Når I siger ”ja” til hinanden, får I automatisk formuefællesskab og det, der kaldes delingsformue. Det betyder, at alt, hvad I som ægtefæller ejer ved ægteskabets indgåelse, og alt, hvad I senere selv tjener eller modtager i arv eller gave, er omfattet af formuefællesskabet og skal deles med den anden ægtefælle ved separation, skilsmisse og død, medmindre I opretter en ægtepagt.
Enkelte værdier indgår dog ikke i formuefællesskabet. Det gælder for eksempel pensionsordninger, der ikke indgår i delingsformuen. I det omfang en ægtefælles pensionsopsparing er, hvad der kan betegnes som ”rimelig”, skal den ikke deles. En rimelig pensionsopsparing svarer til en ”sædvanlig” pensionsopsparing set i forhold til ægtefællens uddannelse og erhverv.
Men mange ved ikke, hvad det betyder, at en pensionsopsparing er ”rimelig” og ”sædvanlig” – og hvad det indebærer, hvis pensionsopsparingen ikke er det.
Hvis du og din ægtefælle ønsker størst mulig sikkerhed for, hvordan jeres pensionsopsparinger i jeres ægteskab skal håndteres i tilfælde af separation og skilsmisse, kan I med fordel oprette en pensionsægtepagt, der overordnet kan bestemme deling eller ikke-deling af pensioner;
- Pensionsdelingsægtepagt om, at pensionsordninger i jeres ægteskab skal indgå i ligedelingen. Pensionsægtepagten kan omfatte alle, enkelte eller alene de overskydende af jeres pensionsopsparinger for, at I kan blive ligestillet i pensionsmæssig henseende.
- Pensionssærejeægtepagt om, at jeres pensionsopsparinger skal tilhøre jer som særeje og derfor altid – også selv om pensionsopsparingen ikke er ”rimelige” eller ”sædvanlige” – skal holdes uden for delingen i tilfælde af separation og skilsmisse.
Kun rate-, kapital- og alderspensioner kan aftales delt
I skal dog være særligt opmærksomme på, at I kun kan aftale deling af rate-, kapital- og alderspensioner, og ikke deling af livrenter, der er en livsvarig pension (livrente), der giver dig en løbende udbetaling resten af livet – lige meget, hvor længe du lever.
Livrenter skal ikke deles
Det kommer bag på mange, at det ikke er muligt at aftale deling af livrenter, og med store konsekvenser for de ægtefæller, der på et tidspunkt har oprettet en pensionsægtepagt om deling af ”samtlige vores pensionsordninger” i den tro, at de dermed skal ligedele alle deres pensionsordninger, uanset hvem af ægtefællerne, der har den største pensionsformue. De bliver derfor overrasket, når det viser sig under en senere bodeling, at den ene ægtefælles pensionsopsparing alene består i livrenter, der hverken skal eller kan deles, og hvorfor ægtefællen derfor kan beholde sin pension uden deling, mens den anden ægtefælle, der kun har rate-, kapital- og alderspensioner, skal aflevere halvdelen af hele sin pensionsformue til sin nu tidligere ægtefælle.
I et tilfælde som dette, hvor ægtefællernes pensionsopsparinger består af flere typer af pensioner eksempelvis ratepensioner og livsvarige rentepensioner, er en ægtepagt om deling af overskydende pensionsopsparinger velegnet, hvis ægtefællerne ønsker pensionsmæssigt at være ligestillet, og altså ønsker, at alle pensionsordninger skal indgå i beregningen af, hvad der skal deles. Pensioner, der består af livrenter, kan lovgivningsmæssigt ikke deles. Man benytter i stedet kapital- og ratepensionerne til at udligne misforholdet mellem ægtefællernes pensionsformuer.
Eksempel 1
Mandens ratepensioner udgør 3 mio. kr.
Hustruen har en livsvarig rentepension på 1.200.000 kr., der ikke kan deles.
Med en ægtepagt om deling af overskydende kapital- og ratepensioner, beholder manden forlods 1.200.000 kr. af sin ratepension før deling, svarende til at hustruen beholder sin livsvarige rentepension uden deling. Mandens resterende ratepensioner deles herefter ligeligt, og hver ægtefælle modtager heraf 900.000 kr., og svarende til at begge ægtefæller herefter har en samlet pensionsformue på 2.100.000 kr.
Eksempel 2
Hvis ægtefællerne, med tilsvarende pensionsformuer som i eksempel 1, i stedet havde haft oprettet en ægtepagt om deling af alle deres pensioner, skulle manden aflevere halvdelen af sine ratepensioner til hustruen, svarende til 1.500.000 kr., mens hustruen kunne beholde sin livsvarige rentepension uden deling. Mandens pensionsopsparing ville efter delingen udgøre 1.500.000 kr. i ratepension, og hustruens samlede pensionsopsparing ville udgøre 2.700.000 kr. – og altså 1.200.000 kr. mere end mandens.
Det er altid en individuel vurdering, hvilken type ægtepagt, der er den rigtige løsning. Du er velkommen til at kontakte din nærmeste Ret&Råd-advokat med henblik på en vurdering af, hvorvidt du har behov for en ægtepagt, eller om du allerede har oprettet den type ægtepagt, der er den rigtige for dig.
Har du spørgsmål til pensionsægtepagt, særeje og oprettelse af ægtepagt, så kontakt din lokale Ret & Råd advokat.