Bortførte sit barn mod bedre vidende og blev dømt
Den dom viser meget præcist, at der er tale om en bortførelse, hvis man tager et barn ud af landet, uden samtykke fra den anden forældre. Uanset hvad rammerne i øvrigt er, og uanset om man alene tager en uge på ferie til Tyrkiet.
Det mest voldsomme eksempel herpå er en sag fra Østre Landsret fra 2007. Et par har fælles forældremyndighed over deres søn. Faderen ser, efter eget ønske, ikke barnet, der bor hos mor. Mor er ung og har et liv, der kun lige løber rundt økonomisk. Hun har aldrig haft mulighed for at rejse, men en dag får hun og sønnen en uges ferie af en veninde. Det er hendes og sønnens eneste mulighed for at rejse sammen og som sagt også deres første rejse sammen. Sønnen har derfor ikke noget pas. Hun spørger far, der jo har del i forældremyndigheden, om han vil skrive under på, at sønnen får et pas. Det vil han ikke. Samarbejdet mellem de to fungerer dårligt, og far vil ikke se sønnen. Han har ingen interesse i at hjælpe moderen.
Hun spørger hos politiet, der den gang var den pasudstedende myndighed, hvad hun skulle gøre. De siger, de kan udstede passet alligevel, da det er obstruktion fra faderens side. Politiet udsteder passet og mor og søn rejser glade på en uges ferie til Tyrkiet. Da hun, som planlagt en uge efter, kommer hjem, bliver hun anholdt i Kastrup. Hun har bortført sønnen!
Det er ikke den oplevelse, hun har. Hun mener, hun har fået lov til at rejse ud af landet, idet politiet har udstedt hendes pas.
Hun bliver frifundet i byretten, men dømt for børnebortførelse i Landsretten. Straffen bortfalder dog, hvilket er den mildeste form for straf, man kan få. Men dømt bliver hun. Hun bragte drengen ud af Danmark uden faderens samtykke.
Den dom viser meget præcist, at der er tale om en bortførelse. Hvis man tager et barn ud af landet, uden samtykke fra den anden forældre. Uanset hvad rammerne i øvrigt er, og uanset om man alene tager en uge på ferie til Tyrkiet.
Bortførelse kan også opstå undervejs. Hvis mor giver samtykke til, at far må rejse til udlandet i 14 dage med børnene, er det ikke en bortførelse, når han rejser. Men kommer han ikke hjem efter de 14 dage, bliver det en bortførelse på det tidspunkt.
Børnene skal bringes tilbage
Konsekvensen af en bortførelse er, som alt overvejende udgangspunkt, at børnene skal tilbage til det land, de er bortført fra. Haager-konventions lande har klare procedurer for, hvordan de børn kommer hjem. Man kan ikke bortføre børnene til et andet land og så anlægge sag om, at man vil have eneforældremyndighed i det nye land. Sagen om forældremyndighed må pågå i det oprindelige land.
Bortføres børn til et ikke-konventionsland, er det sværere at få børnene tilbage, da der så ikke er et udgangspunkt om tilbagelevering. I så fald, vil den forælder, der står tilbage, ofte få eneforældremyndighed over børnene, og så må retten i det “nye” land tage stilling til, om de vil respektere forældremyndighedsafgørelsen fra det oprindelige land eller ej.
Ud over at børnene sendes tilbage til det oprindelige land, i hvert fald i Haager-konventionslande, så er det strafbart at bortføre børn. Det straffes efter bestemmelsen i straffelovens § 215, med en strafferamme på op til 4 år.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende Børn og samvær i øvrigt kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat. Artiklen er skrevet af Anne Broksø, Ret&Råd København