Kort fortalt handlede sagen om, at under A’s arbejde med strømpeforing af kloakrør satte en maskine, en partliner, sig fast i en kloakstikledning med den følge, at spildevand fra en skole samt regnvand ikke kunne løbe gennem ledningen.
Stikledningen var som sådan ikke beskadiget, men A havde afholdt en række udgifter til bortfjerningen af partlineren, ligesom A havde afholdt udgifter til omdirigering af spildevand og regnvand fra skolen.
Sagen blev anlagt af A mod A’s forsikringsselskab F, da F bestred, at der var tale om en skade, ligesom F bestred, at der overhovedet var et ansvarsgrundlag. F bestred således, at A overhovedet kunne bebrejdes, at partlineren havde sat sig fast.
For Højesteret bestred forsikringsselskabet F ikke, at det forhold, at partlineren havde sat sig fast medførte risiko for skade på skolens bygninger, og at det var nødvendigt for A at afholde udgifter til fjernelse af partlineren og bortpumpning af vand. Sagen angik, om udgifterne var dækket af A’s erhvervsansvarsforsikring hos F.
For Højesteret bestred forsikringsselskabet F ikke, at det forhold, at partlineren havde sat sig fast medførte risiko for skade på skolens bygninger, og at det var nødvendigt for A at afholde udgifter til fjernelse af partlineren og bortpumpning af vand. Sagen angik, om udgifterne var dækket af A’s erhvervsansvarsforsikring hos F.
Årsagen til, at partlineren overhovedet havde sat sig fast, var uafklaret.
Det fastslog Højesteret
Omkring ansvarsgrundlaget fastslår Højesteret følgende:
Af betingelserne for erhvervsansvarsforsikringen fremgår, at dækningen omfatter sikredes erstatningsansvar for skade, der er tilføjet ting i forbindelse med behandling og bearbejdning, jf. afsnit 150 sammenholdt med afsnit 100, pkt. 1.1. En forudsætning for forsikringsdækning er således, at A er erstatningsansvarlig for skade forbundet med, at partlineren satte sig fast i kloakrøret.
Dette beror på, om A ville blive anset for at have handlet ansvarspådragende i en sag mellem selskabet på den ene side og forsyningsselskabet som ejer af kloakrøret eller skolen som bygningsejer på den anden side.
Højesteret lægger som ubestridt til grund, at årsagen til, at der ikke kunne løbe vand gennem kloakrøret, var, at partlineren havde sat sig fast i røret. Partlineren måtte hurtigst muligt fjernes fra kloakrøret for at undgå risiko for skade på skolens bygninger, og det er bl.a. som følge heraf uafklaret, hvad der var årsagen til, at partlineren satte sig fast. Der er tale om skade, der udgår fra et område, som A havde den fulde råden over, og A har angivet to nærliggende skadesårsager, som begge udgør uagtsomt forhold fra virksomhedens side, nemlig at der blev begået fejl enten i forbindelse med tv-inspektionen eller ved betjeningen af partlineren.
Under disse omstændigheder finder Højesteret, at det i den foreliggende sag om forsikringsdækning må påhvile F, der påberåber sig, at der ikke er handlet ansvarspådragende, at godtgøre eller dog antageliggøre, at den skete skade ikke skyldtes fejl eller forsømmelse fra As side. Dette har F ikke gjort.
Omkring skaden fastslår Højesteret følgende:
Som nævnt er det efter forsikringsbetingelserne et vilkår for dækning, at der er tale om tingsskade.
Tingsskadebegrebet skal forstås i overensstemmelse med de kommentarer vedrørende almindelige standardbetingelser for kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring, som er udgivet af SKAFOR og Industrirådet i fællesskab, jf. forsikringsbetingelsernes afsnit 10, pkt. 8.1. Af note 36 i kommentarerne fremgår, at ansvar for rene formuetab ikke dækkes, og at forsikringen således kun dækker ansvaret for realskader, dvs. sådanne skader, som på person eller ting giver sig udslag i en konstaterbar forandring af negativ karakter.
Som nævnt indebar As arbejde med strømpeforing, at partlineren satte sig fast i kloakstikledningen, så røret blev spærret og ikke kunne aflede vand til spildevandsnettet. Højesteret finder, at røret må anses for herved at være undergået en konstaterbar forandring af negativ karakter. Højesteret bemærker i den forbindelse, at det i de førnævnte kommentarer (eksempel 20 i note 51) må anses for forudsat, at en tings uanvendelighed som følge af en skadegørende handling efter omstændighederne vil kunne udgøre en tingsskade.
Højesteret tiltræder på den baggrund, at der foreligger en tingsskade i forsikringens forstand.
Da betingelserne for forsikringsdækning således er opfyldt, skal F dække As udgifter til fjernelse af partlineren og til bortpumpning af vand.
Bemærkninger til dommen
Ansvarsgrundlag
Det er interessant, at Højesteret i realiteten vender bevisbyrden for ansvarsgrundlag om i sagen. Normalt er det altid forsikringstager, der skal bevise, at der foreligger et ansvarsgrundlag, men i denne sag slår Højesteret fast, at det er F, der skal antageliggøre, at den skete skade ikke skyldes fejl og forsømmelse fra sikredes side.
Det kan ikke forventes, at retsstillingen nu permanent fremadrettet er ændret til, at der er omvendt bevisbyrde ved vurdering af ansvarsgrundlaget, men når skaden udgik fra et område, som A havde den fulde råden over, og der ikke er andre omstændigheder end As håndtering af partlineren, der kan være sandsynlige årsager, så bliver bevisbyrden for ansvarsgrundlaget vendt om. Under de omstændigheder, vil det altså være forsikringsselskabet, der skal antageligggøre, at den skete skade ikke skyldes forsikringstagers ansvarspådragende adfærd.
Det har i sagen helt sikkert spillet en væsentlig rolle, at A selv pegede på to mulige skadeårsager, nemlig enten en menneskelig fejl fra As side ved arbejdet eller en fejl ved en mangelfuld forudgående tv-inspektion af kloakrøret.
Der er en tendens til, at man som skadevolder blot accepterer sit forsikringsselskabs afvisning, hvis de blot begrunder afvisning med, at man ikke har handlet ansvarspådragende i en given situation. Men, med denne højesteretsdom kan det anbefales, at man forholder sig kritisk til forsikringsselskabets afvisning.
Der er en tendens til, at man som skadevolder blot accepterer sit forsikringsselskabs afvisning, hvis de blot begrunder afvisning med, at man ikke har handlet ansvarspådragende i en given situation. Men, med denne højesteretsdom kan det anbefales, at man forholder sig kritisk til forsikringsselskabets afvisning.
Skadesbegrebet
Med dommen statuerer Højesteret, at der godt kan være tale om en tingsskade i relation til erhvervs- og produktansvarsforsikringen, selvom kloakrøret i realiteten overhovedet ikke var blevet beskadiget. Højesteret slår fast, at blot det forhold, at en ting bliver uanvendelig kan medføre, at det anses som en skade i forsikringens forstand.
Der er ingen tvivl om, at Højesterets dom er konkret, da det blev konstateret, at røret måtte anses for at være undergået en konstaterbar forandring (uanvendelig) af negativ karakter.
Det er ikke ofte Højesteret får lov til at forholde sig til fortolkningen af forsikringsbetingelserne for erhvervs- og produktansvarsforsikringer, men med afgørelsen viser Højesteret, at forsikringsbetingelserne i en ganske konkret situation skal fortolkes udvidende, således forsikringsselskabet dækning også omfatter forhold, hvor der måske ikke konkret kan statueres et ansvarsgrundlag, og ej heller en konkret skade på en ting.
Kontakt
Hvis man sidder med en situation med sit forsikringsselskab, hvor selskabet har afvist dækning både som følge af manglende ansvarsgrundlag, men også manglende skade, så tag kontakt til advokat Jacob Bartholin Holm på mail jbh@ret-raad.dk eller telefon: +45 69 66 30 19. Han vil kunne vurdere, om Højesterets dom vil kunne anvendes i din/jeres sag. Du kan også kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.