Skilsmisse: Hvordan deler man aktiver, som begge parter ønsker?

Hvad betyder det at ’udtage aktivet’? Og hvad er ’krydsende udtagelsesret’? Bliv klog på juraen bag deling af aktiver ved skilsmisse.

I forbindelse med at man skal separeres eller skilles, skal der ske en såkaldt bodeling. I en bodeling skal man dele de aktiver og passiver, der måtte være i delingsformuen.

Man opgør ægtefællernes aktiver og passiver for sig, så de aktiver, som f.eks. hustruen er ejer af, opgøres for sig. Hvis der er aktiver, som ejes af begge ægtefæller, medtages halvdelen af aktivets værdi i hustruens bodel og halvdelen i mandens bodel.

For så vidt angår gæld, hæfter man ikke for den anden ægtefælles gæld, medmindre gælden er optaget i fællesskab.

Er der fælles gæld, medtages halvdelen af gælden hos hver af ægtefællerne.

Hvad betyder der at ægtefællen udtager aktivet?

Den ægtefælle, som ejer aktiver, har som udgangspunkt ret til at beholde aktivet (i juraen kalder man det, at ægtefællen udtager aktivet).

Dvs. at hvis manden har en bilsamling, så vil han have ret til at beholde bilsamlingen. Værdien af bilsamlingen skal selvfølgelig medtages i forbindelse med opgørelsen af bodelene.

Hvis parterne ejer et sommerhus, eller den fælles bolig sammen, kan der ofte opstå en diskussion mellem parterne om, hvem der skal beholde sommerhuset eller fællesboligen.

Den ægtefælle, som ejer aktiver, har som udgangspunkt ret til at beholde aktivet. I juraen kalder man det, at ægtefællen ‘udtager aktivet’.

Der er en undtagelse for reglen

Bestemmelsen om udtagelse af aktiver fremgår af ægtefælleloven § 48.

Ægtefælleloven § 48, stk. 3 indeholder en undtagelse til hovedreglen om, at en ægtefælle er berettiget til at udtage egne aktiver.

Denne bestemmelse giver mulighed for, at man som ægtefælle kan få mulighed for at udtage et aktiv som tilhører den anden ægtefælle, hvis der er tale om en af følgende aktiver:

    1) Bolig, der udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til familiens helårsbolig.

    2) Fast ejendom med to beboelseslejligheder, hvoraf den ene udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til familiens helårsbolig.

    3) Fast ejendom, der er bestemt til familiens fritidsbolig.

    4) Indbo i fælles hjem og fritidsbolig.

    5) Løsøre, der særlig har tjent den pågældende ægtefælles behov.

    6) Erhvervsvirksomhed og erhvervsløsøre.

    7) Transportmidler.

Denne bestemmelse gælder også i det tilfælde, hvor ægtefællerne ejer et aktiv i lige sameje, som f.eks. en helårsbolig eller et sommerhus.

Hvis den ene af ægtefællerne således har en større tilknytning til et sommerhus, eller har været den af ægtefællerne som har anvendt sommerhuset mest, kan dette på den måde tale for, at denne ægtefælle skal have retten til at udtage sommerhuset. Og det på trods af at den anden ægtefælle enten ejer sommerhuset 100%, eller at de ejer det i sameje.

I forbindelse med helårsbolig, vil det også indgå som et moment, om en af ægtefællerne har parrets børn boende.

Det beror på en en konkret vurdering af, hvilke elementer der kan indgå. F.eks. hvis den ene ægtefælle er arkitekt, og har tegnet huset, kan dette også have en betydning. Det gælder også, hvis den ene ægtefælle oprindelig ejede hele huset.

Når den ene ægtefælle ønsker at udtage den anden ægtefælles aktiver, kaldes det en krydsende udtagelsesret.

En konkret sag

Som eksempler fra retspraksis kan næves afgørelse i en sag, hvor hustruen fik lov til at udtage en fast ejendom, der hørte til mandens bodel, efter reglerne om krydsende udtagelsesret i (tidligere ægtefælleskiftelovens § 63, stk. 2, nr. 1.)

Hustruen havde boet i ejendommen i knap 20 år, og børnene havde boet i ejendommen hele deres liv. Børnene skulle fortsætte med at bo hos hustruen, og de havde ikke kontakt med deres far.

I en anden sag ønskede både manden og hustruen at få en ejendom, der tilhørte dem i lige sameje, udlagt til sig. Ejendommen havde under ægteskabet tjent til familiens bolig. Hustruen fik lov til at udtage boligen, og i den forbindelse blev der navnlig lagt vægt på, at parternes børn på 8 og 10 år havde bopæl hos hustruen i 9 ud af 14 dage. Manden havde gjort gældende, at han havde udført en del arbejde på ejendommen, men dette kunne han ikke dokumentere.

Det vil således være en konkret vurdering i forhold til det enkelte aktiv, hvem der skal have ret til at udtage et fælles aktiv, eller om en af ægtefællerne kan få krydsende udtagelsesret.

Download også vores brochures om separation og skilsmisse.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.