Arveklasser
Der findes 3 grupper/typer af arveklasser (arvegrupper) efter arveloven.
Lever du sammen med en samlever uden at være gift, skal du være opmærksom på, at I ikke automatisk arver efter hinanden.
Den første arveklasse er ægtefælle og børn (og børnebørn, oldebørn). De to grupper deler arven efter dig med halvdelen til hver gruppe. Efterlader du dig ingen ægtefælle arver børnene det hele ligesom ægtefællen arver det hele, hvis du ikke efterlader sig børn (eller børnebørn, oldebørn).
Den anden arveklasse er dine forældre, der arver, hvis der ikke er nogen, som arver efter første arveklasse. Hvis dine forældre er døde arver dine søskende, og er de også døde arver dine nevøer og niecer.
Den tredje arveklasse, der arver, hvis der ikke er nogen i arveklasse to, er dine bedsteforældre. Er dine bedsteforældre døde, arver dine forældres søskende, hvorefter arveklasserne slutter, og statskassen er næste arving.
Med testamente kan du ændre på arvens fordeling
Opretter du et testamente kan du ændre på fordelingen af arven. Dog har dine livsarvinger, der udgør førstearveklasse, krav på tvangsarv efter dig, hvilket du ikke kan ændre på ved et testamente, men du kan fordele arven således, at den eller de personer, du ønsker, modtager mest muligt af arven efter dig.
Ønsker du at en person, der ikke er slægtning til dig, skal arve efter dig, kan du skrive dette ind i dit testamente. Det kan også være, at du ønsker at en bestemt forening, velgørende institution eller lign. skal modtage arv efter dig, og så er det også her nødvendigt at oprette et testamente.
Ugifte samlevende arver ikke
Lever du sammen med en samlever uden at være gift, skal du være opmærksom på, at I ikke automatisk arver efter hinanden. Der er derfor en nødvendighed, at I opretter et testamente, hvori I begunstiger hinanden, hvis I ønsker at arve efter hinanden.