Anbragte børn og unge har ret til samvær med deres netværk

Anbragte børn og unge har ret til samvær med deres netværk.

Ifølge lov om social service har kommunen pligt til at opretholde forbindelsen mellem et anbragt barn eller ung og deres forældre og netværk. Formålet er at sikre sammenhæng i barnets liv og mulighed for at opretholde tætte relationer både under anbringelsen og på længere sigt. Beslutningen om, hvem der er en del af barnets netværk, skal tage udgangspunkt i en konkret vurdering af barnets relation til personen.

Det er kommunens pligt at sikre kontakten mellem barnet eller den unge og dennes netværk

Mens et barn eller en unge er anbragt, har kommunen pligt til at sørge for samvær i form af, at forbindelsen mellem barnet, eller den unge, og forældrene og forbindelsen mellem barnet eller den unges netværk holdes ved lige. Det følger af lov om social service § 71.

Baggrunden er at sikre en sammenhæng i barnet eller den unges liv, så barnet eller den unge både under anbringelsen, men også på længere sigt, får mulighed for at skabe og bevare nære relationer og samvær til både forældre og til andre personer i barnets eller den unge liv.

Netværket vil oftest være søskende, bedsteforældre, stedforældre, stedsøskende og anden nær familie. Men det kan også være andre, som har betydning eller spiller en væsentlig rolle for barnet eller den unge. Det kan f.eks være en tidligere plejefamilie, venner, naboer, en lærer eller pædagog.

Der kan ikke stilles krav om, at barnet eller en unge allerede har en relation til personen. Bestemmelsen giver også mulighed for, at samvær kan bruges til, at barnet eller den unge kan etablere nære relationer

Kommunen skal aktivt og løbende forholde sig til og vurdere, hvem der er en del af barnets eller den unges netværk.

Hvornår gælder kommunens pligt?

Kommunen har altid pligt til at tage stilling til samvær med barnet eller den unges netværk.

Kommunen skal tage stilling til en ansøgning om samvær uanset om ansøgningen kommer fra barnet eller den unge, forældrene eller fra en person i netværket.

Kommunen skal imidlertid også uden ansøgning tage stilling til, om der skal være samvær med personer fra netværket, da kommunen har en forpligtelse til at holde barnets forbindelse til netværket ved lige.

Kommunen har samtidig også en forpligtelse til at tage hensyn til barnets eller den unges bedste, til at beskytte barnets eller den unges sundhed og udvikling, og at beskyttelse af barnet eller den unge mod overgreb.

Hvad skal kommunen gøre?

Når kommunen får en henvendelse om samvær, skal kommunen i første omgang tage stilling til, om personen er en del af barnets eller den unges netværk.

Dette gælder uanset, om ønsket om samvær kommer fra barnet eller den unge, en forældremyndighedsindehaver eller en person fra netværket, der ønsker samvær med barnet eller den unge.

Hvis kommunen vurderer, at der ér tale om en netværksperson, vil kommunen skulle overveje, om det er bedst for barnet eller den unge at fastsætte samvær med personen, og i givet fald hvor ofte, der skal være samvær og hvor og hvordan.

Kommunen skal altid træffe afgørelse om samvær, hvis der er uenighed om, hvor meget samvær der skal være. Det betyder, at der skal træffes en afgørelse i de tilfælde, hvor samværet bliver begrænset i forhold til hvad netværkspersonen, barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehavernes ønsker.

Hvis kommunen vurderer, at der ikke skal være samvær, eller at samværet skal begrænses til mindre end én gang om måneden, skal sagen forelægges børn og unge-udvalget.

Hvem kan være netværk?

Kommunens beslutning om en person er omfattet af barnet eller den unges netværk, skal ifølge Ankestyrelsens praksis tage udgangspunkt i en konkret helhedsvurdering af barnets tilknytning eller mulige relation til personen.

Læs mere om Ankestyrelsens praksis i principmeddelelse 5-21

Når kommunen skal vurdere tilknytningen mellem barnet eller den unge og personen, kan der indgå flere elementer, der tilsammen kan vise relationen.

Ved vurderingen kan der ifølge Ankestyrelsen blandt andet lægges vægt på, hvilken tilknytning personen har til barnet eller den unge, hvilken tilknytning personen har til de biologiske forældre, og om personen er en fast del af det biologiske hjem.

I en konkret sag, har Ankestyrelsen vurderet, at fars nye ægtefælle var omfattet af begrebet netværk, idet hun er en del af farens hjem, og idet hun både under og efter anbringelsen kan være en ressource for barnet. Kommunen skulle derfor ud fra en konkret vurdering af barnets behov tage stilling til, om der skulle være samvær mellem barnet og fars nye ægtefælle.

Læs mere om børn og samvær på vores hjemmeside, eller find din lokale rådgiver her

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.