Nye muligheder i ægtefælleloven. Gæld kan blive til særeje

Den 1. januar 2018 trådte den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold i kraft. Den bliver med et kort udtryk kaldt for ”ægtefælleloven”.

Der har i mange år siddet et kompetent udvalg med nogle af landets dygtigste jurister, som skulle forsøge at finde den helt rigtige måde at regulere ægtefællers økonomiske forhold på, og der blev af dette udvalg stillet mange spændende forslag.

Der kunne imidlertid ikke opnås enighed om de centrale ændringsforslag, og derfor må man konstatere, at ægtefælleloven i hovedtræk ligner de hidtidige regler for ægtefællers økonomiske forhold.

Det betyder, at ægtefæller som udgangspunkt stadig skal dele deres formuer i tilfælde af skilsmisse eller død, medmindre de har indgået aftale om en eller anden form for særeje.

Så hvis man ikke har oprettet ægtepagt om særeje, er udgangspunktet derfor stadig, at parterne har fælleseje om deres formuer – eller som det nu hedder i den nye lov: ”delingsformue”.

Der er imidlertid heldigvis vedtaget nogle ændringer, som betyder, at hvis parterne ikke ønsker at have delingsformue i fuldt omfang, er der større mulighed for at aftale noget andet.

En vigtig ændring går bl.a. ud på, at parterne nu kan aftale, at der skal være særeje om en gældspost.

Hvis fx ægtefællerne er enige om, at kun den ene skal bøde for en gæld den dag, der skal gøres op, er det derfor nu muligt at aftale dette.

Det kan fx være en gæld, som en af ægtefællerne, har fra et kuldsejlet erhvervseventyr. Det kan være noget skattegæld. Eller spillegæld. Eller stort set hvad som helst andet, bare det står klart, hvad der er tale om.

Det betyder, at den anden ægtefælle herefter ikke berøres af den andens gæld.

Samtidig er der i loven indsat nogle regler om, hvordan en gældspost skal placeres den dag, der skal gøres op mellem ægtefællerne.

Det betyder, at der kan være god grund til at få indgået klare aftaler om, hvad en gæld egentlig vedrører, fx ved at aftale særeje om dele heraf.

Hvis ikke andet er aftalt, vil en gæld primært blive trukket fra i de aktiver, som gælden har sikkerhed i. Hvis gælden ikke er sikret, vil den blive trukket fra i aktiver, som den er anvendt til brug for, altså til anskaffelse, forbedring eller vedligeholdelse af et aktiv.

Hvis det ikke står helt klart, vil man placere gælden skønsmæssigt.

Man bør således tage stilling til, hvad man ønsker vedrørende gælden, for ellers risikerer man, at gælden som følge af den nye lov automatisk bliver placeret på en måde, som man ikke havde forventet eller ønsket.

Der er også andre udvidelser af mulighederne for at indgå aftaler om særeje. Bl.a. er det nu blevet muligt at aftale sumdeling, hvilket faktisk giver mulighed for at aftale et bestemt kompensationsbeløb til en af ægtefællerne ved skilsmisse.

Har du spørgsmål til indholdet i artiklen, eller har du brug for hjælp? Kontakt din Ret&Råd advokat i dag.