæssige behandling er også forskellig for et kapitalselskab og en personlig dreven virksomhed – om dette er en fordel eller en ulempe kræver en konkret vurdering.
Ligheder og forskelle
Både et anpartsselskab (ApS) og et aktieselskab (A/S) er langt hen ad vejen undergivet identisk regulering i selskabsloven – eksempelvis kræves for begge selskabstyper, at betegnelsen A/S eller ApS fremgår af navnet, begge skal registreres i Erhvervsstyrelsen og kan først fra registreringen påtage sig forpligtelser og få rettigheder. Begge selskabsformer giver mulighed for at drive virksomhed med begrænset hæftelse.
Krav om mindstekapital for et A/S er højere end for et ApS – et A/S skal have en aktiekapital på mindst 400.000 kr., og et ApS skal have en anpartskapital på mindst 40.000 kr. Der stilles færre regnskabsmæssige krav til et ApS end til et A/S.
Alternativer
Ud over de ovenfor behandlede ApS og A/S, er enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber (I/S), og iværksætterselskaber (IVS) meget brugte måder at drive virksomhed på:
Fælles for enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber er, at der gælder ubegrænset og direkte hæftelse over for virksomhedens kreditorer for hele gælden. Dette betyder, at hvis virksomheden går konkurs, så kan både dine private og virksomhedens kreditorer gå efter din private formue og virksomhedens aktiver. Der er ingen krav om startkapital, og der er ingen gebyrer til stiftelse. I et I/S skal kreditorerne først gå efter selve I/S’et, men kan kravet ikke dækkes her, kan kreditorerne også gå efter interessenterne personligt.
Iværksætterselskabet (IVS) som selskabsform blev afskaffet i april 2019. Der kan derfor ikke oprettes nye IVS’er. Hvis du i dag driver virksomhed i et IVS, skal du inden 15. april 2021 omdanne IVS’et til et ApS (der er netop fremsat lovforslag om at udsætte denne frist til 15. oktober 2021).
. Omdannes IVS’et ikke inden denne dato, vil det blive tvangsopløst.