Et af formålene med at drive virksomhed i selskabsregi er, at man gennem stiftelse af et selskab med begrænset hæftelse – i form af et iværksætterselskab, et anpartsselskab eller et aktieselskab – opnår, at der er begrænset hæftelse over for virksomhedens kreditorer.
Begrænset hæftelse hvis virksomhedens økonomi kuldsejler
Hvis virksomhedens økonomi kuldsejler, kan kreditorerne alene rette deres krav mod kapitalselskabet og ikke tillige mod personkredsen bag kapitalselskabet. Altså medmindre personkredsen bag selskabet har kautioneret for selskabets forpligtelser. Som regel vil det dog ikke være muligt at opnå finansiering i et pengeinstitut med mindre, der afgives kautioner, så derfor er kaution mere reglen end undtagelsen.
Hvis en kautionsforpligtelse realiseres kan der være himmelvid forskel på ens retsstilling f.eks. rent skatteretligt, og det er de færreste virksomhedsejere opmærksomme på.
Hvis kapitalejerne har påtaget sig kaution
Men når underskriften på en kautionserklæring bliver en realitet, er det ikke ligegyldigt, hvordan man har fået sin selskabsstruktur strikket sammen. Hvis en kautionsforpligtelse realiseres kan der være himmelvid forskel på ens retsstilling f.eks. rent skatteretligt, og det er de færreste virksomhedsejere opmærksomme på.
Om man er hovedaktionær eller ikke hovedaktionær spiller en rolle
En hovedaktionær har som udgangspunkt ikke fradrag for det tab han lider ved at skulle indfri en kredit for et selskab, han har en bestemmende indflydelse over.
Kursgevinstloven fastslår, at tab på fordringer (herunder regreskrav for indfriede kautioner i selskaber) mod selskaber den skattepligtige har, eller har haft en indflydelse over som hovedaktionær, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, ikke kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Modsætningsvis kan der altså opnås fradrag for tab på øvrige fordringer og kautioner.
Hovedaktionær har ikke fradrag – heller ikke efter skattefri virksomhedsomdannelse
En hovedaktionær har ikke fradrag for tab på regreskrav mod selskaber, han har været hovedaktionær i. Derfor er det vigtigt at vide, hvad man forstår ved en hovedaktionær. En hovedaktionær er en person, der ejer 25 % eller mere af kapitalen eller har haft mere end 50 procent af indflydelsen i selskabet i kraft af stemmeværdien, hvis der er gjort forskel på stemmeretten gennem opdeling i A og B aktier.
Hvis kapitalandelene er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for at være hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.
Er man ikke hovedaktionær kan man opnå fradrag
I alle andre situationer – altså hvor en kautionist ikke er hovedaktionær – vil der kunne opnås et skattefradrag for tabet ved at skulle indfri kautionsforpligtelsen. f.eks.: Et anpartsselskab er ejet af to ejere, der har henholdsvis 80 % og 20 % af anparterne. Hvis ejeren af de 20 % må indfri en del af virksomhedens kassekredit, vil han som ikke hovedaktionær kunne opnå et fradrag i sin skattepligtige indkomst.
Det er vigtigt at tænke kreativt og modtage juridisk rådgivning, når man skal skrue sin selskabsstruktur sammen, og når man skal optage kreditter til brug for sin virksomhedsdrift.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter advokat Ole Krabbe fra Ret&Råd Silkeborg på okr@ret-raad.dk eller +45 20 27 67 80. Alternativt kan du kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.