Hos Ret&Råd Advokater Hurup er vi specialister i erhvervsret. Vi varetager almindelig virksomhedsrådgivning, håndterer alle aspekter af bolig- og erhvervsudlejning, giver professionel assistance i forbindelse med kontrakter og aftaler, og hjælper med at udarbejde planer for rekonstruktion og konkurs.
Som virksomhedsejer løber du igen og igen ind i juridiske problemstillinger. Det gælder både i den daglige drift, men også hvis du ønsker at investere i nye ejendomme eller indgå nye samarbejdsaftaler.
Ret&Råd Advokater Hurup hjælper dig med at få styr på de juridiske detaljer og oversætte den kringlede jura til et sprog, der er til at forstå. Med os på dit hold har du en fast sparringspartner og en advokat, der kender dig og din virksomhed.
Vi rådgiver både store og små
Som advokat i Hurup har vi naturligt både store og små virksomheder som kunder, og du er velkommen på kontoret uanset hvilken ende af skalaen, din virksomhed ligger i.
Er du alligevel usikker på, om Ret&Råd Advokater Hurup er den rette advokat for dig, er du velkommen til at komme forbi til et indledende og uforpligtende møde, hvor vi kan få en snak om de problemstillinger, du sidder med – og ikke mindst om hvordan vi kan hjælpe dig.
En bred vifte af erhvervsretlig rådgivning
Hos Ret&Råd Advokater Hurup sidder vi med flere forskellige kompetencer på hånden, og det betyder, at vi kan tilbyde erhvervsrådgivning inden for en lang række områder.
Det gælder blandt andet:
– Alm. virksomhedsrådgivning
– Køb af fast ejendom
– Entrepriseret
– Kontrakter og aftaler
– Inkassosager
– Rekonstruktion og konkurs
– Virksomhedsoverdragelse
– Retssager
Falder din sag ikke ind under en af de ovennævnte kategorier, er du velkommen til at kontakte os alligevel; der er gode chancer for, at vi kan hjælpe dig.
Vi skræddersyer din rådgivning
Virksomhedsrådgivning og erhvervsret er to brede områder og på trods af alle de sager og klienter, vi har haft fornøjelsen af at hjælpe, er der aldrig to opgaver, der er ens.
Den store forskelligartethed betyder, at vi altid tilpasser vores rådgivning til din problemstilling, så du får lige præcis de svar, du har brug for. Hverken mere eller mindre. Det er en effektiv arbejdsgang, der sikrer dig et højt fagligt niveau og sikrer vores forståelse for de forretningsmæssige aspekter i din virksomhed.
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at sende os en mail på hurup@ret-raad.dk eller ringe på tlf. 97 95 18 33 – vi er altid klar til at gå i dialog om din virksomhed.