Kan covid-19 være en patientskade?

Ja, det kan det være, hvis du er smittet med covid-19 hos egen læge eller på et sygehus.

Udviklingen af covid-19 situationen er fortsat meget usikker og flere er generelt tilbageholdene med at opsøge steder, hvor der er risiko for smitte.

Et af disse steder er naturligvis hvor der er andre syge mennesker, fx hos egen læge eller på sygehuset, men man kan som følge af anden sygdom være nødsaget til at komme disse steder.

Hvis man bliver smittet med covid-19 i forbindelse med undersøgelse eller behandling hos egen læge eller på sygehuset, kan man have ret til erstatning for en patientskade.

Man har alene ret til erstatning, hvis man i forbindelse med smitten har pådraget sig en skade, hvilket betyder, at man skal have pådraget sig varige følger.

I tilfælde af varige skader vil man evt. have krav på erstatning for varigt mén, svie og smerte samt tab af erhvervsevne.

I tilfælde af varige skader vil man evt. have krav på erstatning for varigt mén, svie og smerte samt tab af erhvervsevne.

Hvis det er gået så galt, at man mister en pårørende som følge af smitte med covid-19, vil der tillige være mulighed for – som efterladt- at søge om erstatning for tab af forsørger.

Man vil man ved vurdering af sagen vurdere, om skaden er sjælden og alvorlig i forhold til den sygdom, som man skulle undersøges/behandles for- ligesom det skal være overvejende sandsynligt, at smitten er påført på fx sygehuset.

Hvis du er smittet med covid-19 og har mistanke om, at du er smittet hos fx egen læge eller på et sygehus, bør du hurtigst muligt sørge for at anmelde sagen hos Patienterstatningen, således at du undgår risiko for evt. forældelse af dit krav.

Det er naturligvis vigtigt, at du også sørger for at kunne dokumentere din skade, og det er derfor vigtigt at få lavet en test hurtigst muligt, der viser at du er smittet med covid-19, ligesom du bør beskrive alle dine gener grundigt overfor egen læge og opsøge denne jævnligt med henblik på at følge udviklingen i dine gener.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.