I denne artikel kan du læse nærmere om de forskellige former for misbrug, og hvilke forholdsregler der kan tages, for at din familie ikke ender i en tvist om misbrug.
Misbrug i uskiftet bo
Rigtig mange af de retssager, der verserer for domstolene omkring misbrug, handler om misbrug af uskiftet bo.
Når man er gift og har såkaldt delingsformue, har man som længstlevende ægtefælle en ret til at sidde i uskiftet bo med sine fællesbørn. Skal man sidde i uskiftet bo med særbørn (børn fra tidligere forhold), skal disse samtykke til uskiftet bo.
Det er sidde i uskiftet bo betyder, at der ikke i forbindelse med ægtefællens død sker et skifte. Den længstlevende ægtefælle overtager således alle aktiver og alle gældsforpligtelser, ægtefællen indtræder i førstafdødes skattemæssige stilling, og der udbetales altså ingen arv til børnene.
Alternativet til som længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo er at skifte boet. Hvis ikke der er oprettet testamente, indebærer det, at afdødes bo fordeles med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til børnene.
I det uskiftede bo råder den længstlevende ægtefælle i udgangspunktet frit. Imidlertid må ægtefællen ikke ”misbruge boet”, og ægtefællens adgang til at råde ved testamente er indskrænket til alene at vedrøre egen halvpart af det uskiftede bo.
Når det er anført, at boet ikke må misbruges, betyder det, at længstlevende ægtefælle ikke ved forbrug, gave eller begunstigelse må have formindsket boet væsentligt. Der kan f.eks. være tale om uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug, tegning af uforholdsmæssig stor pensions- eller forsikringsordning. I praksis handler langt de fleste sager om misbrug af uskiftet bo imidlertid om gaver – ofte derved at ét af flere børn efter den første af forældrene er død har modtaget større gaver, evt. overtaget en ejendom billigt.
Misbrug, hvor der er lavet fælles testamente
Mange ægtefæller overvejer, netop fordi man som længstlevende er underlagt misbrugsreglerne, når man sidder i uskiftet bo, at skifte boet.
Det, som rigtig mange imidlertid ikke er opmærksom på, er, at når man som ægtefæller eller samlevende har oprettet et fælles testamente, der beskriver, hvad der skal ske, når den længstlevende afgår ved døden, f.eks. at arven skal deles ligeligt mellem alle børn (både sær- og fællesbørn), så vil man qua det fælles testamente – uanset om man skifter boet – være underlagt nogle lignende misbrugsregler.
Disse misbrugsregler fremgår af arvelovens kapitel 13 og indebærer, at man som længstlevende, uanset at man har skiftet bo, ikke kan råde frit i forhold til gave og begunstigelse. Her vil der gælde samme misbrugsregler og således risiko for tvist, som i forhold til det uskiftede bo. Der gælder imidlertid ikke i forhold til det fælles testamente regler om misbrug i forhold til længstlevendes eget forbrug. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at man vil kunne skrive sig ud af disse misbrugsregler ved testamente.
Selvom reglerne om misbrug i forhold til et fælles testamente blev indført ved ændringen af arveloven i 2008, er det først nu, vi rigtig er begyndt at se retssager herom. Forventningen er imidlertid, at vi kommer til at se en del af disse sager. Det er derfor vigtigt, at man som ægtefæller tager sine forholdsregler i sit testamente – dels således at man giver længstlevende et alternativ til at sidde i uskiftet bo, og dels således at man aktivt tager stilling til, om den længstlevende, hvis denne skifter boet, skal være underlagt misbrugsregler, eller om vedkommende skal kunne råde frit.
Misbrug af fuldmagter
Den 3. misbrugsform, der kommer flere og flere retssager om, handler om fuldmagtssituationen, hvor spørgsmålet er, om der forud for dødsfaldet er rådet til egen fordel i henhold til en fuldmagt.
F.eks. har mor givet datter en fuldmagt. Formuen på mors konto er væsentlig nedbragt, da mor afgår ved døden. De to øvrige børn påstår herefter, at datteren har misbrugt fuldmagten til egen fordel.
Den 1. september 2017 trådte reglerne om fremtidsfuldmagter i kraft. En del af grundlaget for dette system var et ønske om et mere sikkert fuldmagtssystem. Lige nu bliver der oprettet over 400 fremtidsfuldmagter om dagen. En tidligere engelsk undersøgelse af deres fremtidsfuldmagtssystem spår, at i 10-15 % af fuldmagtstilfældende foregår der væsentligt misbrug. Uanset om lignende tal gør sig gældende i Danmark, kan der allerede nu ses en stigning at antallet af sager, hvor der påstås misbrug af en fuldmagt.
Igen er det vigtigt, at man som opretter af fuldmagten tager sine forholdsregler med henblik på at mindske risikoen, dels for misbrug men også for tvister om misbrug – og såvel af hensyn til den, der skal agere i henhold til fuldmagten, som de øvrige pårørende.
Det bør således nøje beskrives, hvad der er fuldmagt til, ligesom det kan overvejes, om de øvrige pårørende (f.eks. de øvrige børn) skal have en eller anden form for indsigt med håndteringen af fuldmagten. Det bør overvejes, i hvilken omfang, der skal være én eller flere fuldmægtige, i hvilken omfang der skal kunne gives gaver, og i hvilket omfang fuldmagten skal kunne delegeres.
Læs mere om Testamente & Arv eller læs vores brochure Arv eller vores brochure Fremtidsfuldmagter.