Artiklen handler om
- Skifteretten giver tilladelse til privat skifte eller bobestyrerbehandling, hvorefter bobehandlingen kan starte.
- Det første skridt er at få overblik over afdødes aktiver og passiver via skattemappe, pengeinstitutter og gældsanmeldelser.
- Arvingerne beslutter, om aktiver som hus eller bil skal overtages eller sælges, og sikrer samtidig håndtering af eventuel gæld.
- Bobehandlingen afsluttes med en boopgørelse, som arvingerne eller advokaten udarbejder og sender til skifteretten og Skat til godkendelse.
- Behandlingstiden varierer, men tal typisk med ½ til 1 år, og advokathonoraret afhænger af boets omfang og kompleksitet.
Når skifteretten har givet dødsboet til enten privat skifte eller bobestyrerbehandling, kan selve bobehandling påbegyndes. Du kan læse mere om de forskellige dødsboskifteformer her.
Uanset om boet behandles på den ene eller anden måde, skal der som udgangspunkt ske det samme, nemlig en behandling af de aktiver og passiver (gældsposter), som den afdøde efterlod sig.
Få overblik over afdødes aktiver og passiver
Først er det nødvendigt at få et overblik over, hvilke aktiver og passiver afdøde efterlod sig. Det fås især via udskrift af den afdødes skattemappe, kontooversigt fra afdødes pengeinstitutter og indsigt i anmeldelser om afdødes gældsposter, der er kommet til dødsboet efter indrykning af proklama i Statstidende.
Beslutning om salg eller arveudlæg
Herefter skal arvingerne tage stilling til, hvad der skal ske med afdødes aktiver. Skal huset, bilen, sommerhuset, indbo mv. overtages af en eller flere af arvingerne (arveudlæg), eller skal det sælges.
Hvis der er gæld i huset
Hvis der er gæld i huset, eller bilen eksempelvis er købt på kontrakt med ejendomsforbehold til et finansieringsselskab, skal det ved arveudlæg sikres, at arvingen kan indfri eller overtage gælden/købekontrakten, og ved salg skal det sikres, at købesummen er stor nok til at indfri gælden. Hvis gælden i huset overstiger husets værdi, skal der forinden salget laves en aftale med panthaverne (kreditforeningen/banken) om, hvorvidt salg kan ske med underskud.
Hvis et hus skal arveudlægges, skal overdragelsen fra dødsboet til arvingen tinglyses. Hvis en bil skal arveudlægges, skal bilen omregistreres. Desuden skal Skat have meddelelse om arveudlægget, som udgangspunkt senest 4 uger efter overtagelsestidspunktet.
Afslutning af boet – Boopgørelsen
Når samtlige afdødes aktiver og passiver er håndteret, kan bobehandlingen afsluttes. Dette sker ved, at arvingerne udarbejder en såkaldt boopgørelse. Boopgørelsen er en opgørelse af, hvilke aktiver og passiver, der var på dødstidspunktet, hvilken værdi aktiverne under boets behandling er arveudlagt/solgt til, størrelsen af gældsposter, der er indfriet, og hvilke indtægter og udgifter boet har haft i perioden fra dødsfaldet til tidspunktet for boopgørelsen, kaldet skæringsdatoen.
Indhold og godkendelse af boopgørelsen
Boopgørelsen skal også indeholde en opgørelse af arvens fordeling mellem arvingerne og en beregning af bo- og tillægsboafgift. Det er arvingerne eller den advokat, som har behandlet boet på vegne arvingerne, der skal sørge for, at boopgørelsen laves. Skifteretten kan ikke udarbejde boopgørelsen for arvingerne.
Når boopgørelsen er udarbejdet, skal den sendes til skifteretten og Skat til godkendelse. Hvis dødsboet er skattepligtigt, skal der også udarbejdes selvangivelse for boet, som skal indleveres til Skat senest samtidig med indsendelsen af boopgørelsen.
Når først Skat og dernæst skifteretten har godkendt boopgørelsen, kan boet afsluttes og eventuel kontant arv kan udbetales endeligt til arvingerne.
Tidsperspektiv og advokatomkostninger
Det er naturligvis forskelligt fra bo til bo, hvor lang tid, der går med boets behandling. Typisk skal du regne med mindst ½ til 1 år. Ofte afhænger tiden dog af, om der eksempelvis er et hus, der skal sælges.
I dødsboer, der skiftes privat, er seneste skæringsdato, der kan anvendes for boopgørelsen 1 år efter dødsfaldet, og boopgørelsen skal indleveres til skifteretten og Skat senest 15 måneder efter dødsdagen. I bobestyrerboer er seneste skæringsdag, der kan anvendes for boopgørelsen 2 år efter dødsfaldet.
Hvordan advokathonorar fastsættes
Advokathonoraret for behandlingen af et dødsbo er typisk det samme, hvad enten advokaten behandler boet som bobestyrer, eller som advokat for de privatskiftende arvinger. Størrelsen af advokathonoraret afhænger bl.a. af, hvilke aktiver og passiver der er i boet, hvordan de skal håndteres, og hvor meget arbejde, der er forbundet med behandlingen af boet.
Advokaten skal på forhånd oplyse, hvordan honoraret beregnes og typisk vil advokaten også på forhånd kunne give et estimat på størrelsen af sit honorar. Tal derfor med din Ret&Råd dødsboadvokat om honoraret forud for en dødsbobehandling, samt hvordan det foregår.
Læs også brochuren Arv.