Bestyrelseshonorarer er som udgangspunkt ikke længere momspligtige

Bestyrelsesarbejde

Fra d. 27. november 2025 vil der ske en praksisændring, som gør at bestyrelseshonorarer ikke længere er momspligtige

Skattestyrelsen har med styresignal SKR nr 9846 af 27/05/2025, ændret den danske praksis for moms på bestyrelseshonorarer. Ændringen sker på baggrund af to principielle domme fra EU-Domstolen (C-420/18, IO Document 62018CJ0420 og C-288/22, TP Document 62022CJ0288), samt en afgørelse fra Skatterådet (SKM2025.296.SR).

Ændringen har stor betydning, for både bestyrelsesmedlemmer og virksomheder, herunder advokatselskaber, der hidtil har faktureret bestyrelseshonorarer med moms.

Hvad er ændret?

Tidligere blev det vurderet ud fra skatteretten, om et bestyrelseshonorar var personlig eller erhvervsmæssig indkomst. Kun hvis honoraret blev anset som erhvervsmæssig indkomst, var det momspligtigt. Denne praksis er nu underkendt.

Fremover skal der foretages en selvstændig momsretlig vurdering, hvor det afgørende er, om bestyrelsesmedlemmet:

  • Handler i eget navn,
  • Handler for egen regning,
  • Handler på eget ansvar,
  • Eller bærer den økonomiske risiko for bestyrelsens beslutninger.

EU-Domstolen har fastslået, at bestyrelsesmedlemmer typisk ikke bærer denne økonomiske risiko, da det er selskabet, der bærer konsekvenserne af bestyrelsens beslutninger. Det gælder uanset, om honoraret udbetales til en fysisk person, eller et selskab (f.eks. et advokatselskab).

Konsekvensen af ændringen

Som udgangspunkt skal der ikke længere opkræves moms af bestyrelseshonorarer – heller ikke når honoraret faktureres via et advokatselskab. Kun hvis det konkret kan dokumenteres, at bestyrelsesmedlemmet handler selvstændigt, og bærer den økonomiske risiko, vil honoraret være momspligtigt.

Mulighed for genoptagelse og tilbagebetaling

Virksomheder og personer, der tidligere har afregnet moms af bestyrelseshonorarer, kan anmode om genoptagelse og eventuel tilbagebetaling, hvis betingelserne er opfyldt. Der gælder særlige frister og dokumentationskrav, og det er efter styresignalet en forudsætning, at virksomheden ikke opnår en ugrundet berigelse. Efter styresignalet betyder det at hvis momsen allerede er overvæltet på kunden kan der ikke ske tilbagebetaling. Spørgsmålet er om domstolene er enige i denne vurdering.

Hvornår træder ændringen i kraft?

Praksisændringen har virkning 6 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet, hvis ændringen er til ugunst for den afgiftspligtige. For genoptagelse gælder en reaktionsfrist på 6 måneder fra offentliggørelsen. Det må således være den 27. november 2025.

Opsummering

  • Bestyrelseshonorarer er som udgangspunkt ikke længere momspligtige.
  • Ændringen gælder både for fysiske personer og selskaber, herunder advokatselskaber.
  • Der skal foretages en konkret vurdering af, om bestyrelsesmedlemmet handler selvstændigt og bærer den økonomiske risiko.
  • Mulighed for genoptagelse og tilbagebetaling, hvis betingelserne er opfyldt.

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om, hvordan ændringen påvirker din virksomhed? Kontakt os for en konkret vurdering.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?"popup"

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder