Lov om forretningshemmeligheder

Ny lov om forretningshemmeligheder

Formålet med loven er at gennemføre ensartede rammevilkår, og at styrke beskyttelsen af virksomheders forretningshemmeligheder. Loven omfatter bl.a. regler om i hvilke tilfælde erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder udgør henholdsvis en lovlig og en ulovlig handling.

Med det formål at gennemføre ensartede rammevilkår, og for at styrke beskyttelsen af virksomheders forretningshemmeligheder, gælder i EU og dermed også Danmark regler om beskyttelse af forretningshemmeligheder.

Loven omfatter bl.a. regler om i hvilke tilfælde erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder udgør henholdsvis en lovlig og en ulovlig handling. Loven indfører en definition på hvad ”en forretningshemmelighed” er.

Læs Lov om forretningshemmeligheder på retsinformation.dk.

Hvad er en forretningshemmelighed?

En forretningshemmelighed er en oplysning, der er hemmelig fordi oplysningen ikke er almindelig kendt eller umiddelbar tilgængelig selv for branchekyndige personer. For at noget skal kunne betragtes som en ”forretningshemmelighed” skal den have en handelsværdi fordi den er hemmelig. Og den, der er indehaver af forretningshemmeligheden skal have gjort rimelige forsøg på at holde ”hemmeligheden” hemmelig.

Loven indeholder også regler om krænkende varer. En krænkende vare er en vare, hvis udformning, karakteristika, funktion, produktionsproces eller markedsføring væsentlig drager fordel af en forretningshemmelighed, der er ulovlig erhvervet, brugt eller videregivet.

Ulovlig erhvervelse af forretningshemmeligheden

Man er ulovligt kommet i besiddelse af en forretningshemmelighed, hvis man er kommet i besiddelse af hemmeligheden ved uautoriseret adgang til oplysningen, kopiering fra dokumenter, genstande, materialer, stoffer, eller elektroniske filer, der lovligt kontrolleres af forretningshemmelighedsindehaveren.

Det samme gælder, hvis man er kommet i besiddelse af oplysning af erhvervshemmeligheden på en måde, så dette strider mod redelig erhvervspraksis.

Brug af ulovlig erhvervet viden

Brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden betragtes også som ulovlig hvis der er tale om videregivelse af oplysninger fra en person, der har misligholdt en fortrolighedsaftale eller misligholdt en kontraktlig forpligtelse.

Midlertidige afgørelse om forbud og påbud

Den krænkede part har mulighed for at gå direkte til fogedretten og få nedlagt, et midlertidigt påbud eller et forbud. Hjemlen hertil er i lov om forretningshemmeligheder § 8. Fogedretten kan bestemme, at den påstået krænkende part kan fortsætte med brug af forretningshemmeligheden, mod at vedkommende stiller sikkerhed for kompensation til den påstået krænkende part.

Den der begærer et forbud nedlagt skal kunne sandsynliggøre, at der foreligger en forretningshemmelighed, at sagsøger er retmæssig indehaver af forretningshemmeligheden samt at forretningshemmeligheden bruges ulovligt, eller at der er en umiddelbar risiko herfor. 

Endelige afgørelser om krænkelser

Retten kan eksempelvis beslutte, at krænker skal ophøre med brugen, eller forbydes fremadrettet at producere, sælge eller markedsføre det krænkende produkt og tilbagekalde varer fra markedet og tilintetgøre produkter i sin besiddelse.

Der er naturligvis også bestemmelser om straf, godtgørelse og erstatning. Retten skal foretage en proportionalitetsvurdering, hvor bl.a. hemmelighedens værdi, og parternes og tredjemands interesser og rettigheder indgår.

Som alternativ kan Retten bestemme at krænkeren skal betale en godtgørelse og erstatte den skade som forretningshemmelighedshaver har lidt. Godtgørelse er et skønsmæssig fastsat beløb. Erstatningskrav er det op til den skadelidte at bevise. 

Offentliggørelse

Retten har mulighed for at træffe beslutning om, at en krænker skal betale for at få resultatet af en dom offentliggjort. På en så fremtrædende måde som det med rimelig måde kan forlanges.

Frist for indledning af sag om forbud eller påbud

Der gælder en frist på 6 måneder for indledning af sag. Den EU baserede lov sender et klart signal om, at det vi lever af i Europa er udvikling og forædling af ydelser og produkter og det ikke skal være normen, at man kan snyde sig til konkurrencemæssige fordele ved at snylte urimeligt på hvad andre har brugt ressourcer på at tilvejebringe gennem forskning og udvikling.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter advokat Ole Krabbe . Alternativt kan du skrive til din lokale Ret&Råd-advokat.

På vores hjemmeside kan du læse mere om Erhvervsrådgivning eller Retssager.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?"popup"

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder