Har du været udsat for en ulykke, f.eks. i et trafikuheld, hvor du er blevet påkørt af et andet køretøj, så har det pågældende motorkøretøjs ansvarsforsikringsselskab pligt til at tilbyde dig som skadelidte at afholde dine rimelige udgifter til advokatomkostninger.
Det er lovpligtigt at holde sit motorkøretøj ansvarsforsikret i Danmark. Du kan således som udgangspunkt regne med, at der altid er et ansvarligt forsikringsselskab til stede, som til dels skal afholde udgifterne til advokatbistand i sagen. Du kan således få hjælp til at sikre, der bliver beregnet og udbetalt den korrekte erstatning til dig.
Hvis din påkører ikke er forsikret forsikring
Såfremt køretøjet af en eller årsag ikke er forsikret – f.eks. fordi ejeren ikke har betalt sin forsikring, køretøjet er stjålet, eller der tale om en bil forsikret i udlandet – vil skadelidte kunne søge hjælp hos Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) , der indtræder som erstatningsansvarlig i sagen i stedet for ansvarsforsikringsselskabet.
Hvilken erstatning som skadelidt kan du få?
Som hovedregel kan du i henhold til erstatningsansvarsloven få følgende erstatning, hvis uheldet er ude, og du ender som skadelidte i trafikuheld.
- Svie- og smerte
- Tabt arbejdsfortjeneste
- Varigt mén
- Erhvervsevnetab
Det er vigtigt, at du kontakter din advokat så hurtigt som muligt efter ulykken, så har advokaten – på alle måder – bedst mulighed for at hjælpe dig.