Hvilken betydning har den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold for dødsbobehandlingen?

Med virkning pr. 1. januar 2018 er Lov om ægtefællers økonomiske forhold trådt i kraft. Loven er en modernisering af den hidtil gældende retsvirkningslov, der i sin grundform var fra 1925, og som var den lov, der regulerede ægtefællers formueforhold.

I den nye lov bevares grundprincipperne fra den tidligere lov, herunder ægtefællers rådighed over egne aktiver og passiver samt deling af fællesformuen, som nu betegnes delingsformuen.

Også reglerne om særeje ved skilsmisse og død er opretholdt, og kræver som tidligere oprettelse ægtepagt mellem ægtefæller.

Reglerne ved død er derfor stort set som hidtil, når ægtefællernes formue opgøres i et dødsbo.

Når den første af ægtefællerne afgår ved døden, skal der, forudsat at der ikke er aftalt særeje, ske en lige deling af ægtefællernes delingsformue som ved skilsmisse. Hver ægtefællers aktiver og passiver opgøres i hver sin bodel, hvorefter overskuddet deles. Er der underskud i en af ægtefællernes bodele deles dette underskud derimod ikke.

I praksis udtager den overlevende ægtefælle således halvdelen af delingsformuen før arven fordeles.

Når ægtefællernes delingsformue således er gjort op, og den længstlevende ægtefælle har udtaget halvdelen af boet, kan arven efter afdøde fordeles mellem afdødes arvinger. Er der ikke oprettet testamente, fordeles arven efter arveloven med halvdelen til den overlevende ægtefælle og den anden halvdel til fordeling mellem børnene. Længstlevende udtager derfor tre fjerdedele af den samlede delingsformue.

Efterlader afdøde sig ikke børn, tilfalder hele arven den overlevende ægtefælle, og ægtefællen udtager således hele delingsformuen.

Også efter den nye lov holdes pensioner og livsforsikringer som hidtil uden for delingsformuen. Dette betyder at længstlevendes pensioner ikke indgår ovennævnte deling af delingsformuen, og at afdødes pensioner og livsforsikringer udbetales direkte til den overlevende ægtefælle uden om dødsboet.

Er der oprettet særeje, som gælder ved død ( fuldstændig særeje) holdes dette særeje også uden for delingsformuen og skal derfor ikke deles mellem ægtefællerne. Afdødes særeje fordeles således direkte mellem arvingerne, og længstlevendes særeje holdes helt uden for dødsbobehandlingen.

Kontakt

Spørgsmål og henvendelser vedrørende Ægteskab, Skilsmisse eller Testamente & arv kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat. Artiklen er skrevet af Susan Sørensen, Ret&Råd Aalborg.

Læs også brochurerne Separation & skilsmisse og Arv.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.