I kan kun arve hinanden, hvis I har skrevet testamente til fordel for hinanden.
Der er megen usikkerhed om reglerne for arv i papirløse forhold. Mange tror for eksempel, at papirløse par har arveret efter hinanden, hvis de bare har boet sammen i en årrække. Det har de ikke.
Læs her om regler og muligheder, hvis I lever papirløst sammen.
Skriv testamente
I kan kun arve hinanden, hvis I har skrevet testamente til fordel for hinanden. Testamentet skal leve op til visse regler for at være gyldigt, og det bør derfor udarbejdes af jeres advokat.
Hvor meget kan man arve?
Hvis den af jer der dør først ikke efterlader sig børn, kan længstlevende arve alt, hvad førstafdøde efterlader sig. Har førstafdøde børn, kan længstlevende højst arve 75%. Resten skal børnene arve, for børn er nemlig såkaldte tvangsarvinger.
Efter d 1. januar 2008 kan ugifte på visse betingelser oprette et udvidet samlevertestamente. Således stiger arven til den længstlevende fra tre fjerdedele til syv ottendedele. Dette testamente betyder, at de samlevende får arveret efter hinanden, som om de var ægtefæller.
Udover en større arveandel medfører et udvidet samlevertestamente, bl.a. at den længstlevende får ret til at få arven suppleret op. Således har længstlevende samlet en nettoformue på 600.000 kr. inklusive eventuelle forsikringssummer fra afdøde.
Ugifte kan kun oprette et udvidet samlevertestamente, hvis de kunne indgå ægteskab med hinanden. Endvidere er et udvidet samlevertestamente kun gyldigt, hvis:
- I på tidspunktet for den førstes død venter, har eller har haft barn, eller
- I ved den førstes død har haft fælles bopæl de sidste 2 år i et ægteskabslignende forhold.
Boafgift
Boafgiften er den afgift, arvinger betaler til staten af det, der arves. I skal betale afgift af den sum, der overstiger bundfradraget på 255.400 kroner. Hvis I har boet sammen i mindst to år forud for den enes død, er boafgiften 15 %. Det vil sige 15 % af den del af formuen, der overstiger bundfradraget. Har I boet sammen i mindre end to år, før én af jer dør, er boafgiften 15 % samt en yderligere tillægsboafgift på 25 %.
Mellem ægtefæller er der ingen boafgift.
Ved længstlevendes død
Hvis I ikke har taget højde i jeres testamente for, hvad der skal ske, når længstlevende dør, tilfalder hele arven automatisk længstlevendes arvinger. Det kan være problematisk, hvis den af jer der dør først, har børn fra tidligere ægteskab eller forhold, også kaldet særarvinger.
I skal derfor tage stilling til, hvad der skal ske med den formue, som længstlevende efterlader sig, når han eller hun dør. Ofte kan det dog være praktisk, at der indsættes en bestemmelse om, at længstlevende kan få lov til at ændre sådanne fællesbestemmelser. I skal også være opmærksomme på, at I ikke kan sidde i uskiftet bo, som ægtefæller med fællesbørn kan.
Livsforsikringer og kapitalpensioner
Livsforsikringspolicer indeholder som regel en bestemmelse om, at udbetalingen skal gå til “nærmeste pårørende” i tilfælde af død. Og hvem er så det? Og hvem kan man selv indsætte?
Hvis I efter 1/1 2008 har indsat nærmeste pårørende som begunstiget, vil den efterladte samlever i visse tilfælde være begunstiget, nemlig:
- I venter barn, har eller har haft barn, eller
- I har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldet.
Denne nye regel gælder ikke for begunstigelser foretaget før 1/1. Efter de gamle regler var en samlever nemlig ikke ”nærmeste pårørende”. Det er altså nødvendigt at kontakte forsikrings- eller pensionsselskabet og anmode om at få foretaget en ny indsættelse. Ellers går pensionen til eventuelle børn.
Boafgift af forsikringer
Det er vigtigt at gøre sig klart, at det bundfradrag, der blev nævnt i afsnittet om boafgift ikke gælder, når en forsikringssum udbetales uden om dødsboet til den begunstigede samlever. Så skal I betale 15 % i afgift af hele beløbet, eventuelt tillige 25 %, hvis I har boet sammen i mindre end to år.
Krydsende livsforsikringer
Det kaldes for en krydsende livsforsikring, hvis I hver især tegner en livsforsikring på den anden parts liv. Vælger I den løsning, kan I dels undgå at skulle acceptere eventuelle børns krav på tvangsarv, dels undgå at skulle betale boafgift af forsikringssummen.
Længstlevende er jo allerede ejer. Løsningen er kun mulig, hvis den, der har tegnet forsikringen på den anden parts liv, også reelt er den der indbetaler præmien.
Erstatning ved tab af forsørger
Hvis en af jer dør, har den efterladte samme ret til erstatning ved tab af forsørger som en efterladt ægtefælle. Her gælder intet krav om samlivets varighed jf. erstatningsansvarsloven. Hvis retten til erstatning opstår efter en arbejdsulykke, gælder arbejdsskadeforsikringsloven. Her er der et krav om, at I skal have boet sammen i mindst to år, inden der kan udbetales såkaldte overgangsbeløb eller forsørgertabserstatning.
ATP
Vær opmærksom på, at en efterladt samlever har mulighed for at modtage en dødsfaldssum fra ATP. Dette forudsætter, at I får det noteret hos ATP, ved at I underskriver en erklæring, som I kan bestille hos ATP.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende Testamente og arv eller Ugifte samlevende kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat. Artiklen er skrevet af Elin L. Andersen, Ret&Råd Grenaa og Djursland-Rønde.
Læs også brochurerne Arv, Ved dødsfald og Papirløst samliv.