Hvis I ejer en fast ejendom sammen, gælder følgende for bodeling ved skilsmisse
Hvis I ejer den faste ejendom i fællesskab – og det gør rigtig mange i dag – skal I dele ejendommens udgifter, herunder udgifter til realkreditlån, ejendomsskat, husforsikring, renovation mv., indtil I bliver enige om, at én af jer udtager huset, eller indtil huset bliver solgt.
Ofte sker der det, at den ene af jer fraflytter det fælles hus, inden det er solgt, eller inden I er blevet enige om vilkårene for den andens køb af huset. Dette kan medføre, at den fraflyttende ægtefælle dermed får dobbelt udgifter til bolig i en periode. Imidlertid følger det af retspraksis, at den ægtefælle der bliver boende i det fælles hus, til gengæld skal betale en fiktiv husleje for at have brugsret til hele ejendommen. Den ægtefælle, der bor i huset, har dog ikke pligt til løbende at betale lejen. Ægtefællen kan i stedet kræve, at huslejebeløbet indgår som en post i boopgørelsen, så den fraflyttende part først får det beløb, der kan opkræves i fiktiv husleje i forbindelse med afslutning af bodeling ved skilsmissen.
Fastsæt et beløb til parten, der forbliver boende
For at undgå, at den fraflyttende ægtefælle belastes unødigt på likviditeten, kan det derfor være praktisk at indgå en aftale om, at den ægtefælle, der bliver boende i huset, betaler ejendommens udgifter eller et beløb, der ligger tæt på ejendommens samlede udgifter mod at få brugsret til hele ejendommen. Dermed betales den fiktive husleje i realiteten løbende indtil bodelingen i forbindelse med skilsmissen afsluttes.
Man skal være opmærksom på, at selvom det kun er den ene ægtefælle, der betaler ejendommens udgifter, herunder også realkreditlån og måske boliglån, så deler parterne fortsat skattefradraget for renteudgifter, da fradraget er knyttet til gældsforpligtelsen.
Det kan være en god idé at tage kontakt til en skilsmisseadvokat. Advokaten ved, hvordan en bodeling ved skilsmisse foregår, og hvordan en aftale om betaling af ejendommens udgifter bør udformes. I undgår da, at aftalen ikke får utilsigtede konsekvenser, herunder skattemæssige konsekvenser. Udover at aftale størrelsen på den fiktive leje, bør der f.eks. også tages højde for, hvad der skal ske med ejendommen, hvis det ikke lykkes at få den solgt i fri handel inden for en bestemt periode, eller hvis parterne ikke kan blive enige om vilkårene for den ene parts udtagelse af ejendommen. I aftalen kan der også tages stilling til, hvem der løbende skal holde ejendommen vedlige.
Fastsættelse af huslejen
Der kan beregnes fiktiv husleje fra det tidspunkt den ene ægtefælle fraflytter ejendommen, og indtil ejendommen enten overdrages til tredjemand, eller den anden ægtefælle udtager ejendommen.
I mangel af enighed fastsættes huslejen til markedslejen – dvs. den leje man kunne have opnået ved at udleje ejendommen til tredjemand. Kan man ikke blive enige om størrelsen på markedslejen, kan man ofte spørge en ejendomsmægler, hvad markedslejen udgør. Kan man ikke blive enige herom, så kan spørgsmålet indbringes for skifteretten.
En skilsmisse bodeling afsluttes i langt de fleste tilfælde ved, at der indgås en privat aftale, en såkaldt bodelingsoverenskomst. Bodelingsoverenskomsten tager også stilling til fordeling af ejendommens udgifter, efter den ene part er fraflyttet den fælles ejendom. Derved undgår de fleste, at en bodelingssag behandles i skifteretten.
Kontakt
Har du brug for hjælp så find og kontakt din Ret&Råd-advokat i dag for en uforpligtende drøftelse.
Det er en rigtig god idé allerede tidligt i forløbet at få hjælp og rådgivning fra en skilsmisseadvokat. Du får en indledende guide i forhold til relevante beslutninger og faldgrubber, som kan opstå under en bodeling ved skilsmisse.
Læs mere om skilsmisse eller download brochuren Separation & Skilsmisse.