Det er ikke usædvanligt, at en virksomhedsejer har klare ønsker, at virksomheden skal blive i familien. Det ses også ofte, at det ved testamente forsøges sikret, at hvis generationsskiftet ikke er sket i levende livende, kan det ske ved død.
Som en del af ønsket om at bedre mulighederne for generationsskifte af virksomheden indsatte lovgiver med ændring af arveloven i 2008 bestemmelsen i § 5 stk. 2. Tvangsarven udgør i udgangspunktet ¼ af hvad man efterlader sig. Tvangsarvinger er ægtefælle og børn.
Med § 5 stk. 2 er indsat en beløbsbegrænsning af tvangsarven, således at udgør tvangsarven til et barn mere end 1 mio. kr. kan tvangsarven begrænses til 1 mio. kr ( pristalsreguleres årligt)
Denne bestemmelse bruges dog ikke kun i relation til at øge testationskompetencen, men i forbindelse med generationsskifte til umyndige arving i virksomheden, at gøre størst mulig del af arven til friarv, således der kan træffes nærmere bestemmelse herunder i relation til administration og forvaltning.
Arv til umyndige arving
Når en person, der efterlader sig umyndige livsarvinger, afgår ved døden, er det udgangspunktet, at arvingernes arv skal udredes i kontant og placeres i et forvaltningsinstitut. Dette udfordrer i forhold til den virksomhedsejer, der har et ønske om, at virksomheden forbliver i familiens eje. Udfordringen vil her være at sikre at dette er muligt for det tilfælde, at virksomhedsejer måtte afgå ved døden, før barnet/børnene bliver myndige.
Generationsskifte af virksomheden kan imidlertid ved testamente sikres på forskellig vis. Det er vigtigt såvel at have arvelovens regler samt afgifts- og skattereglerne for øje i forbindelse hermed. Hvis virksomhedsejer er gift og ønsker, at børnene skal drive virksomheden videre, vælges nogle gange en løsning, hvor ægtefælle ”holder” virksomheden indtil børnene bliver myndige/fylder x år.
Andre tilfælde
I andre tilfælde er denne løsning imidlertid ikke hensigtsmæssig/muligt, herunder f.eks. hvis ikke virksomhedsejer er gift, men f.eks. samlevende, da afgiftsreglerne for samlevende er anderledes end for gifte. Situationen kan også være at virksomhedsejer er enlig og ”alene” efterlader sig den umyndige livsarving, der skal arve virksomheden.
I så fald må der gøres nærmere overvejelser i forhold til muligheden for at sikre, at livsarvingen uanset om denne måtte være umyndig kan beholde virksomheden. Det har i den forbindelse betydning om virksomheden drives i personligt eller selskabsregi, ligesom det er betydning hvilken type virksomhed der er tale om (drift eller ren pengetank). I fald det skal være muligt at overdrage virksomheden til det umyndige barn skal det sikres, at barnet ikke herved løber en risiko- det er dette hensyn, der er bærende for det grundlæggende ønske om, at arven skal udbetales kontant og placeres i forvaltning.
I den forbindelse må der gøres overvejelser omkring båndlæggelse og med anvendelse den ovennævnte § 5 stk. 2, idet der samtidig træffes bestemmelser om, at en række af værgemålslovens bestemmelser ikke skal finde anvendelse på den friarv, der skal tillægges den pågældende, således der i stedet kan træffes nærmere bestemmelse om administration mv.
Kontakt os
Kontakt din lokale Ret&Råd arveretsadvokat for spørgsmål til oprettelse af testamente og sikring af din virksomhed.