Dødsbo skattefritaget som følge af dispositioner foretaget før dødsfaldet

I en helt ny dom har Vestre Landsret tiltrådt, at et insolvent dødsbo måtte anses for skattefritaget, uanset at boets insolvens skyldtes afdødes betydelige gavedispositioner kort før dødsfaldet.

Når en person afgår ved døden, skal der tages stilling til mange ting. Et af de mange spørgsmål er, om dødsboet skal betale dødsboskat, eller om det er skattefritaget.

Boet skal betale dødsboskat, hvis boets nettoformue på skæringsdagen eller boets aktiver på skæringsdagen overskrider en fastsat beløbsgrænse, der reguleres årligt (2.776.800 kr. i 2017).

I en helt ny dom har Vestre Landsret tiltrådt, at et insolvent dødsbo måtte anses for skattefritaget, uanset at boets insolvens skyldtes afdødes betydelige gavedispositioner kort før dødsfaldet.

Der var tale om en mand (M), der forud for sin død havde optaget lån i sine faste ejendomme, hvorpå der hvilede en betydelig latent avancebeskatning. 1½ måned før sin død havde M en nettoformue på ca. 14 mio. kr., mens hustruen (H) ejede ca. 1 mio. kr. M og H indgik herefter en ægtepagt om gave og særeje. Det blev i ægtepagten aftalt, at M overdrog kontant 17 mio. kr. samt andel af en ejendom til H som gave, hvilket kan gøres uden afgiftsmæssige konsekvenser, da gaver mellem ægtefæller ikke udløser gaveafgift. H fik herefter overført ca. 11,8 mio. kr. samt andelen af ejendommen. Resten skulle overføres senere. Derved blev M’s formue reduceret til 1,4 mio. kr.

2 dage før sin død optog M et lån på ca. 13,1 mio. kr. Samme dag gav M hver af ægteparrets to døtre 5.660.000 kr. i gave. Gaven blev dagen efter anmeldt til SKAT, og M betalt gaveafgiften på knap 1,7 mio. kr. Den efterfølgende dag døde M, og hans nettoformue var da negativ med 8,5 mio. kr.

Trods efterfølgende salg af M’s ejendomme forblev boets nettoformue negativ, og dødsboet var dermed skattefritaget på grund af insolvens.

SKAT, som skal godkende boopgørelsen, var imidlertid ikke enige heri og gjorde med henvisning til omgåelsesbetragtninger gældende, at dødsboet ikke var fritaget for at betale skat. Sagen blev først behandlet af Landsskatteretten og sidenhen indbragt for Landsretten.

Landsretten fandt ligesom Landsskatteretten, at boet var skattefritaget, selv om hensigten med dispositionerne kort før M’s død utvivlsomt var at nedbringe boets aktiver og nettoformue til under grænsen for indkomstskat. Det blev udtrykkeligt anført, at det forhold, at dispositionerne var foretaget med det sigte at undgå beskatning, ikke i sig selv medførte, at de kunne tilsidesættes i skattemæssig henseende. Da dispositionerne alle hver for sig civilretligt var gyldige og medførte en reel formueforskydning og var forbundet med en reel risiko for M, var der intet grundlag for at tilsidesætte dispositionerne i skattemæssig henseende.

Boet blev derfor behandlet som et skattefritaget bo.

Dette er tilsyneladende ofte forekommende, og det er sandsynligt, at Skatteministeriet vil fremsætte forslag om lovændring. Vi kan derfor kun anbefale at søge juridisk rådgivning i forbindelse med planlægning af skatte- og afgiftsmæssige dispositioner.