Selvom man som ægtefæller har formuefællesskab (også kendt som delingsformue og tidligere fælleseje) i ægteskabet, kan hver af ægtefællerne som udgangspunkt råde over egne aktiver og passiver. Man kan som ægtefælle selv købe en bil, uden den anden ægtefælle bliver ejer af denne. Og optager man lån til køb af bilen, hæfter den anden ægtefælle alene for lånet, såfremt ægtefællen har skrevet under som debitor på lånet.
På samme måde kan man frit sælge eller forære aktiver væk, som man selv er ejer af.
Hvad er dit og mit?
Ægtefællerne ejer således egne aktiver og passiver, og disse udgør tilsammen et parternes delingsformue. Ægtefæller har dog ofte anskaffet sig ting sammen, som for eksempel en fast ejendom, hvor begge ægtefæller står på købsaftalen og begge har underskrevet på kreditforeningslånet. I den situation vil der i hver af ægtefællernes bodele befinde sig værdien af den halve ejendom, som ægtefællen ejer.
Både ved dødsfald og ved separation eller skilsmisse skal ægtefæller med formuefællesskab dele deres delingsformue – altså gøre deres aktiver og passiver op hver især og herefter dele et eventuelt overskud med den anden.
Sådan foregår en bodeling
Når bodele gøres op, registreres alle aktiver med den aktuelle værdi og alle gældsposter fratrækkes herefter. Man har så ægtefællens nettobodel og denne deles herefter med ægtefællen, så parterne får en halvdel hver. Tilsvarende gøres den anden ægtefælles bodel op.
Nettobodelene er ikke nødvendigvis ens for begge ægtefæller, da størrelsen jo afhænger af, hvilke aktiver og passiver ægtefællerne har hver især.
Det er kun overskuddet der deles i en formuedeling. Har en ægtefælle derfor et negativt bo – altså underskud i sin positive bodel – ja så er der ikke noget at dele. Ægtefællen med underskuddet kan ikke forlange, at den anden ægtefælle er med til at dække underskuddet i forbindelse med en formuedeling.
Bodeling ved separation eller skilsmisse
Ved separation eller skilsmisse er delingsformuen delt, når ægtefællernes aktiver og passiver er gjort op og hver ægtefælle har overdraget halvdelen af sin bodel til den anden ægtefælle.
Helt konkret vil man mellem ægtefællerne aftale, hvem der overtager hvilke aktiver og passiver, og værdimæssigt skal regnestykket så ende med, at hver ægtefælle har modtaget lige meget. Dette dog kun hvis begge bodele er positive.
Er en af bodelene negativ, deles denne bodel som tidligere nævnt ikke, og denne ægtefælle vil stå med et underskud alene, men modtage halvdelen af overskuddet af den anden ægtefælles positive bodel.
Er begge bodele negative er der som udgangspunkt ikke noget at dele. Dog skal der alligevel tages stilling til eventuel fælles gæld, eller aktiver som ægtefællerne ejer sammen.
Bodeling ved dødsfald
Ved dødsfald laves der som nævnt også en formuedeling med udveksling af bodele. Når dette er gjort kan arven efter afdøde gøres op og fordeles mellem arvingerne.