Hovedreglen om aftalefrihed gælder også i forhold til, hvad der skal karakteriseres som misligholdelse, for misligholdelse – eller kontraktbrud – kan være meget andet end for sen eller mangelfuld levering, og de andre ”gængse forhold” vi normalt forbinder med ordet ”misligholdelse”.
Det er groft sagt kun parternes fantasi, der sætter grænserne for, hvad misligholdelse er, og derfor er det en vigtig drøftelse at tage ved indledningen af et samarbejde, hvad der netop i dette samarbejde betragtes som ”en dealbreaker”, og dermed skal kategoriseres som misligholdelse af aftalen. Parternes opfattelse af netop dette punkt kan være væsensforskellige, så ved at tage drøftelsen af, hvad der skal betragtes som misligholdelse allerede ved samarbejdets start, kan forventningerne afstemmes, og ærgerlige situationer undgås.
Det er vigtigt med en god dialog
En god dialog om hvad der er vigtigt for den enkelte part – og for parterne tilsammen – kan være med til at styrke samarbejdet og gøre forståelsen for den anden parts formål og hensigter med aftalen mere tydelig, hvilket er fremmende for et godt og givtigt samarbejde for begge parter.
Også for så vidt angår konsekvenserne af en parts misligholdelse er der aftalefrihed, hvorfor det står parterne frit at forhandle sig frem til, om det nu også giver mening i det konkrete samarbejde, at en misligholdelse skal medføre erstatningskrav efter danske rets almindelige regler, eller om det måske er bedre for alle parter, at konsekvensen er betaling af konventionalbod.
Der er dog som bekendt aldrig en hovedregel uden en undtagelse, og derfor er aftalefriheden også begrænset af bl.a. ufravigelige lovregler i diverse speciallove samt af aftalelovens § 36, som er et værn mod urimelige aftalevilkår.
Derfor er det en god ide altid at have din advokat med ved udformningen af dine kontrakter, så advokaten kan sikre, at de aftaler der indgås – også om misligholdelse og konsekvenserne af det – ikke strider mod ufravigelig lovgivning og/eller generalklausulen i aftalelovens § 36.