Det skal med i en samejeoverenskomst for fast ejendom

Det skal med i en samejeoverenskomst for fast ejendom

Det er en god idé at indgå en samejeoverenskomst, når du køber fast ejendom med andre, for skulle I blive uenige, er det hensigtsmæssigt at have en klar aftale. Den bør f.eks. omhandle, hvordan fordeling af udgifter og indtægter skal foretages, eller hvorvidt hver især kan pantsætte sin andel af ejendommen.

Skrevet af advokat Peter Paldan Sørensen, Ret&Råd Bornholm

Når flere end en ejer et aktiv, er det altid en god ide, at indgå en samejeoverenskomst vedrørende dette aktiv. Det er altid hensigtsmæssigt, at man indgår denne overenskomst i forbindelse med, at man køber aktivet, så man ikke efterfølgende kan komme ud i diskussioner, som vanskeliggør, at man får en aftale mellem parterne.

Aftalen bør indgås, selvom man er gode venner, samlevende eller andet.

Hensigten er, at overenskomsten aldrig ”skal op af skuffen”, men skulle der ske det, at man er uenige, er det altid fint at have en aftale, så man kan se, hvordan forholdene skal reguleres.

En samejeoverenskomst regulerer således reglerne for ejerskabet.

Hensigten er, at overenskomsten aldrig ”skal op af skuffen”, men skulle der ske det, at man er uenige, er det altid fint at have en aftale, så man kan se, hvordan forholdene skal reguleres.

Nogen af de regler, som man normalt aftaler i en samejeoverenskomst følger måske af almindelig jura, men for at undgå fortolknings tvivl eller andet, er det altid hensigtsmæssigt, at man har klare aftaler (også) om et sameje.

En samejeoverenskomst for fast ejendom

Køber man en fast ejendom (eller andet) sammen med en anden, bør man blandt andet drøfte følgende forhold:

  • Det bør angives, hvilke kontante midler de enkelte ejere er kommet med i forbindelse med købet, og det bør også angives, hvordan et evt. underskud i forbindelse med salget skal deles mellem samejerne.
  • Det skal også anføres, hvordan fordeling af udgifter og indtægter skal foretages.
  • Der kan enten være en 50/50 betaling eller en betaling efter hvorledes ejerskabet er fordelt.
  • Det bør aftales, om hver især kan pantsætte sin andel af ejendommen.
  • Det bør også angives, hvilke beslutninger en af ejerne kan tage, og hvilke beslutninger, der kræver flertal/enstemmighed.
  • Vedrørende vedligeholdelse og forbedring bør man også præcisere, hvordan udgifter skal fordeles og hvilken ”stand” ejendommen skal have.
  • Man bør også medtage nogen bestemmelser omkring, hvordan samejet skal ophøre, herunder hvordan en vurdering af ejendommen/anparten skal ske, om man skal kunne opsige samejet med den virkning, at alle anparter skal sælges samlet, om der skal være en forkøbsret/køberet eller om man skal aftale, at der kan afholdes en intern auktion samejerne imellem.
  • Det bør også angives under hvilke betingelser, at samtlige samejere er forpligtet til at sælge til tredjemand.
  • Det bør også i samejeoverenskomsten anføres, hvordan der skal forholdes i forbindelse med, at en af samejerne afgår ved døden.

Indholdet af samejeoverenskomsten afhænger i høj grad af de konkrete forhold, herunder om samejerne samtidig er samlevende eller ej.

I forbindelse med et samejes ophør, kan der opstå rigtig mange problemer, der kan undgås ved, at man på forhånd har aftalt, hvad der skal gælde i de forskellige situationer. Det er derfor altid en god idé i forbindelse med, at man er flere ejere af et aktiv, at få aftalerne nedfældet på skrift.

Hvis du har spørgsmål til artiklen er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter advokat Peter Paldan Sørensen, Ret&Råd Bornholm, på mail: pps@ret-raad.dk eller telefon: +45 20 46 11 40. Du kan også finde din lokale Ret&Råd-advokat.