Ændringer i den nye lejelov

Der er med virkning fra d. 1/7-2015 sket en række ændringer i lejeloven, som udlejere skal være særligt opmærksom på. Det drejer sig bl.a. om indflytnings- og fraflytningssyn, istandsættelse ved fraflytning og reguleringen af lejen. Det kan blive en dyr fornøjelse for udlejer, hvis han ikke er opmærksom på de nye ændringer.

Indflytningssyn og fraflytningssyn 

Efter ændringerne i lejeloven skal alle udlejere, der udlejer mere end én bolig foretage at obligatorisk syn ved indflytning, hvor lejeren indkaldes, og hvor der udarbejdes en indflytningsrapport. Rapporten skal udleveres til lejer ved synet eller sendes til lejer senest 2 uger efter synet, hvis lejer ikke er til stede ved synet eller ikke ønsker at kvittere for modtagelsen af indflytningsrapporten. Iagttager udlejer ikke kravet om indflytningsrapport, bortfalder udlejers istandsættelseskrav mod lejer medmindre kravet skyldes skader, som lejeren er ansvarlig for.

I forbindelse med fraflytningen skal udlejere, der udlejer mere end én beboelseslejlighed, ligeledes syne lejligheden, senest 2 uger efter at udlejeren er blevet bekendt med, at fraflytning har fundet sted. Den fraflyttende lejer skal indkaldes skriftligt til synet med mindst 1 uges varsel. Udgifter til istandsættelse, der ikke er anført i fraflytningsrapporten, kan udlejer som udgangspunkt ikke kræve betalt af lejer.

Ingen nyistandsættelse af lejemål ved fraflytning

Der er ikke længere mulighed for at udlejer kan kræve nyistandsættelse af lejemålet ved lejers fraflytning.

Det betyder imidlertid ikke, at lejer slet ikke skal betale istandsættelsesudgifter, hvor dette er aftalt, da der i stedet for er indført et begreb, der hedder ”normalistandsættelse”, hvilket omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge inklusiv maling af træværk samt slibning og/eller lakering af gulve.

Ikke længere trappeleje

Det har indtil ændringerne af lejeloven trådte i kraft været muligt at regulere lejen efter en såkaldt trappelejeklausul med betaling af ”bestemte beløb til bestemte tidspunkter”. Efter ændringerne er dette ikke længere tilladt. I stedet kan lejens reguleres efter de generelle prisstigninger (nettoprisindekset).

Læs mere om leje af bolig eller download brochuren Forældrekøb.  

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.