COVID-19 arbejdsskader bredt anerkendt

COVID-19 arbejdsskader anerkendes bredt

Her godt to år efter begyndelsen på COVID-19-pandemien i Danmark viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), at der er anmeldt lidt over 15.000 sager om COVID-19 i den mellemliggende periode. Af de sager, der er afgjort, er ca. 65 procent blevet anerkendt som en arbejdsskade.

Siden coronavirus indtog landet i 2020, er der tikket over 15.000 anmeldelser for COVID’19-arbejdsskader ind hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Af de sager, der er afgjort, er ca. 65 procent blevet anerkendt som en arbejdsskade. Det viser nye tal fra AES pr. 13. juni 2022.

Hvad var baggrunden?

Kort tid efter at COVID-19 for alvor ramte Danmark i foråret 2020, blev der stillet spørgsmålstegn ved, om en smitte med COVID-19 kunne anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven.

Der var bl.a. tvivl om, hvordan den ansatte kunne bevise, at vedkommende var smittet på sit arbejde.

Det blev fastslået af arbejdsskademyndighederne, at smitte med COVID-19 efter en konkret vurdering kunne anerkendes som en arbejdsskade. Det blev stillet krav om, at den ansatte skulle kunne sandsynliggøre, at vedkommende havde et arbejde, hvor man var udsat for risiko for smitte.

Især for sundhedspersonale, som arbejder med COVID-19, blev der fastsat et beviskrav, så den ansatte skulle kunne sandsynliggøres, at smitten var sket på arbejdet. Hvis man blev udsat for en risiko i sit arbejde, var det normalt tilstrækkeligt til, at man kunne sandsynliggøre, at smitten var sket der.

Det samme gjaldt for andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, der medførte risiko for smitte.

I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og diagnosen COVID-19 skal være stillet.

Der er anmeldt ca. 15.000 sager

Nu godt 2 år efter begyndelsen på COVID-19-pandemien i Danmark viser tallene fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), at der er anmeldt 15.139 sager om COVID-19 (pr. 13. juni 2022). Langt de fleste anmeldelser er sket som en erhvervssygdom (13.214) og nogle som en arbejdsulykke (1.925).

AES oplyser, at størstedelen af de afgjorte sager relateret til COVID-19 er anerkendt. De offentliggjorte tal viser, at ca. 9.643 af de anmeldte sager er afgjort. 6.278 er anerkendt som en arbejdsskade, 1.112 af sagerne er afvist og 2.253 af sagerne er fundet ikke være omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Lidt over halvdelen af de anmeldte sager stammer fra sundhedsvæsenet (7.934). Herefter følger undervisningsbranchen med 2.243, den offentlige forvaltning med 1.487 og fremstillingsvirksomheder med 782.

Læs mere om Covid-19 of arbejdsskader

Anmeldelse af COVID-19-tilfælde

Selvom COVID-19 ikke fylder så meget i vores bevidsthed og mediebilledet som for et år siden, opfordres alle til at foretage anmeldelse, hvis der er mistanke om, at der er sket smitte på arbejdet. Der er endnu ikke sikker viden om, hvordan sygdommen udvikler sig over længere tid, men der er viden om, at mange oplever senfølger.

  • Derfor er det vigtigt at anmelde ulykken eller sygdommen, så der kan opnås godtgørelse og erstatning, hvis der viser sig varige følger.
  • For erhvervssygdomme regnes anmeldelsesfristen som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige (typisk lægen) har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.
  • Arbejdsgiver skal senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke, hvis ulykken har medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen.
  • Arbejdsulykker, der ikke har medført fravær, men som antages at kunne begrunde krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, skal anmeldes af arbejdsgiver senest 14 dage efter tilskadekomstdagen.

Dog er der muligvis sket en ændring fra den 1. februar 2022 i takt med, at vi i Danmark ophævede de smitteforebyggende tiltag og at bl.a. omikron-varianten af COVID-19 er udgangspunktet.

Arbejdstilsynets anbefaling

Arbejdstilsynet anbefaler fra den 1. februar 2022, at anmeldelse af en COVID-19-relateret arbejdsulykke eller erhvervssygdom kun anmeldes i helt særlige tilfælde, f.eks. hvis den ansatte får senfølger efter i udstrakt grad at have arbejdet med COVID-patienter og stort set ikke har haft kontakt med andre i fritiden. Husk på, at den ansatte også selv har mulighed for at anmelde en arbejdsulykke, inden for et år efter at ulykken er sket.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

*” indikerer påkrævet felt

Name
Samtykke*
This field is for validation purposes and should be left unchanged.