Familien som arvinger til virksomheden
Det er ikke usædvanligt, at en virksomhedsejer har klare ønsker om, at virksomheden skal blive i familien. Det ses også ofte, at det ved testamente forsøges sikret, at hvis generationsskiftet ikke er sket i levende live, kan det ske ved død.
Tvangsarv og beløbsbegrænsningen fra 2008
Som en del af ønsket om at forbedre mulighederne for generationsskifte af virksomheden indsatte lovgiver med ændring af arveloven i 2008 bestemmelsen i § 5 stk. 2. Tvangsarven udgør i udgangspunktet ¼ af hvad du efterlader dig. Tvangsarvinger er ægtefælle og børn.
§ 5 stk. 2 har indført en beløbsgrænse for tvangsarv. Hvis dit barn skulle arve mere end maksimumsbeløbet, kan du begrænse tvangsarven til 1.580.000 kr. i 2026 (beløbet pristalsreguleres årligt).
Denne bestemmelse anvendes dog ikke kun i relation til at øge testationskompetencen, men i forbindelse med generationsskifte til umyndige arvinger i virksomheden, at gøre størst mulig del af arven til friarv, så der træffes nærmere bestemmelse herunder i relation til administration og forvaltning.
Udfordringer med umyndige arvinger
Når en person, der efterlader sig umyndige livsarvinger, dør, er det udgangspunktet, at arvingernes arv skal udbetales kontant og placeres i et forvaltningsinstitut. Dette skaber udfordringer i forhold til den virksomhedsejer, der har et ønske om, at virksomheden forbliver i familiens eje. Udfordringen vil her være at sikre at dette er muligt for det tilfælde, at virksomhedsejer måtte dø, før barnet/børnene bliver myndige.
Testamente som sikring af generationsskifte
Generationsskifte af virksomheden kan imidlertid ved testamente sikres på forskellig vis. Det er vigtigt såvel at være opmærksom på arvelovens regler samt afgifts- og skattereglerne i forbindelse hermed. Hvis virksomhedsejer er gift og ønsker, at børnene skal drive virksomheden videre, kan du vælge en løsning, hvor ægtefælle ”holder” virksomheden indtil børnene bliver myndige/fylder x år.
Når arving er umyndig og ikke har en ægtefælle
I andre tilfælde er denne løsning imidlertid ikke hensigtsmæssig eller mulig, herunder f.eks. hvis virksomhedsejer ikke er gift, men f.eks. samlevende, da afgiftsreglerne for samlevende er anderledes end for gifte. Situationen kan også være at virksomhedsejer er enlig og ”alene” efterlader sig den umyndige livsarving, der skal arve virksomheden.
Juridiske overvejelser for beskyttelse af barnet
I så fald må der gøres nærmere overvejelser i forhold til muligheden for at sikre, at livsarvingen uanset om denne måtte være umyndig kan beholde virksomheden. Det har i den forbindelse betydning om virksomheden drives i personligt eller selskabsregi, ligesom det er af betydning hvilken type virksomhed der er tale om (drift eller ren pengetank). Hvis det skal være muligt at overdrage virksomheden til det umyndige barn skal det sikres, at barnet ikke herved løber en risiko. Det er dette hensyn, der er bærende for det grundlæggende ønske om, at arven skal udbetales kontant og placeres i forvaltning.
I den forbindelse må der gøres overvejelser omkring båndlæggelse og med anvendelse af den ovennævnte § 5 stk. 2, idet der samtidig træffes bestemmelser om, at en række af værgemålslovens bestemmelser ikke skal finde anvendelse på den friarv, der skal tillægges den pågældende, således der i stedet kan træffes nærmere bestemmelse om administration mv.