De fleste virksomheder og arbejdsgivere er efterhånden heldigvis meget opmærksomme på arbejdsmiljøet, så man passer bedst muligt på medarbejderne ift. ulykker, der kan resultere i fysiske skader.
De seneste år har der dog været en markant stigning i tilfælde af psykiske arbejdsskader, og det er derfor også meget vigtigt at have fokus på det psykiske miljø på arbejdspladsen. Det psykiske arbejdsmiljø er – også – virksomhedens ansvar.
Udover den lovpligtige forsikring, der dækker erstatning for arbejdsskader jf. Arbejdsskadesikringsloven, kan arbejdsgiver dog også få et selvstændigt ansvar, hvis virksomheden ikke har gjort det de burde (handlet uagtsomt).
Det skal virksomheden være opmærksom på, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø:
- Hvilke krav medarbejderen bliver udsat for i arbejdet
- Hvilke ressourcer/forudsætninger, som medarbejderen har ift. at håndtere kravene
- Om der er tilfælde af diskrimination og forskelsbehandling
- Om arbejdsvilkårene/mængden kan medføre arbejdsbetinget stress og/eller psykisk udmatning
- Om der forekommer mobning og seksuel chikane
- Om der forekommer vold og trusler
Hvis man som virksomhed konkluderer, at der er problemer som nævnet ovenfor, er det en god ide at få handlet med det samme og gerne med inddragelse af medarbejderen, så I som virksomhed efterfølgende kan dokumentere, at I har gjort, hvad I kunne for at løse problemerne.
Hvis du som arbejdsgiver endnu ikke har stiftet bekendtskab med bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, så er det et godt sted at starte.
Hvornår er der tale om en psykisk arbejdsskade?
Det er ikke alle psykiske gener, der kan anerkendes som en skade, da almindelige psykiske reaktioner i form af ubehag og chok, som udgangspunkt, ikke er omfattet af begrebet.
Hvis medarbejderen har fået stress, uden at der er stillet en psykiatrisk diagnose kan dette eksempelvis som udgangspunkt heller ikke anerkendes som en arbejdsskade, da stress er almindeligt og opstår af mange årsager.
Hvis medarbejderen derimod har fået stillet diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) eller specificeret belastningsreaktion vil generne som udgangspunkt være omfattet.
Arbejdsmarkedets erhvervssikring, som er den instans, der vurderer arbejdsskader, lægger vægt på følgende:
- Der skal foreligge en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer, for at der kan være tale om en psykisk personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.
- Der er en nedre grænse for personskadebegrebet i forhold til, hvilke psykiske sygdomme eller tilstande, der kan anerkendes som en ulykke. Et psykisk ubehag inden for en kortere tidsperiode er ikke en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.
- Tilpasningsreaktioner er som udgangspunkt heller ikke en personskade, medmindre der har været tale om en hændelse eller påvirkning af en vis alvorlig karakter, der har medført relevant behandling.
- En psykisk skade kan være forårsaget af en fysisk påvirkning som eksempelvis vold, trusler og ulykker. Den kan også være forårsaget af en psykisk påvirkning, for eksempel uretmæssige beskyldninger, chikane eller mobning.
Konkret vurdering om det psykiske arbejdsmiljø
I alle sager vil der blive lavet en konkret vurdering, hvor man inddrager hændelsens alvor, omfang og karakter sammenholdt med de opståede gener.
Dette følger af de almindelige erstatningsretlige betingelser, da der skal være årsagssammenhæng mellem skaden og påvirkningen/hændelsen, hvilket egentligt blot betyder, at hændelsen på arbejdspladsen skal være egnet til at forårsage den psykiske skade.
Ret&Råd advokater har mange specialister i erstatningsret, find din rådgiver her