Har I taget stilling til sommerferie? Ellers er det ved at være oppe over

Har I mine, dine og/eller vores børn, så er det ofte et større puslespil, som skal gå op i forbindelse med ferieplanlægningen. Selv om vi kun er i februar måned, er det faktisk ved at være oppe over, hvis man skal have styr på sin sommerferie.

Hvad gør vi, hvis vi ikke kan blive enige?

De fleste har en ordning med at den ene forældre vælger i lige år og den anden forælder vælger i ulige år.

Hvis man ikke kan blive enige om sommerferie og andre ferier med børnene, skal man ansøge om at få ferie via Statsforvaltningen.

Hvis du er samværsforælder og endnu ikke har en aftale med den anden forælder, så er det vigtigt at du ikke lader tiden gå, idet du i så fald risikerer at du ikke nå at få forholdene afklaret inden sommerferien begynder.

Sagsbehandlingen i Statsforvaltningen gør, at man skal være ude i god tid, hvis man skal nå at få dem til at tage stilling til din sommerferie med børnene.

Ferier kan fastsættes af Statsforvaltningen, eller I kan selv aftale dette.

Gavnligt med klare retningslinjer mellem jer

I forbindelse med ferier med børnene er det vigtigt, at I får fastlagt meget klare retningslinjer for følgende:

  • Hvem skal vælge ferie først? De fleste har en ordning med at den ene forældre vælger i lige år og den anden forælder vælger i ulige år.
  • Hvornår skal førstevælger melde ferie? Det er vigtigt at man aftaler en dato for hvornår ferien senest skal meddeles den anden forælder. Ofte anvendes 1. februar eller 1. marts som dato. Såfremt førstevælger ikke giver meddelelse inden tidsfristen, bør retten gå over til den anden forælder.
  • Det er vigtigt at man får fastlagt, hvordan ferien skal deles. Skal samværsforælderen have 3 uger sammenhængende? 2 uger sammenhængende og en yderligere uge? 2 uger der ikke må være sammenhængende? Osv.
  • Det er også vigtigt, at man får taget stilling til hvornår ferien starter, såfremt samværsforælderen har samvær op til ferien. F.eks. hvis der er ordinært samvær fra fredag til søndag, og ferien starter lørdag. Her skal der tages stilling til, om det ordinære samvær om fredagen bortfalder, eller om ferien i dette tilfælde reelt starter fredag.

En meget overset mulighed er at anvende mægling, også kaldet mediation, til at opnå enighed.

Sådan som reglerne er, bortfalder samværsforælderens ret til samvær i bopælsforælderens ferie. Dette bør man være særlig opmærksom på, hvis man som samværsforælder ikke har ret meget ferie, idet dette kan betyde, at der går meget lang tid uden kontakt med barnet eller børnene.

Såfremt bopælsforælderen ikke ønsker, at der skal være samvær, sker det ofte at bopælsforælderen planlægger sin ferie på en sådan måde, at ferien lægges hen over så meget samvær som muligt, så samværet udelukkes i så lang tid som muligt.

Mange forældre synes, det kan være svært at blive enige om ferier og samvær, og derfor ender sagerne ofte i Statsforvaltningen.

Mægling – en mulighed hvis I ikke kan blive enige

En meget overset mulighed er at anvende mægling, også kaldet mediation, til at opnå enighed.

Der er mange advokater som er uddannede mediatorer og som vil kunne hjælpe et forældrepar til at blive enige om en aftale om samvær og ferier. Fordelen ved at vælge denne vej i stedet for Statsforvaltningen er, sagsbehandlingen er langt hurtigere, og at begge forældre får indflydelse på hvordan samværet og ferierne bliver skruet sammen, og man kan få lavet en skræddersyet løsning som begge forældre er tilfredse med.

Hvis man er enige om samvær og ferier, kan det også være godt givet ud at få aftalen sendt forbi en advokat, således at man sikrer sig, at den indeholder de vilkår der er væsentlige for at aftalen rent faktisk er anvendelig for forældrene, også hvis situationen spidser til på et senere tidspunkt.

Kontakt 

Hos Ret&Råd er vi mange advokater der er uddannede mediatorer og som har stor erfaring med denne type sager. Kontakt din lokale Ret&Råd advokat, hvis du vil vide mere eller har behov for hjælp. Artiklen er skrevet af Elin L. Andersen, Ret&Råd Djursland og Djursland-Rønde

Læs mere om Skilsmisse eller Børn og samvær

Læs også brochurerne Separation & skilsmisse og Samvær & forældremyndighed

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.