Bestyrelsens egen konstituering
Langt de fleste selskaber, foreninger og organisationer har vedtægter, hvorefter bestyrelsen selv konstituerer sig, også med valg af formand. Dette sikrer en fornuftig dynamik i bestyrelsen, hvor der dermed i udgangspunkt altid vil være flertal for en siddende formand, i hvert fald på det tidspunkt, hvor bestyrelsen konstituerede sig.
Formandsvalg på generalforsamlingen
Imidlertid ses en del vedtægter, hvor det er generalforsamlingen, der vælger formanden, og hvor bestyrelsen så ”blot” konstituerer kasserer, næstformand og sekretærer.
Der er i virkeligheden tale om magtbalance – skal det være generalforsamlingen, der vælger formanden, eller skal man overlade det til bestyrelsen at sikre valget.
Er det generalforsamlingen, så sikrer man, at kapitalen eller flertallet af de fremmødte medlemmer, der står bag formanden, der til gengæld kan opleve at være mindretal i bestyrelsen.
Valg ved konstituering
Vælges formanden ved konstituering i bestyrelsen medfører det dog ikke, at generalforsamlingen er ude af beslutningsprocessen. En generalforsamling kan også afholdes ekstraordinært, og vedtægter foreskriver i al almindelighed hvordan – typisk ved, at et antal medlemmer eller kapital står bag ønsket.
Her vil der så kunne tages stilling til, om bestyrelsen skal forandres, og på den måde har medlemmerne eller kapitalen stadig en afgørende indflydelse på ledelsen, men man har valgt at vægte beslutningsdygtighed højt, når man tillader og beslutter, at bestyrelsens formandskab skal vælges ved konstituering i selve bestyrelsen. Dette er anbefalelsesværdigt.
Læs mere om: Erhvervsrådgivning.
Tilmeld dig Ret&Råds nyhedsbreve og modtag artikler som denne.