Må man tilbageholde andres ting?

I mange tilfælde er tilbageholdsretten – altså manglende udlevering af andres værdier/aktiver – et effektivt pressionsmiddel til at tilskynde betalingen fra en kunde. Dog er det vigtigt at du som erhvervsdrivende er opmærksom på betingelserne for udøvelsen af en lovlig tilbageholdelsesret, da du ellers kan risikere at ifalde et erstatningsansvar.

I dansk ret er udgangspunktet samtidighedsgrundsætningen, som er princippet om, at ingen af aftaleparterne er forpligtet til at præstere sin egen ydelse, før modparten stiller sin ydelse til rådighed.

Derfor er en lejer ikke forpligtet til at betale husleje, hvis udlejer ikke stiller det lejede til rådighed. Tilsvarende, er en sælger ikke forpligtet til at levere salgsgenstanden, medmindre køberen betaler købesummen.

Dog er der en del aftaler, hvor det ikke er muligt at udveksle ydelserne samtidigt mellem en erhvervsdrivende og en kunde fx ved aftaler om reparation. Der kan det blive nødvendigt at udøve tilbageholdsret.

Den erhvervsdrivendes tilbageholdsret

Efter dansk ret gælder der, at du som erhvervsdrivende har ret til at opretholde besiddelsen af din kundes ejendele indtil regningen er betalt. Det kaldes tilbageholdsret. Denne ret indebærer kun retten til at tilbageholde og ikke retten til at søge sig fyldestgjort (altså overdrage aktivet til sig selv) i kundens ejendel.

Hvornår er jeg berettiget til at udøve tilbageholdsret?

For at kunne udøve en lovlig tilbageholdsret skal tre betingelser være opfyldt; (1) et forfaldent krav, (2) besiddelsesbetingelsen og (3) konneksitetsbetingelsen.  

  1. Den første betingelse indebærer, at du skal have et forfaldent krav. Det betyder, at din faktura skulle have været betalt af kunden.  

Hvis størrelsen af dit tilgodehavende er usikkert eller har du blot en (konkret/reel) mistanke om at kunden ikke kan/vil betale din faktura, vil dette alligevel være tilstrækkeligt til at udøve tilbageholdsret.

Er der aftalt kreditkøb, kan du ikke udøve tilbageholdsret.

  • Besiddelsesbetingelsen indebærer, at du kun kan tilbageholde ejendele, som du har hos dig.

Eksempelvis er tilbageholdsretten berettiget, hvis en kunde selv har udleveret sin bil til mekanikeren. Mekanikeren må ikke selv – af egen drift – være kommet i besiddelse af kundens bil.

  • Konneksitetsbetingelsen indebærer, at der skal være en vis sammenhæng mellem tilgodehavendet og tilbageholdsgenstanden.

Hvis de anførte betingelser ikke er opfyldt, vil der være tale om en uberettiget tilbageholdelse af effekter, der kan medføre et erstatningsansvar for dig som erhvervsdrivende. Du kan blive pålagt at erstatte det tab, tilbageholdelsen har medført kunden.

Kan tilbageholdsretten ophøre?

Tilbageholdsretten kan ophøre i flere tilfælde.

Tilbageholdelsen ophører, hvis modparten har betalt den pligtige pengeydelse eller hvis der er blevet stillet en anden form for passende sikkerhed for betalingen.

Eksempelvis, vil mekanikeren være forpligtet til at udlevere den tilbageholdte bil mod betaling af reparationen fra kunden eller hvis kunden stiller en anden form for sikkerhed for betalingen i form af eksempelvis pant.

Et andet tilfælde, hvor tilbageholdelsen ophører, er hvis besiddelsesbetingelsen ikke længere er opfyldt.

Eksempelvis, hvis en mekaniker frivilligt udleverer en repareret bil til en kunde uden at modtage betaling for reparationen først, er der ikke længere adgang til en lovlig tilbageholdsret.

Mekanikeren vil ikke kunne hente bilen igen og tilbageholde denne, da dette vil være en ulovlig besiddelse af genstanden. Tilbageholdelsen vil være uberettiget og man kan risikere at blive straffet for ulovlig selvtægt.

Flere eksempler fra retspraksis har fastslået, hvorvidt en tilbageholdelse var berettiget eller ej.

Eksempel: Flyttefirma

Flyttefirma ikke berettiget til at udøve tilbageholdsret i indbo til sikkerhed for betaling af flytteomkostninger

I en Vestre landsretssag fra 2012 havde en kvinde (A) anmodet fogedretten om at komme i besiddelse af sit indbo. Flyttefirmaet havde opmagasineret A’s indbo på et opbevaringssted.

A afviste at betale regningen for flytningen, idet hun ikke var enig i det beløb, som flyttefirmaet krævede.

Flyttefirmaet nægtede at udlevere indboet til A, idet flyttefirmaet gjorde gældende at have et krav mod A på flytteomkostningerne. Flyttefirmaet mente, at det var berettiget til at udøve tilbageholdsret.

Flyttefirmaet havde over en længere periode fremsendt fakturaer til A, hvor der blev pålagt yderligere opbevaringsomkostninger, som skulle betales inden udleveringen af indboet.

Fogedretten statuerede, at der ikke var proportionalitet mellem tilbageholdelsen af indboet og kravet, idet indboet ikke kun tilhørte A men også A’s søn. Derfor fandtes flyttefirmaet ikke berettiget til at udøve tilbageholdsret.

Landsretten statuerede, at A havde ret til at få udleveret sit indbo mod betaling af et bestemt beløb, som blev fastsat af landsretten.

Eksempel: En advokat

En advokat ikke berettiget til at udøve tilbageholdsret i klientens sagsakter til sikkerhed for sit salærkrav

I denne sag fra 2012 havde en advokat tilbageholdt sin klients sagsakter som sikkerhed for sit salær.

Klienten påstod, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik samt at tilbageholdelsen var uberettiget.

Advokatnævnet kom frem til, at en advokat er som udgangspunkt berettiget til at tilbageholde sagsmateriale til sikkerhed for sit salær, såfremt dette kan ske uden, at klienten risikerer at lide et tab.

I denne sag blev det statueret, at tilbageholdelsen var uberettiget, idet tilbageholdelsen ikke kunne ske uden, at klienten risikerede at lide et retstab.

Eksempel: En mekaniker

En mekaniker ikke berettiget til at udøve tilbageholdsret i en bil, da bilen allerede var udleveret

I en Vestre landsretssag fra 2009 ophørte mekanikerens adgang til en lovlig tilbageholdsret.

I denne sag havde en mekaniker foretaget en reparation af en kundes (A) bil. Ved afhentningen af bilen betalte A ikke for reparationen. A fik lov til at køre væk i bilen, da hun havde lovet mekanikeren at vende tilbage for betalingen af reparationen. A vendte ikke tilbage. Mekanikeren afhentede selv A’s bil og tilbageholdt denne.

A anmodede fogedretten om at komme i besiddelse af sin bil, da A mente, at der var tale om en uberettiget tilbageholdelse.

Både fogedretten og senere landsretten statuerede, at det faktum, at mekanikeren frivilligt havde udleveret bilen til A, medførte at mekanikerens adgang til en lovlig tilbageholdsret havde ophørt.

Det er vigtigt at bemærke, at tilbageholdsretten ville ikke ”genopstå”, selvom mekanikeren kom i besiddelse af bilen igen på et senere tidspunkt som følge af kunden frivilligt havde udleveret bilen i værkstedet i forbindelse med en ny reparation og kunden havde betalt for denne nye reparation. I dette tilfælde vil konneksitetsbetingelsen ikke være opfyldt og en tilbageholdelse af bilen vil være uberettiget.

Eksempel: Et autoværksted

Et autoværksted ikke berettiget til at udøve tilbageholdsret i en bil til sikkerhed for gamle tilgodehavender

I en Vestre landsretssag fra 1971 blev det fastlagt, at et værksted ikke kunne udøve tilbageholdsret i en kundes bil til sikkerhed for krav vedrørende tidligere reparationer for denne kundes bil.

Landsretten statuerede, at der var tale om en uberettiget tilbageholdelse af bilen, idet man kan alene udøve tilbageholdsret til sikkerhed for et tilgodehavende, som udspringer af det samme retsforhold.

Det er derfor ikke muligt at udøve tilbageholdelse i en genstand grundet et gammelt tilgodehavende, idet konneksitetsbetingelsen ikke vil være opfyldt.

Konneksitetsbetingelsen indebærer også eksempelvis, at mekanikeren ikke kan udøve sin tilbageholdsret i en computer, som ligger i den udleverede bil. En sådan tilbageholdelse vil være uberettiget, idet der ingen sammenhæng er mellem computeren og betalingskravet på reparationen af bilen.

Eksempel: En fratrådt medarbejder

Fratrådt medarbejder ikke berettiget til at udøve tilbageholdsret i firmabil

I en Vestre landsretssag fra 2007 havde et firma (F) anmodet fogedretten om at komme i besiddelse af en firmabil, som F havde stillet til rådighed for en medarbejder (M), der nu var fratrådt.

I forbindelse med M’s fratrædelse nægtede M at udlevere firmabilen til F, idet M gjorde gældende at have et krav mod F svarende til et større feriepengetilgodehavende. M mente, at han var berettiget til at udøve tilbageholdsret.

Efter feriepengetilgodehavendet var blevet betalt af F, begrundede M tilbageholdsretten med at have et (muligt) krav på løn i opsigelsesperioden og en (mulig) godtgørelse for usaglig opsigelse.

Landsretten statuerede, at der ikke var den fornødne sammenhæng mellem tilbageholdelsen af firmabilen og et muligt lønkrav samt godtgørelse. Derfor fandtes M ikke berettiget til at udøve tilbageholdsret i F’s firmabil.

Det skal bemærkes, at særligt inden for ansættelsesforhold er afgrænsningen af konneksitetsbegrebet ikke helt tydelig.

I tidligere sager fra Østre Landsret fra 1995 og 2000 havde en direktør udøvet tilbageholdsret i en firmabil til sikkerhed for betaling af et lønkrav. Landsretten statuerede, at tilbageholdsretten var berettiget, da direktøren i medfør af ansættelseskontrakten var tillagt retten til rådighed over fri bil. Bilen blev anset som en del af direktørens løn. Der fandtes derfor en sammenhæng mellem besiddelsen af bilen og direktørens krav på manglende lønudbetaling.

Eksempel: En ejendomsejer

Ejendomsejer ikke berettiget til at udøve tilbageholdsret i bil grundet mangel på krav

En Vestre landsretssag fra 2011 illustrerer nødvendigheden af, at der foreligger et krav for at kunne udøve tilbageholdsret.

En mand (A) havde stillet sin sportsvogn i en garage tilhørende sin kærestes far (B). Da samlivet mellem A og kæresten ophørte, ønskede A at få sin sportsvogn udleveret fra B’s garage. A anmodede B om at få sportsvognen udleveret.

B nægtede at udlevere sportsvognen til A og krævede betaling for opbevaringen af sportsvognen. B mente, at han var berettiget til at udøve tilbageholdsret indtil betalingen for opbevaringen skete.

Fogedretten og landsretten statuerede, at der ingen lejeaftale var indgået vedrørende garagen. Benyttelsen af garagen skete udelukkende på baggrund af den daværende nære personlige relation mellem A og B.

Der blev særligt lagt vægt på, at der også ingen formodninger var om, at der skulle ydes nogen form for betaling for opbevaringen. B havde heller ikke haft udgifter forbundet med at have sporvognen stående i garagen. Derfor var der intet krav, som kunne gøres gældende mod A.

På den baggrund blev udøvelsen af tilbageholdsretten fundet uberettiget, da B intet krav havde mod A.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til inkasso, er du velkommen til at række ud til en af vores inkassorådgivere i Ret&Råd

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.